Jeg har aldrig selv arbejdet med mat-idr og jeg synes ikke alle de opgaveformuleringer jeg har set er lige gode, men her kunne være vinkler på fagsamarbejdet ... hvis idrætslæreren synes det er en god ide:
Kuglestød, spydkast, spark til fodbod, slag med badminton eller tilsvarende. I matematik er det differentialligninger og det svarer til det matematik-fysik emne der omtales under DET SKRÅ KAST. Koblede differentialligninger løst ved numeriske metoder. Eulers metode.
Doping, præstationsfremmende stoffer kombineret med statistik. Matematikdelen kan være normalfordelingssteori. Problemet er at dette ikke rigtig bevæger sig ud over det almindelige obligatoriske stof i Mat A.
Doping eller tilsvarende kombineret med målinger af stoffers nedbrydning i kroppen. Hvis idræt har interessante målinger kan det måske sagtens bruges.
Fysiologiske test og databehandling. Hvad er matematik-vinklen? Regression og databehandling. Det ligger jo ikke rigtig udenfor det vi har arbejdet med i timerne men kunne kombineres med et arbejde med R^2 og en diskussion af det. Snak med idræt om hvilke test der kunne være interessante.