Det Fælles læringsaspekt er grundlæggende for metoderne i projekt IT literacy. Når alle kursister sidder med en computer i klassen, opstår der nye muligheder for at etablere et fælles læringsrum. Det er nemt for alle at dele billeder, tekst o.a, og læreren kan hurtigt og nemt skabe fælles fokus på kursisternes bidrag via projektoren. Kursisterne kan også dele tekst og billeder i grupper via delte dokumenter.
I aktiviteter med billedstøtte eller kursistpræsentationer f.eks. har kursisterne hurtig adgang til hinandens livsverdener, eller de har mulighed for at bidrage til en fælles kontekst med billeder og ord. I skriveaktiviteter som chatøvelser og mikroskrivning kan kursisterne samarbejde om skrivning. Det skrevne bliver synligt i klasserummet, og kursisterne kan lære af eller lade sig inspirere af hinanden.
Det fælles fokus giver også nye muligheder for fælles feedback - hvor det er mindre vigtigt, hvem der har skrevet hvad, end hvad vi alle sammen kan lære af det vi alle sammen har skrevet.
En af vores hypoteser i projekt IT literacy har været, at det digitale kan gøre noget ved læringssituationen. Der er mulighed for at etablere et nyt læringsrum med fokus på en visuel, fælles sporing af progression og læring. Alle de læringsaktiviteter vi har beskrevet her i Best Practise udspringer af denne hypotese.
Vi har oplevet, at der kan opstå hvad vi har kaldt et fælles tredje. Det er et kollektivt “safe space”, et eksperimentarium, hvor det er synligt, at alle lærer noget samtidigt, at alle kan noget, og at alle har udfordringer. Det fælles læringsrum når ud over kursistens eget kladdehæfte, og her kan kursisterne forhandle sprog, lære af hinanden og “bygge hinanden op”.
Som vi har beskrevet i aktiviteter i klassen, giver det fælles rum også mulighed for at skabe undervisning sammen. Kursisten er medskabende, og det bliver tydeligt, at det som kursisten bidrager med har stor værdi. Det giver empowerment, og har stor betydning for kursistens identitet og rolle i undervisningen. Læringsrelationen forskydes ofte fra lærer-kursist til et fælles læringsrum.
Det digitale gør noget for kursisternes læring. Det er motiverende at være en del af et læringsfællesskab. Vi har oplevet, at kursisterne er forpligtet overfor hinanden på en positiv måde i det fælles læringsrum, og det øger engagementet i undervisningen. Når man bidrager til det fælles, gør man sig umage, ikke kun sprogligt, men også i forhold til det indhold man formidler til de andre - man vil ikke bidrage med hvad som helst.
Derudover øges kursistens bevidsthed om egen læring, og det fælles læringsrum påvirker kursistens forståelse og accept af korrektioner og fejl. Også på det område kan kursisterne spejle sig i hinanden, for eksempel fordi det bliver tydeligt, at man ikke er den eneste, der får en aha-oplevelse efter at have lavet en fejl.
Endelig giver metoderne kursisten øgede muligheder for at udtrykke sin identitet i samspil med andre, hvilket i sig selv er motiverende for læringen. Vi har i aktiviteter som for eksempel kursistpræsentationer set, hvordan kursistens identitet og hans/hendes egen livsverden i langt højere grad kan komme til udtryk med den visuelle understøttelse, som det digitale giver. Nogle kursister udfordres i at turde at lægge sig selv frem, og her ligger også et potentiale i forhold til personlig empowerment og i at styrke sin identitet på andetsproget.
Flere lærere fra projektet oplever, at klassefællesskabet styrkes, og at det er muligt at skabe en "klasseånd" hurtigere end ellers. Kursisterne får et anderledes personligt forhold til hinanden, de får mulighed for at lære hinanden at kende, fordi de "ser" hinanden på andre måder, end hvad der hidtil har været muligt. Alle har for eksempel set billeder fra hinandens liv, arbejde og fritid og har haft bedre mulighed for at forstå hinanden på grund af den visuelle støtte. Tidligere var klasseånden måske i højere grad båret af enkeltpersoner og af det sproglige - nu støtter det visuelle, så alle ses, også de kursister, der ikke er så udadvendte.