Man tegner et flowdiagram for at skabe et overblik over en process eller arbejdsgang. En arbejdsgang er de trin man går igennem for at lave en eller anden opgave, ligesom med et brugsmønster.

Der findes mange forskellige måder at lave et flowdiagram på, men som udgangspunkt følger man en grundlæggende notation. Med andre ord findes der nogle bestemte regler for hvordan man tegner et flowdiagram. Notationen er som følger:

• En cirkel eller firkant med runde hjørner bruges til at vise hvor diagrammet starter og hvor det slutter. Et diagram kan have flere slutninger, men hvis der er mere end én start indikerer det at man har blandet flere arbejdsgange sammen.
• En firkant bruges til at illustrere et trin i en proces eller arbejdsgang. Det er den figur man bruger mest.
• En rhombe eller diamant bruges til at vise en "forgrening" i processen eller arbejdsgangen. Det vil sige et sted hvor processen deler sig i to. En forgrening er som udgangspunkt altid binær, det vil sige, maks. to veje.
• Man sætter pile imellem figurene for at illustrere hvilken vej processen går, eller rettere hvilken rækkefølge de forskellige trin i processen foregår i.

Tommelfingerregler:

• Lad være med at lave et flowdiagram for hele appen, vælg istedet én enkelt funktion.
• Start aldrig flowdiagrammet med at brugeren først skal downloade appen eller åbne for den. Et flowdiagram handler ikke om ting udenfor den app det beskriver.
• Der er ingen lov om hvor detaljeret et flowdiagram skal være.

Her er endnu et flowdiagram over logginnet, men det er anderledes end dem ovenfor. Det er fordi dette flowdiagram er tegnet over hvad appen gør istedet for hvad brugeren skal gøre.

Denne type flowdiagram ville en programmør bedre kunne anvende til at strukturere sit arbejde.

De andre flowdiagrammer (ovenfor) giver istedet et overblik over hvad brugeren skal igennem og kan ses som en anden måde at vise et brugstilfælde.