Endelserne -ende og -ene

Det stumme d i endelsen -ende gør, at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes derfor tit sammen med løbene, bindene, lydene.

Reglen er, at ordklassen bestemmer: Verber (udsagnsord) får endelsen -ende, og substantiver (navneord) får endelsen -ene:

• En stor hund kom løbende gennem parken (at løbe = verbum = løbende)
• Racerkøreren har vundet alle løbene (et løb = substantiv = løbene).

Hvis man kan sætte ordet i singularis (ental) – dvs. fjerne endelsen og sætte ’en’ eller ’et’ foran – er det som regel -ene, der er den rigtige endelse. Hvis man ikke kan, er det endelsen -ende, man skal bruge:

• Racerkøreren har vundet alle løbene (Et løb? Ja)
• En stor hund kom løbende gennem parken (Et løb? Nej)
• Bindene om sårene skal udskiftes jævnligt (Et bind? Ja)
• Aftalen er bindende (Et bind? Nej)