En kursistpræsentation er en form for “digital planche”, som kursisten laver individuelt og efterfølgende bruger i forbindelse med en mundtlig fremlæggelse over for resten af klassen eller i en gruppe.
Opgaven med at lave kursistpræsentationen ligger typisk i slutningen af et emneforløb. Kursisten skal bruge det ordforråd og de sproglige strukturer, der er arbejdet med i en mundtlig præsentation på ca 2 minutter og derefter svare på spørgsmål fra klassekammeraterne.
Kursisterne kan lave præsentationer om personlige emner, hvor alle har noget at byde ind med. Eksempler på emner kunne være “Min fritid”, “Hvad jeg ser i TV”, “Mit område” og “Mad fra mit hjemland”.
Hver kursist får tildelt et slide i Jamboard til sin præsentation, der skal bestå af billeder og stikord. Læreren har selv lavet sin egen modelpræsentation på slide nummer 1 og laver en mundtlig præsentation herudfra, hvor hun viser, hvordan hun bruger stikord som støtte, når hun fortæller.
Herefter arbejder kursisterne individuelt. De kan bruge personlige billeder eller søge billeder frem på Google. De skal have fokus på, at billede og tekst understøtter hinanden, og at målet er, at de andre kursister skal kunne forstå, hvad man fortæller - hvilket vil sige, at f.eks. Google Translate skal bruges med måde.
Læreren kan følge med i skriveprocessen på sin egen PC, og kan hurtigt danne sig overblik over, hvem der har brug for hjælp. Hun går rundt og støtter processen. Kursister, der skriver for meget tekst, skal støttes i at omskrive til stikord.
Efterhånden som kursisterne bliver færdige, kan de enten øve oplægget 2 og 2, eller arbejde med en “venteopgave”, så alle har tid til at få lavet et færdigt produkt. Det er vigtigt, at læreren når hele vejen rundt, så alle har et produkt, de kan stå inde for og føler sig sikre på. Når læreren har givet feedback til alle, kan fremlæggelserne begynde.
Kursisterne fremlægger enkeltvis i grupper eller plenum, og alle skal tænke over spørgsmål, de vil stille efter hver præsentation. Når én kursist fremlægger, kigger alle på hans/hendes slide. I plenumfremlæggelser vises slides via projektoren, men kursisterne kan samtidig orientere sig på egen skærm, hvis det er svært at se teksten.
De fleste lærere kender den larmende tavshed, der kan være efter fremlæggelser: “-Er der nogle spørgsmål?”
Men erfaringen ved denne type fremlæggelser er, at brugen af billeder og stikord stilladserer forståelsen hos tilhørerne, så de rent faktisk er i stand til at stille relevante og personlige spørgsmål bagefter.
Samtidig kan brugen af billeder støtte den enkelte kursist i sprogligt at formidle ting, de ellers ikke ville kunne fortælle om. Alt i alt når kursisten længere i deres kommunikation og i at dele ud af deres identitet til hinanden.
Inden de kastes ud i at lave en præsentation på Jamboard, er det vigtigt at alle kursister er nogenlunde sikre i de helt basale IT-færdigheder, ellers bruger de for mange mentale ressourcer på det tekniske. Kursisterne skal have arbejdet nogle gange med mindre krævende digitale opgaver som mikroskrivning eller billedstøtte, så de får trænet tastatur, mousepad og at indsætte billeder.
Det er også vigtigt, at der afsættes god tid til at arbejdet med præsentationen, så også de kursister, der ikke er så stærke i IT, får lavet et fint produkt. Her må man tænke i at beskæftige de hurtige kursister i ventetiden.
Hvis kursisterne er uvante med at skrive stikord, kan man eventuelt arbejde (analogt) med det først.