Overnatning i havn

Spørgsmål og svar - om overnatning i anbefalede havne

Hvad er anbefalede havne?
Deltagerne anbefales at mødes til socialt samvær samvær lørdag aften. Tursejlere kan frit vælge om de vil neutralisere for natten, eller sejle igennem. Derimod skal kapsejlere neutralisere som beskrevet i sejladsbestemmelserne. I følgende klubber er der adgang til klubhusene:

   - Frederiksværk Sejlklub

   - Herslev Strand Sejlklub

  -  Jægerspris Sejlklub

   - Marbæk Sejl- & Motorbådsklub

   - Orø Bådelaug

   - Sejlklubben Lynæs 

Lørdag i Orø Bådelaug
Der hygges i Marbæk ved SRPI2008

Hvilke faciliteter findes?
Der er sikkert gang i grillen, når du ankommer. SRPI-ildsjælene sørger for at der er gas til grillen eller grillkul og tændvæske, og der er gode chancer for godt selskab, og et varmt bad. Vi anbefaler, at du for en sikkerheds skyld medbringer en pose grillkul - du kunne jo komme sent, eller gå ind i en alternativ havn.

 

Skal der betales havnepenge?
Medlemmer af Frihavnsordningen (FH) plejer at støtte, ved at undlade at opkræve havnepenge af både, der fører SRPI-standeren. I de fleste anbefalede havne slipper vi for at betale havnepenge:

   - Frederikssund / Marbæk (FH)

   - Frederiksværk (FH) 

   - Herslev (FH)

  -  Kignæs (FH)

   - Orø

I Lynæs betales havnepenge (rabatordning gældende til og med 2022 er desværre ophørt, da et mindre antal gratister  ikke fandt lejlighed til at betale efter sejladsen - det er en ærgerlig, men forståelig konsekvens).


Ryd op inden du går til køjs. 
Det forventes at deltagerne rydder op, og forlader grillpladser og klubhuse i pæn og ordentlig stand - gerne pænere og renere, end ved ankomst ... så er vi helt sikkert også velkomne næste år.  

SRPI 2006
SRPI 2006