Man tegner et flowdiagram for at skabe et overblik over en process eller arbejdsgang. En arbejdsgang er de trin man går igennem for at lave en eller anden opgave, ligesom med et brugsmønster.
Der findes mange forskellige måder at lave et flowdiagram på, men som udgangspunkt følger man en grundlæggende notation. Med andre ord findes der nogle bestemte regler for hvordan man tegner et flowdiagram. Notationen er som følger:
Tommelfingerregler:
Her er et flowdiagram over et login. Flowdiagrammet er af en lav detaljegrad.
Her er flowdiagrammet udvidet til at have en lidt højere detaljegrad (granularitet).
Her er endnu et flowdiagram over logginnet, men det er anderledes end dem ovenfor. Det er fordi dette flowdiagram er tegnet over hvad appen gør istedet for hvad brugeren skal gøre.
Denne type flowdiagram ville en programmør bedre kunne anvende til at strukturere sit arbejde.
De andre flowdiagrammer (ovenfor) giver istedet et overblik over hvad brugeren skal igennem og kan ses som en anden måde at vise et brugstilfælde.
Et flowdiagram kan både bruges til at beskrive brugerens og IT-systemets adfærd. Med hensyn til at beskrive IT-systemets adfærd kan det gøres ligesom ovenfor i generelle termer, men det kan også gøres på kodeniveau, som vist herunder.
var count = 10; //Variablen "count" indeholder værdien 0.
while (count < 10) { // så længe count er mindre end 0
count = count + 1; // Læg én til count
write(count); // Skriv hvilket tal count nu
}
Samme kode, men uden kommentarer:
var count = 10;
while (count < 10) {
count = count + 1;
write(count);
}
Det er ikke altid værdifuldt at have meget kodenære flowdiagrammer, medmindre man skal forklare hvordan koden forløber.