SRPI-light og SRPI-HC

SRPI-light for de mindste, og SRPI-HC etaperæs for HobieCat

SRPI-light

  • SRPI-light for de mindste både, der kan nøjes med knap 50 sømil.

  • Banen, der ligger i den nordlige del af Roskilde Fjord samt i Isefjorden, og er en del af standardbanen.

Både med TurLys som - eller lavere end - Juniorbåd KDY 15m2 kan vælge den kortere SRPI Light bane på 49,7 sømil. Det er kutyme at starte samlet ved Kignæs, men der kan startes fra alle startsteder på den del af standardbanen, der ligger nord for Kronprins Frederiks Bro i Roskilde Fjord samt i Isefjorden.

Sejlerskolekonkurrence

Både på den korte SRPI Light bane kan deltage i sejlerskolekonkurrencen. Der tages højde for den kortere distance ved at multiplicere præmietiden med 1,33.

Tilmelding til konkurrencen er ikke nødvending - efter sejladsen bekræftes at man har opfyldt betingelsen: At mindst ½-delen af besætningen er sejlerskole-elever.

SRPI-HC

Herslev Strand Sejlklub benyttes som base, når alle Danmarks Hobie-sejlere inviteres til denne hyggelige distance-etape-race–tour med sublim mad, sejlads, overnatning og fantastisk samvær.

Cat sejlerne er afhængige af et klubhus, hvor de kan opholde sig efter sejladsen - og tørre sejlertøj, og eventuelt rulle soveposerne ud.

Tilmelding til sejladsen sker på denne hjemmeside, mens der på Danish Hobie Class Association's hjemmeside findes invitation og tilmelding til all inclusive bespisning (festmåltid lørdag aften + morgenmad og frokost søndag).

Kort beskrevet, er banen opdelt i seks etaper:

Fire etaper lørdag (i alt ca. 30 sømil): Le Mans-start på stranden ved Herslev havn og sejlads til stranden nord for Selsø Hage. Herfra Le Mans-start til Frederiksund lystbådehavn, hvor der spises frokost. Herefter start ved bøje og sejlads tilbage til stranden nord for Selsø Hage, og ny Le Mans-start til Herslev.

To etaper søndag (i alt ca. 15 sømil): Le Mans-start på stranden ved Herslev havn og sejlads til stranden ved Lerskrænten i Boserup skoven, hvor der holdes frokostpause. Derefter Le Mans-start tilbage til Herslev.