Alle fuldførende kapsejlere og motorbåde præmieres, og sejlbåde fra tursejladsen får en gave med hjem fra præmieoverrækkelse med pral, der holdes sidste søndag i august. Bedste foto og bedste turberetning præmieres også. Danmarks tungeste vandrepræmie (17,2 kg koøje) tildeles den bedste sejlerskole, og vi præmierer også bedste single-hand og double-hand besætning, samt den største besætning.
SRPI-deltagerne er hjerteligt velkomne, når der dagen inden præmieoverrækkelse med pral holdes en stor sejlerfest. Festen afholdes i forbindelse med Sydfjordsstævnet.
Præmieoverrækkelse med pral holdes sidste søndag i august. Kørselsvejledning kan hentes her, hvis du skulle vælge at komme til Herslev Havn ad landevejen.
Uafhentede præmier gemmes til det følgende år.