Indhold

Opgaven

1. Arbejd i grupper efter undervisers anvisninger.

2. Vælg en problemstilling at arbejde med (se nedenfor).

3. Lav hypoteser der er præcist nok formuleret og som der er nok af til at de ville kunne besvare problemstillingen.

   • Overvej hvilke af hypoteserne i som minimum skulle have bekræftet for at kunne besvare problemstillingen.

4. Udform spørgsmål til et spørgeskema.

   • Spørgsmålene skal være præcise nok og mange nok til at de, hvis de blev besvaret, kunne be- eller afkræfte deres respektive hypoteser.

5. Lav en plan for hvordan spørgeskemaet skulle sendes ud, hvis der skulle opnås den størst mulige repræsentativitet og generaliserbarhed. 

6. Gør jer overvejelser om den færdige undersøgelses styrker og svagheder.

Årets informatik problemstillinger

1. Hvem bruger kunstig intelligens i skolen, hvad bruger de den til, hvem snyder og er det altid snyd?

   • I hele uddannelsessystemet er man bekymret for at elever bliver dårligere til at skrive, da kunstig intelligens nu kan bruges til meget af arbejdet. 

2. Kan mere overvågning give danskerne mere frihed?

   • Nick Hækkerup fik en del kritik da han for nogle år siden sagde at "mere overvågning giver mere frihed". En undersøgelse af hvad danskerne rent faktisk synes, må både kunne finde ud af hvilke danskere der synes hvad, og tage højde for hvorvidt alle mener det samme når vi snakker om "overvågning". F.eks. er overvågning på sociale medier og overvågning i gader og stræder ikke det samme.

   • Få inspiration her

3. Hvorfor får piger generelt højere karakterer end drenge?

   • I både folkeskolen og gymnasiet får piger højere karakterer end drenge. Mange har udtrykt bekymringer om situationen, men ingen har nogle gode forklaringer. 

   • Få indblik i debatten her

Årets samfundsfag problemstillinger

1. Vil danskerne arbejde mere hvis skatten sænkes? 

   • En svær opgave der kræver man sætter sig godt ind i problemstillingen. Hvilke danskere, hvilke skatter? Hvad siger tidligere undersøgelser? 

   • Få inspiration her

2. Hvorfor tabte Blå Blok valget? Hvorfor gik Rød Blok tilbage? Folketingsvalget endte med et paradoks. Blå blok tabte men gik frem. Hvad var årsagen til vælgervandringer hen over blokkene? 

   • En tilgængelig opgave, fordi der findes mange tidligere valgundersøgelser man kan lade sig inspirere af.

   • Få inspiration her

3. Lider flere unge af mental mistrivsel og hvorfor? 

   • Kræver at man er opmærksom på hvilke forhold ved at være ung – og ved at uddanne sig – der har ændret sig markant siden 1980’erne.

   • Få inspiration her

Eksempel på undersøgelse af sociale medier

Demografiske spørgsmål (SUPER VIGTIGT!)

Hvis man skal finde ud af hvilke danskere der synes hvad, må man også stille nogle demografiske spørgsmål, f.eks.:

• Spørgsmål til køn, alder og etnicitet

• Spørgsmål til ansættelsesforhold

• Spørgsmål til uddannelsesniveau

• Spørgsmål til indkomst

• etc.

Først når vi har stillet demografiske spørgsmål kan vi få indsigt i hvad forskellige grupper i den danske befolkning mener. 

Et andet meget lille eksempel på et undersøgelsesdesign og eventuelle resultater det kunne føre til

Problemstilling:

Hvorfor stemmer kvinder oftere rød blok end mænd?

Hypoteser: 

• Kvinder stemmer oftere rød blok fordi de er kvinder (kønsforskelle er forklaringen).

• Kvinder stemmer oftere rød blok på grund af deres gennemsnitlige indkomst.

• Kvinder stemmer oftere rød blok på grund af deres ansættelsesforhold.

Spørgsmål på spørgeskemaet: 

Vi spørger om køn, om man stemte rød blok, om man stemte rød blok tidligere, om størrelsen af ens indkomst, og om man er offentligt ansat. 

Konklusioner:

Vi konstaterer at flere kvinder stemmer rød blok. Vi konstaterer også at dette ikke altid har været tilfældet (dermed forkaster vi den biologiske forklaring, at kvinder er mere omsorgsfulde). 

Vi konstaterer at den store middelgruppe af indkomster hverken stemmer specielt rødt eller blåt. Vi konstaterer at langt de fleste kvinder ligger i middelgruppen hvad angår indkomster (dermed forkaster vi hypotesen om, at indkomster er virkelige uafhængige variabel). 

Vi konstaterer at kvinder er kraftigt overrepræsenterede i den offentlige sektor. Vi konstaterer at ansatte i den offentlige sektor oftere stemmer rødt. Konklusion: Vi kan ikke afvise hypotesen om, at det er ansættelsesforhold frem for kønnet, der bestemmer kvinders stemmeadfærd.