Verden udenfor skolen er spændende, og vi vil gerne inddrage virkeligheden så meget som muligt. Derfor rykker vi ofte undervisningen ud fra skolen og besøger virksomheder og institutioner, ser teaterforestillinger, laver feltarbejde i naturen og meget mere. Nogle gange tager en ekskursion kun et par moduler, mens det andre gange kan være med overnatning. På HF er der et særligt fokus på den virkelighed, det faglige arbejde skal forberede jer til, og I er således på praktik med jeres fagpakkehold flere gange i løbet af uddannelsen. Andre gange kommer 'virkeligheden til os' i form af inspirerende fællestimer for klasser eller hele årgange.
Alle der har biologi B, kommer hvert år på den traditionsrige kanotur på Gudenåen.
2q på praktikbesøg hos Politiet
Salling Bank er på besøg og giver gode råd til, hvad man skal være opmærksom på, når man flytter hjemmefra.