Hele formålet med et programmeringssprog er at gøre det lettere for mennesker at få computere til at gøre ting.
Computere består af "hardware" som f.eks. processor (CPU), ram (hukommelse), grafikkort etc. Alle hardware-delene bliver sat sammen på det man kalder et "motherboard". Dvs. en stor printplade som alle delene kan sidde på.
Processoren kan modtage og afsende elektriske signaler til de forskellige hardwaredele. Processoren "forstår" de elektriske signaler som 1'er og 0'er. Kombinationer af 1'er og 0'er kalder vi for maskinkode. Det er det laveste niveau af kode i en computer.
Det er meget langsommeligt arbejde for mennesker at arbejde med 1'er og 0'er, derfor laver man "oversættelses-programmer" som oversætter 0'er og 1'er til et mere systematisk format, et register (assembly sprog), som så igen kan oversættes til det vi kalder et "højniveausprog" (high level language).
Et højniveausprog er et sprog der er en del lettere at bruge for mennesker. Det indeholder eksempelvis genkendelige ord. Når man så har skrevet noget kode i et højniveausprog kan det man har skrevet oversættes via assembly tilbage til maskinkode, som computeren kan forstå.
Kort sagt kræver det en del oversættelse for at mennesker og computere kan forstå hinanden.
Grunden til at der findes så mange forskellige programmeringssprog (højniveausprog) er at de kan forskellige ting. F.eks. er sprog som "R" bedre til at analysere data og lave beregninger, hvor et sprog som "Javascript" først og fremmest bruges til at lave interaktivt indhold på hjemmesider. Et sprog som "C#" bruges derimod ofte til at lave computerspil.
I princippet kan man godt udvide et sprog til at håndtere flere opgaver end det er lavet til, men det er der sjældent grund til, hvis et andet sprog allerede kan det. Hertil kræver udvidelse at man skal igang med at arbejde med førnævnt oversættelser (assembly). For sproget skal jo, i sidste ende, kunne oversættes til maskinkode, så computeren kan forstå hvad man vil have den til at gøre.
Pyramiden viser lagene i en computer fra hardware til højniveausprog. Toppen af pyramiden viser navnene på nogle af de klassiske højniveausprog.
Under pyramiden vises nogle flere populære højniveausprog.
I informatik behøver man ikke blive en haj til programmering, men man skal kunne nogle grundlæggende programmeringskoncepter og de tilhørende koder i Javascript (se tabellen).
Der er tale om koncepter som går igen i alle populære programmeringssprog, så at lære dem i Javascript, betyder ikke at man ikke vil kunne genkende dem i andre sprog.
Javascript er et meget anvendt sprog. Javascript er populært og bliver brugt på nærmest alle hjemmesider. Det bliver brugt til apps (google "MEAN Javascript", eller tjek AppLab). Det bliver brugt som en måde at justere både googles office-pakke (docs, sheets, slides, analyse, sites, drawings etc.) og Microsoft 365 (primært Excel). Hvilket vil sige at man faktisk tilføje nye funktioner eller ændre funktioner i de nævnte programmer, med Javascript. Bare kig efter menuen "AppsScript" hos google. Eller "automatiser" i Excel (se også office-scripts).
Her er links til nogle eksempler på hvordan man kan lave almindelige widgets i applab så som login, tælleknap, søgefelt etc.:
Primitivt banner der skifter mellem to billeder efter 5 sekunder
Opret profil-form hvor alle felter skal udfyldes før man kan komme videre
HUSK!
Du kan ikke bare kopiere koden og forvente at det virker. Du skal sørge for at ændre koden så den passer til knapper og tekstfelter i dit projekt (id).
Det er muligt at gøre applab-skærmen scroll-bar (så man kan scrolle nedad), men det er svært at arbejde med. Her er en løsning nogen har lavet: https://studio.code.org/projects/applab/E-nCi2e88bnbizR7z8TyOknHxGLkCsg00bUkfOkeoIU
Her er links til et par videoer om hvordan man gør ting i applab: