Syntaks handler om, hvordan sætninger er opbygget. På denne station vil vi koncentrere os om to aspekter af sætningsopbygning: hypotakse og paratakse samt forvægt og bagvægt.
Hypotakse og paratakse drejer sig om, hvorvidt sætninger er forbundet med underordning eller med sideordning. Det handler altså om at kunne beskrive forskellen på opbygningen af fx følgende sætninger:
Forvægt og bagvægt drejer sig om, hvorvidt hovedsætningens verballed kommer sent eller tidligt i helsætninger. Det handler om at kunne beskrive forskellen på fx følgende sætninger:
Paratakse (sideordning)
Paratakse (sideordning) er, når to eller flere sætninger eller led står ved siden af hinanden, enten forbundet af et komma eller af en af sideordningskonjunktion-erne eller, og, men eller for.
Sideordnede sætninger er hoved- eller ledsætninger, der står ved siden af hinanden, og som således ikke er led i hinanden, fx:
Hypotakse (underordning)
Hypotakse (underordning) er, når sætninger eller led er underordnet andre sætninger eller led. Underordnede sætninger er ledsætninger, der er led i en anden sætning. Dette markeres ofte vha. en underordningskonjunktion, fx: at, fordi, som/der, når, hvis osv.
Ved hjælp af begreberne forvægt og bagvægt kan vi beskrive forskellen på følgende sætninger, der indholdsmæssigt er identiske:
Forskellen på de to sætninger er, hvor hovedsætningens verballed er placeret i helsætningen:
I første sætning er hovedsætningen var irriterende for hende, og verballedet i hovedsætningen er var. Dette er placeret sidst i helsætningen, og der er derfor ophobet meget sætningsmateriale inden hovedsætningens verballed. Derfor siger vi, at sætningen har forvægt.
I anden sætning er hovedsætningen Det var irriterende for hende, og verballedet i hovedsætningen er var. Dette er placeret først i helsætningen, og der er derfor ophobet meget sætningsmateriale efter hovedsætningens verballed. Derfor siger vi, at sætningen har bagvægt.
En huskeregel er at opfatte helsætningen som en vippe med hovedsætningens verballed som vippens ophængspunkt. Kommer hovedsætningens verballed tidligt i helsætningen, vil vippen være tungest "bagtil" i sætningen, derfor er der bagvægt.