Syntaks

Syntaks handler om, hvordan sætninger er opbygget. På denne station vil vi koncentrere os om to aspekter af sætningsopbygning: hypotakse og paratakse samt forvægt og bagvægt.

Hypotakse og paratakse drejer sig om, hvorvidt sætninger er forbundet med underordning eller med sideordning. Det handler altså om at kunne beskrive forskellen på opbygningen af fx følgende sætninger:

Filmen var dårlig, hvilket skyldtes, at den var alt for forudsigelig, fordi hovedpersonen fik hævn til sidst.
Filmen var dårlig, den var for lang, den var alt for forudsigelig, og vi sad langt fra lærredet.

Forvægt og bagvægt drejer sig om, hvorvidt hovedsætningens verballed kommer sent eller tidligt i helsætninger. Det handler om at kunne beskrive forskellen på fx følgende sætninger:

At vi skal lære om forvægt og bagvægt, som er nyttige begreber til at karakterisere sætningsopbygning, glæder os.
Det glæder os, at vi skal lære om forvægt og bagvægt, som er nyttige begreber til at karakterisere sætningsopbygning.

Hypotakse og paratakse

Paratakse (sideordning)

Paratakse (sideordning) er, når to eller flere sætninger eller led står ved siden af hinanden, enten forbundet af et komma eller af en af sideordningskonjunktion-erne eller, og, men eller for.

Sideordnede sætninger er hoved- eller ledsætninger, der står ved siden af hinanden, og som således ikke er led i hinanden, fx:

Prognosen for næste år er god, og aktierne er derfor steget voldsomt.
Filur-isen var udsolgt, men hun købte bare en Champagnebrus.
Hvis det bliver varmt, og hvis vi får tid, tager vi på café. (Det er de to ledsætninger, der er forbundet parataktisk. De to ledsætninger er hypotaktiske i forhold til hovedsætningen)

Hypotakse (underordning)

Hypotakse (underordning) er, når sætninger eller led er underordnet andre sætninger eller led. Underordnede sætninger er ledsætninger, der er led i en anden sætning. Dette markeres ofte vha. en underordningskonjunktion, fx: at, fordi, som/der, når, hvis osv.

Han hørte ikke, at han blev forfulgt af en bidsk hund.
Når katten er ude, danser musene på bordet.
Du får en på snotten, hvis du ikke holder nallerne for dig selv.

Forvægt og bagvægt

Ved hjælp af begreberne forvægt og bagvægt kan vi beskrive forskellen på følgende sætninger, der indholdsmæssigt er identiske:

At hun var syg, og at hun derfor ikke kunne komme til den lektion, hvor den sidste aflevering blev gennemgået, var irriterende for hende.
Det var irriterende for hende, at hun var syg, og at hun derfor ikke kunne komme til den lektion, hvor den sidste aflevering blev gennemgået.

Forskellen på de to sætninger er, hvor hovedsætningens verballed er placeret i helsætningen:

I første sætning er hovedsætningen var irriterende for hende, og verballedet i hovedsætningen er var. Dette er placeret sidst i helsætningen, og der er derfor ophobet meget sætningsmateriale inden hovedsætningens verballed. Derfor siger vi, at sætningen har forvægt.

I anden sætning er hovedsætningen Det var irriterende for hende, og verballedet i hovedsætningen er var. Dette er placeret først i helsætningen, og der er derfor ophobet meget sætningsmateriale efter hovedsætningens verballed. Derfor siger vi, at sætningen har bagvægt.

En huskeregel er at opfatte helsætningen som en vippe med hovedsætningens verballed som vippens ophængspunkt. Kommer hovedsætningens verballed tidligt i helsætningen, vil vippen være tungest "bagtil" i sætningen, derfor er der bagvægt.

Report abuse