Embedded Files
Om taksonomi
En stor del af undervisningen i gymnasiet, både i det mundtlige og skriftlige arbejde, er knyttet til en taksonomi-forståelse. Indenfor det humanistiske og samfundsvidenskabelige hovedområde er det ofte Benjamin Blooms taksonomi, man anvender, mens det i de naturvidenskabelige fag er John Biggs og Kevin Collis' SOLO-taksonomi, der dominerer.
Blooms taksonomi
Benjamin Bloom udarbejdede i 1950’erne en erkendelsesmæssig model, som kategoriserede læringsudviklingen fra det konkrete til det komplekse. Modellen skal som udgangspunkt forstås kronologisk, idet de enkelte faser skal mestres før eleven kan bevæge sig op ad i taksonomien. Det kræver altså kendskab, før det er meningsfuldt at tale om forståelse, jf. Blooms model. I gymnasiet vil du møde Blooms taksonomi i en forenklet udgave; redegørelse, analyse og diskussion.
SOLO-taksonomi
Hvor Bloom fokuserer på undervisningsmål i sin taksonomi, har de to læringsteoretikere John Biggs og Kevin Collis igennem de sidste 20 år udviklet en taksonomi over en elevs forståelse af et givent emne eller opgave. Dens fulde navn er Structure of Observed Learning Outcome, altså et system, hvor resultatet af en læringsproces kan følges.
(Modellen er fra Peter Føge og Bonnie Hegner Primus)
Som det fremgår af figuren, består taksonomien af 6 trin, som angiver en stigende sværhedsgrad. Inden for hvert trin er anført nogle nøgleord, som afspejler det, man kan gøre, hvis man vil opfylde trinnets mål.
Ethvert trin i taksonomien indeholder samtidigt alle underordnede trin. Man kan fx ikke foretage en vurdering uden at have gået igennem de foregående trin i den taksonomiske udvikling fra det simple til det komplekse. Modellen kan også udtrykkes således med fokus på vidensformer:
(Modellen er fra gymportalen.dk)
(Modellen er fra Peter Føge og Bonnie Hegner Primus)
På figuren kan man se, at taksonomien bygget op over 5 trin, hvor hvert trin såvel forudsætter de tidligere trin og tilføjer et nyt. Tesen er, at viden udvikler sig til højere og højere niveauer, hvor de lavere niveauer udgør grundlaget for de højere niveauer. De første tre trin afspejler en overfladisk læring, hvor elevens viden begrænser sig til enkle og konkrete problemstillinger og redegørelser, og eleven leverer ikke andet end basal viden, mens eleven på de to sidste trin selvstændigt tilegner sig viden, skaber meningsfulde sammenhænge, arbejder på et højt abstraktionsniveau og er i stand til at anvende sin viden generelt og ikke kun specifikt (cf. Føge og Hegner).
Solo-taksonomien optræder, som nævnt, typisk i naturvidenskabelige fag, og i matematik kan den omsættes således:
(Modellen er udarbejdet af Stenhus Gymnasium)
Yderligere inspiration og viden om taksonomi
http://gymnasieskolen.dk/solo-taksonomien-et-redskab-i-vejledningen
Kilder anvendt på denne side:
Direkte citater og inspiration fra Peter Føge og Bonnie Hegners bog Primus.
Blooms model og SOLO-taksonomien optræder ligeledes i førnævnte bog, mens Blooms model + vidensformer er fundet på gymportalen.dk. SOLO-taksonomien til matematik er gengivet fra et diasshow fra Stenhus Gymnasium.
Report abuse