Når man påbegynder skabelsen af et IT-system, om det er en applikation, en hjemmeside eller noget større, så starter man typisk med at lave en forundersøgelse.
Forundersøgelsen går ud på at anskaffe sig den viden det kræver at gå igang med at lave et IT-system:
Hvad skal systemet kunne? Hvilke problemer hjælper det med at løse?
Hvem regner vi med skal bruge systemet?
Hvilke andre lignende produkter findes der?
Hvad er det for et område systemet skal "leve" i?
Forundersøgelsen kan vendes og drejes på forskellige måder. Måske har man en ide fra start af og skal blot undersøge om der findes lignende produkter. Det kan også være at man ikke har nogle ideer og skal til at brainstorme. Nogle starter med at finde målgruppen først og så blive inspireret til produktet.
Der er i den forstand ingen regler for forundersøgelsen andet at man ender med en ide der er gennemført nok til at man kan begynde at lave den.
Når man skal udvikle en app, en hjemmeside eller en anden form for IT-system, så er det vigtigt at vide hvilken form for domæne det skal bruges i.
En bilforhandler er for eksempel et helt andet domæne end en restaurant og de har brug for helt forskellige IT-systemer.
Domænet påvirker alle dele af IT-systemet fra koden til grænsefladen. Det nytter ikke noget at en app til at bestille mad har reklamer for biler.
Domænet handler også om hvor meget vores IT-system skal kunne. I dag er der eksempelvis mange forskellige betalingssystemer og derfor er det ikke sikkert at den app vi laver skal have sit eget betalingssystem. I stedet kan vi bare sørge for at et betalingssystem der findes i forvejen, bliver en del af vores app. På den måde sparer vi både penge og tid.
I mere besværlige situationer sker det at dem vi udvikler IT-systemet til, allerede har en masse andre IT-systemer, som vores skal passe ind i. Så må vi sørge for at skaffe viden om hvordan vores IT-system kan passe ind bedst.
Problemområdet er alle de problemer vores IT-system skal hjælpe med at løse. Den del af IT-systemets domæne, som IT-systemet skal hjælpe med at styre, overvåge eller administrere.
Eksempler
Hos en bilforhandler kan det at sælge, registrere og reparere biler være en del af problemområdet som et IT-system skal hjælpe med.
I en kiosk er problemområdet for det meste at kunne hjælpe til at sælge og registrere produkter.
På et hospital kan problemområdet være at holde styr på patienters medicin.
Just-Eats problemområde er at gøre salg og køb af mad lettere for restauranter og kunder.
Anvendelsesområdet er den sammenhæng vores system skal indgå i. Det vil sige den organisation som skal bruge IT-systemet til at styre, overvåge eller administrere et problemområde.
Eksempel
En bilforhandlers IT-system skal altså ikke bare hjælpe bilforhandleren til at sælge biler, men skal også passe med forhandlerens arbejdsgang. Det nytter f.eks. ikke noget at forhandleren skal forlade kunden for at bruge IT-systemet. Eller skal bruge så lang tid på IT-systemet at kunden går.
For at lave et IT-system som passer ind i domænet (problemområde og anvendelsesområde) må vi opbygge “domænekendskab”.
Domænekendskab er viden om domænet. Dvs. problemområdet og anvendelsesområdet.
Der er en række metoder vi kan bruge for at opbygge domænekendskab. Hvis vi f.eks. skal udvikle et system til en bilforhandler kan vi gøre følgende:
Besøge bilforhandleren og observere hvordan de arbejder for at finde ud af hvad der er vigtigt at have med i systemet.
Interviewe dem der har bestilt IT-systemet for at finde ud af hvad de skal bruge.
Se hvordan andre IT-systemer til samme formål har været.
Give medarbejderne et spørgeskema om hvad de vil have.
Når vi har samlet information om domænet (noter, videointerviews, spørgeskemaer etc.) kan vi give os selv et overblik ved at lave et rigt billede. Eventuelt kan vi lave det i samarbejde med dem som skal bruge IT-systemet.
Der er ingen regler for et rigt billede andet end at man skal prøve at få alt hvad der er vigtigt i domænet med.
Derfor kan det være svært at lave et rigt billede, som ikke bliver rodet.
Hvad er et domæne?
Hvad er et problemområde?
Giv mindst 2 eksempler som ikke er brugt i teksten.
Hvad er et anvendelsesområde?
Hvad er domænekendskab?
Hvordan kan vi få et bedre domænekendskab?
Giv mindst 2 eksempler som ikke er nævnt i teksten.
Hvordan kan vi få overblik over vores domænekendskab?
Hvilke regler er der når man laver et rigt billede?