Besked = "Ha"
Offentlig nøgle = 1 plads i alfabetet
1 Privatnøgle = 2 pladser i alfabetet
2 Privatnøgle = 3 pladser i alfabetet
"Ha" + [Offentlig nøgle] = "Ib" + [Privatnøgle1] = "Kd"
"Kd" - [Offentlig nøgle] = "Jc" + [Privatnøgle2] = "Mf"
"Mf" - [Privatnøgle1] = "Kd"
"Kd" - [Privatnøgle2] = "Ha"
Mere eksempel:
Jan og Louise udveksler hemmelige beskeder. For at sikre sig at beskederne forbliver hemmelige anvender de asymmetrisk kryptering. Deres udgangspunkt er Caesar-krypteringsalgoritmen.
Caesar-kryptering betyder at man vælger et tal (det tal kalder man for en nøgle) som svarer til det antal bogstaver i alfabetet, som en tekst-besked skal ændres med.
Hvis vi vælger tallet 3 til at være nøglen, betyder det at alle bogstaver i vores tekst-besked skal rykkes 3 pladser til højre i alfabetet. Det vil sige at bogstavet “A” bliver til “D”, og at bogstavet “B” bliver til “E”. Hvis vores tekst-besked var “hej” og vi valgte nøglen 3, ville den krypterede version af beskeden således blive til “khm”, fordi hvert bogstav i beskeden skulle flyttes 3 pladser til højre. Grunden til at det tal vi vælger (3 i dette eksempel) kaldes nøglen er at den som modtager vores krypterede besked kun kan dekryptere den (gøre den normal igen) hvis de har nøglen. Modtageren skal altså vide, når de modtager beskeden “khm” at de skal flytte alle bogstaverne i beskeden tre pladser til venstre, for at få den oprindelige besked “hej”.
Hvis modtageren ikke kender nøglen kan de prøve at regne sig frem til den ved at teste forskellige tal. Det kan dog tage sin tid.
Den beskrevne type kryptering kan siges at være en symmetrisk form for kryptering fordi det er den samme nøgle som bruges til både at kryptere og dekryptere den besked som sendes.
I asymmetrisk kryptering er der flere nøgler involveret. Jan og Louise har begge en privat nøgle (et tal), som kun de kender, men for at kunne forstå hinandens beskeder, må de også have en fælles offentlig nøgle (også et tal), som begge kender.
Jans private nøgle er 2. (“A” bliver til “C”)
Louises private nøgle er 3 (“A” bliver til “D”)
Og deres offentlige nøgle, som de begge kender er 1 (“A” bliver til “B”)
Sådan sender de beskeder til hinanden:
Jan laver en besked “hej”. Han krypterer den først med den offentlig nøgle, så den bliver til “ifk”.
Så krypterer han den med sin egen private nøgle, så den bliver til “khm”.
Efter kryptering sender Jan beskeden til Louise.
Louise kender ikke Jans private nøgle, så hun kan ikke læse beskeden.
I stedet krypterer hun den med sin egen private nøgle, så den bliver til “nkp”.
Derefter sender hun den tilbage til Jan.
Nu kan Jan ikke læse beskeden for han kender ikke Louises private nøgle.
Jan fjerner sin egen private nøgle/kryptering fra beskeden, så den bliver til “lin”.
Derefter sender Jan beskeden tilbage til Louise.
Nu kan Louise dekryptere beskeden, for hun skal kun bruge sin egen private nøgle og den offentlige nøgle.
Først bruger hun den offentlige, så beskeden bliver til “khm”.
Til slut bruger hun sin egen private nøgle, så beskeden bliver til “hej”.
På den måde har Louise fået den hemmelige besked uden at andre kunne få fat i den og forstå den.
Denne form for kryptering hvor beskeden krypteres flere gange og sendes frem og tilbage flere gange, kaldes asymmetrisk, fordi det er forskellige nøgler som bruges til at kryptere og dekryptere beskeden.