En del af formålet med projektet er at styrke IT-mæssige kompetencer hos kursister, der har en snæver IT-kompetence, så de oplever, at det ligger inden for deres rækkevidde at lære sig at bruge IT, både i en skole- og arbejdssammenhæng.
I en gennemsnitlig DU2-klasse vil der være stor forskel på kursisternes forudsætninger. De fleste har styr på at bruge mobilen til mange forskellige formål, men deres erfaringer med brug af PC varierer meget.
I projektet arbejder læreren med at tilrettelægge undervisningen, så alle kan være med, og så de ikke IT-vante kursisters kompetencer bliver løftet over tid.
Bruge mousepad/mus til f.eks. at markere og flytte tekst, gøre et billede større eller mindre
Kende til tastaturets almindelige funktioner: Store bogstaver, linjeskift, mellemrum, punktum
Simpelt layout: Afsnit, overskrift, mellemrum (ikke for mange og de rigtige steder)
Gode strategier til brug af stavekontrol
Kunne manøvrere mellem faner. Opnå overblik over Classroom, Drev og Docs og f.eks. have forståelse for, hvor dokumenter ligger gemt (Google drev eller i en mappe på computeren, hvis du har downloadet det).
Til dig, der skal i gang med at bruge computere i klassen: Tag dig god tid i starten! De fleste lærere har det rigtig svært med "tidsspilde" i klassen, men her er erfaringen: Det tager tid i starten, men det lønner sig på den lange bane. Start med en simpel opgave, og aftal med dig selv, at det er OK at tiden går med praktisk bøvl de første par gange. Det er vigtigt at signalere ro og god tid over for de kursister, der har svært ved det tekniske. Sæt dig eventuelt ned ved siden af dem og hjælp dem på vej.
Hvis kursisten ikke før har brugt mus eller mousepad, tager det lidt tid at lære. På en telefon bruger man kun en finger, på en mousepad skal man bruge to, hvis man f.eks. skal markere eller flytte tekst og billeder. Det kan være en fordel at give kursisterne nogle opgaver i starten, hvor de blot skal flytte rundt på objekter. For de ikke IT-vante kursister er det vigtigt, at denne opgave sprogligt er nem. De kan for eksempel skrive enkeltord på Sticky Notes i Jamboard, og derefter få til opgave at placere dem i rækkefølge, så de danner spørgsmål.
IT-læringen skal integreres i sprogundervisningen, der er tale om "learning by doing" og ikke et IT-kursus. Derfor kan det også være en god idé, at læreren underspiller projektet lidt, og ikke fra starten lægger hårdt ud med at italesætte alt det, hun gerne vil have at kursisterne skal lære. Nogle ikke IT-vante kursister vil måske synes at det er en stor mundfuld oven i den udfordring, det er at lære et nyt sprog. Vi har god erfaring med at introducere computeren stille og roligt som endnu en måde at arbejde på i undervisningen. Når kursisterne har vænnet sig til arbejdsformen, kan man begynde at snakke med dem om, hvad de har brug for at lære og hvad de kan bruge det til.
Der vil være forskellige kursistpositioner i klassen i forhold til at bruge IT. Erfaringen er, at langt de fleste tager rigtig godt imod arbejdsformen og er interesserede i at lære mere, men der kan også være kursister, der har modstand. Uanset hvad modstanden skyldes, er det vigtigt, at læreren prioriterer tid til at støtte kursisten i starten og insisterer på, at det er relevant og også overkommeligt for kursisten at lære. Man kan tænke i at placere kursisterne på en måde, så de kan hjælpe hinanden. Vi har set flere eksempler på at kursister, der ikke er de sprogligt stærkeste i klassen, kan få en ny og vigtig rolle som støtte i forhold til nogle af deres medkursister, fordi de er gode til IT.
Når kursisterne bruger skriveprogrammer på computer, kan de bruge stavekontrol, men mange kursister skal gøres opmærksomme på, hvad den røde bølgestreg under ordet betyder, og at man kan klikke på den for at få et ordforslag. Det er vigtigt, at kursisterne lærer nogle strategier for brug af stavekontrol: Først og fremmest skal de lægge godt mærke til, hvordan ordet staves, før de sætter korrektionsforslaget ind i deres tekst.
Hvis kursisterne ikke har gode strategier for brug af stavekontrol, kan der især hos læse-/ skrivesvage kursister potentielt komme mange ordvalgsfejl, hvilket faktisk forstyrrer mere en stavefejl. Én strategi kan være ikke at acceptere ordforslag, som man ikke er sikker på betydningen af. Her skal kursisten vænne sig til at dobbelttjekke i ordbogen eller oversætte til eget sprog. Det er en god ide at vænne sig til at have en fane åben med ordbogen på. Når man har slået ordet op i ordbogen, kan man markere det, kopiere det (genvejstaster: Ctrl+c), skifte fane og sætte det direkte ind i egen tekst. Når kursisterne skriver i for eksempel Jamboard, kan de ikke bruge stavekontrol, men de kan stadig opfordres til at bruge ordbogen på fanen ved siden af.
Det er en stor fordel for kursister, der skal til PD, at de kan bruge stavekontrollen med udbytte. Det er imidlertid vigtigt, at de lærer at bruge det hensigtsmæssigt. Hvis kursisten ikke har de rigtige strategier i forhold til at bruge stavekontrollen, og for eksempel ukritisk godtager staveforslag, kan det føre til meningsforstyrrende ordvalgsfejl og sammenbrud i teksten. Til eksamen skriver kursisterne i Word, og fra modul 5 vil det være godt at begynde at bruge Word som skriveprogram, da stavekontrollen fungerer bedre end Docs (Docs accepterer f.eks. ikke visse sammensatte ord).