Hvis du vælger at hæve til matematik på B-niveau i 2hf, arbejder du med bl.a. andengradsligninger, cirkler og linjer i et koordinatsystem (analytisk geometri), nye typer af funktioner, differentialregning og binomialfordelingen (sandsynlighedsregning). Der er mere teori på B-niveau end på C-niveau, f.eks. lærer du flere beviser end du gjorde på C-niveau.
Ellers foregår undervisningen på B-niveau i høj grad på samme måde som på C-niveau: du regner en del opgaver, du arbejder i høj grad skriftligt med emnerne, men du træner også at kunne forklare metoder og beviser mundtligt.
Du arbejder både med emnerne i hånden på papir og på computer i programmet Nspire. Der er skriftlige afleveringsopgaver omtrent hver anden uge. De skriftlige afleveringer er vigtige, fordi de hjælper dig med at forstå og lære stoffet, og fordi de forbereder dig til skriftlig eksamen.
I slutningen af 2.hf skal du til både en skriftlig og en mundtlig eksamen i matematik B.
Den skriftlige eksamen varer 4 timer. De første 2 timer skriver du i hånden på papir og har kun formelsamlingen som hjælpemiddel. De sidste 2 timer skriver du på computer i Nspire og må bruge din bog, arbejdspapirer, notater osv., ud over formelsamlingen. Opgaverne til skriftlig eksamen er opgaver, som du ikke har set før.
Til den mundtlige eksamen trækker du et spørgsmål, som du har arbejdet med før i undervisningen. Du har ca. 24 minutters forberedelse, efter du har trukket. Eksaminationen varer ca. 20 minutter, hvor du først præsenterer dit svar på spørgsmålet, og derefter taler du og din lærer uddybende sammen om forskellige ting, der har med dit spørgsmål at gøre.
Hvis du har lyst til at skrive i faget matematik, skal du starte med at kontakte din matematiklærer, som kan hjælpe dig med at vælge et emne, som du synes er spændende (se nogle eksempler nedenfor). Din matematiklærer kan også hjælpe dig med at finde nogle tilhørende tekster, typisk et lille hæfte, nogle kapitler i en bog, internetsider, notater og artikler.
Du kan vælge at skrive i to fag, men med matematik er det for det meste enklest kun at skrive i ét fag, så det anbefaler vi som udgangspunkt.
Matematiklæreren kan også lære dig at skrive formler og matematiksymboler i Word. Figurer og beregninger laves ofte i Nspire og indsættes som billeder i Word. En fordel ved at skrive i matematik er, at matematikere ikke går helt så meget op i stavefejl eller opgavens opsætning.
Selve opgaven, du bliver stillet, vil typisk bestå af et overordnet spørgsmål (problemformuleringen) og nogle underordnede spørgsmål (problemstillinger). Du skal besvare underspørgsmålene, og dermed vil du ofte automatisk have besvaret hovedspørgsmålet.
En SSO-besvarelse i matematik består af en blanding af tekst, beregninger og figurer, f.eks. grafer. Der kan også være sætninger og beviser. Det er ikke meningen, at du selv skal opfinde sætninger og beviser. Du skal skrive dem af efter en tekst (bog), og så skal du med dine egne ord forklare, hvad der sker ved hver beregning i beviset. Det du skal vise, når du skriver SSO i matematik, er at du har sat dig godt ind i et emne og nu kan formidle din nye viden.
Her kan du se nogle eksempler på emner du kan skrive om:
Matematisk beskrivelse af cirkler og ellipser og eksempler på deres anvendelse i reklamer og logoer
Matematisk beskrivelse af det gyldne snit og Fibonaccitallene og deres tilstedeværelse i kunst og i naturen
Matematik og regning i den ægyptiske oldtid
Geometri i den græske oldtid, Euklids bog "Elementer"
Tallet p
Vektorregning (geometri hvor man regner med ”pile”)
Biologisk vækst (eksponentiel og logistisk vækst)
Matematiske beskrivelser af parablen og eksempler på parablens brug i arkitektur
Sandsynlighedsregning og betinget sandsynlighed inden for f.eks. kriminalitet
Du skal vælge at skrive SSO i matematik, hvis du synes det er interessant, og du behøver ikke være klassens bedste elev.