I det fælles læringsrum opstår nye muligheder for feedback, både mellem lærer og kursist, og kursisterne imellem. Den helt afgørende forskel er, at feedback kan foregå i forbindelse med selve skriveprocessen - altså med det samme, hvilket gør den langt mere effektiv end den klassiske “kursisten-afleverer-læreren-retter”-model, hvor feedbacken oftest foregår skriftligt og lang tid efter. Desuden kan man vælge en feedbackform, hvor visuel/skriftlig feedback understøttes af mundtlig feedback.
Vi har anvendt forskellige feedbackformer, som varierer alt efter feedbackens fokus og også af omfanget af det kursisten har skrevet.
I aktiviteten mikroskrivning skriver kursisterne korte bidrag, f.eks. enkeltsætninger, udtryk eller ord, og aktiviteten afsluttes med en fælles feedback-seance via projektoren. Kursisterne får et godt udbytte af feedbacken, blandt andet fordi der ofte bliver skabt fokus på de samme fejltyper flere gange, og denne gentagelse synliggør den fælles læring og fremmer forståelsen for alle. I den kollektive retteproces er der fokus på, hvad man kan lære af fejlene, og det vil ofte slet ikke fremgå, hvem der har skrevet hvad.
Læreren kan sikre, at alle har fokus på det samme, ved for eksempel at zoome helt ind på den tekst, der er fokus på.
Det er vigtigt, at seancen ikke bliver for lang og tung, og at alle kursister har mulighed for at bidrage aktivt i retteprocessen.
Læreren kan spørge klassen, hvordan teksten kan rettes. Her er det vigtigt at styre hvem der har ordet, så alle har tid til at tænke sig om, og det ikke blot er de hurtigste, der svarer.
Læreren kan bede den kursist, der svarer, om at rette i teksten. Dermed bliver der ekstra fokus på at lære det mundtlige meta-sprog: Kursisten skal for eksempel forstå “der mangler et -r” for at kunne rette i teksten.
Inden feedback-seancen kan kursisterne i grupper markere fejl i det fælles dokument med farvet pen (Jamboard). Det giver alle mulighed for at reflektere over rettelserne. Her er det vigtigt at fokusere opgaven, for eksempel “marker forkert ordstilling” e.a.
Den kollektive feedback får selvfølgelig en anden form, når kursisterne f.eks. har været i gang med fællesskrivning i klassen. Fra sin egen computer har læreren mulighed for at holde øje med skriveprocessen hos den enkelte, mens kursisterne skriver. Læreren kan også cirkulere med sin egen computer på skødet og snakke med kursisten om opgaven. Igen er feedback mundtlig, men understreges visuelt, for eksempel ved at læreren med farve markerer den tekstdel, der er fokus på.
Når kursisterne er færdige med at skrive, kan man give feedback på forskellige måder.
Læreren kan tage en runde og give feedback til alle. Fordelen er, at feedbacken foregår lige efter skrivearbejdet, og kursisten kan rette teksten til med det samme. Det kan selvfølgelig tage lang tid - en løsning kan være, at kursisterne arbejder med en “vente-opgave” imens.
Kursisterne kan læse hinandens tekster med et bestemt fokus. Det kan dog være sårbart for nogle kursister, hvis det foregår før lærerens feedback. Lærerens feedback kan sikre, at alle har et produkt, som man har lyst til, at andre skal læse. Aktiviteten kan gøres mindre sårbar ved at lade skriveaktiviteten foregå i grupper, der læser og retter hinandens opgaver ud fra et sprogligt fokus.
Efter lærerens feedback kan kursisterne læse hinandens tekster med fokus på inspiration: Opgaven kan være: “Find 3 sætninger, som du synes er gode, og som du selv vil bruge i din næste e-mail opgave”.