Pseudo-kode er når man skriver kode uden at tænke på om det er et bestemt kodesprog, eller om det man skriver lever op til diverse regler der normalt er for kode. Det er noget lettere at skrive pseudo-kode end rigtig kode og pseudo-kode kan hjælpe med at skaffe overblik over hvordan den rigtige kode skal være.
For at computere kan forstå og håndtere kode må koden have en meget fast struktur. Stramme syntaktiske regler gør koden let at forstå for computere, men meget tung at skrive for mennesker.
Man kan tit miste overblikket når man skriver kode og komme til at bruge lang tid på at finde et punktum der mangler eller en variabel der er stavet forkert. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis man bare prøver på at få noget på papir, så man kan finde ud af hvad man egentlig vil.
Derfor er det ofte en fordel at man planlægger sin kode før man skriver den. Det kan man gøre ved at skrive pseudo-kode.
Når man skriver pseudo-kode fokuserer man på at få variabler og kontrolstrukturer ned på papiret. Hvorvidt det lige er skrevet rigtigt eller ej er ikke så vigtigt, så længe resultatet giver et overblik over hvordan den rigtige kode skal se ud i sidste ende. På den måde er der ingen regler for hvordan man skriver pseudo-kode.
Nedenfor kan du se et eksempel på hvordan man kan lave pseudo-kode.
Her er en meget grundlæggende og low-fi pseudo-kode til et login.
Det giver os nok overblik til at sige at brugeren skal komme med noget input i form af brugernavn og kode.
Derefter skal programmet tjekke om brugerens input svarer til noget der står i vores database (hvor vi har alle systemets brugernavne og kodeord). Hvis brugerinputtet er rigtigt får brugeren adgang.
Hvis brugerinputet er forkert skal der gives en fejlmeddelelse.
Her ser vi en udvidet pseudo-kode for et login.
Nu har vi planlagt at brugerinputtet skal håndteres i to variabler. Én til brugernavnet og én til kodeordet.
Derudover skal vores data også håndteres af en variabel. Det kan dog være at det ikke er den smarteste måde i det system vi ender med at bruge, men det vigtigste ved vores pseudo-kode lige nu er bare at få overblik over hvad koden skal kunne i overordnede træk.
Vores forgrening tjekker stadig om brugerinputtet er rigtigt, men er blevet lidt mere detaljeret. Nu skal brugernavn og kodeord også passe sammen, hvilket ses ved brugeren af "og"-operatoren.
I den tredje udvidelse af pseudo-koden til vores login har vi accepteret at uanset om vores database skal håndteres som en variabel eller ej, så ender det nok med at vi skal læse vores data igennem ved hjælp af en funktion som vi her har kaldt "læs".
Vi har også planlagt hvad der skal ske hvis nu databasen viser sig at være tom (den første forgrening).
Derudover har vi tilføjet en lykke (for), fordi vi jo bliver nødt til at læse igennem vores database for at kunne tjekke om brugerens input passer med én af de rækker som databasen indeholder. Hvis det gør betyder det at brugeren er i databasen og at loginet virkede. Hvis brugeren ikke er at finde i databasen, så kan han/hun ikke logge ind.
3. version af vores login er tættere på at ligne rigtig kode end de andre versioner, men det er stadig ikke færdigt.
Pseudo-koden giver os et overblik over hvad koden skal kunne gøre, men den skal tilrettes til det kodesprog vi ender med at bruge. Pseudo-koden til vores login minder om javascript og vil derfor ikke kræve ligeså mange rettelser hvis man prøver at anvende den i javascript, som hvis man prøvede andre sprog.
Uanset hvilket sprog man ender med at vælge til det enedelige program, så er pseudo-kode ikke rigtig kode, man kan IKKE bare kopiere pseudo-kode ind i sit program og regne med at det virker.
Pseudo-kode er et redskab man anvender til at få overblik over hvad ens endelige kode skal gøre i grove træk. Pseudo-kode er fordelagtigt fordi det tillader os at visualisere vores plan for andre og at undgå at blive fanget i detaljer og formaliteter som når man skriver rigtig kode.
Forskellige IT-systemer bruger forskellige sprog og forskellige variationer i de samme sprog. Derfor kan det der startede med at være vores pseudo-kode komme til at se ud på mange forskellige måder efter hvilket system vi forsøger at implementere den i. Nedenfor kan du se et billede af hvordan pseudo-koden i vores login ser ud, som færdig kode, i applab.
(Billedet er også et link til koden i applab)