Løbsinddeling

Spørgsmål og svar - om løbsinddeling og krav til målebreve

Hvordan inddeles i løb?

Først opdeles de tilmeldte i de fire grupper

    • Cruisingsejlere for sejl

    • Cruisingsejlere for motor

    • Kapsejlere

    • Flerskrogsbåde

For kapsejlere følges Isefjordkredsens forskrifter:

    • Både uden spiler og/eller genakker i løb for sig

    • Både med spiler og/eller genakker i løb for sig

    • Folkebåde i løb for sig

Både i de to første grupper inddeles i løb, under hensyntagen til deres fartpotentiale og stabilitet.

En lignende løbsinddeling af tursejlerne foretages, og bådene tildeles "TurLys", der afspejler bådenes indbyrdes fartpotentiale. Sejltiden ganges med "TurLys-tallet, for at udregne "praletider". Læs mere om "TurLys".

Findes der løb for Sportsbåde?

Der plejer at være tilstrækkeligt med tilmeldinger, til at lave et særligt løb for Sportsbåde med SV-tal på mindst 80.

Ved tilstrækkelige tilmeldinger følges retningslinierne fra Dansk Sportsbådsklub om opdeling i gruppe A og B.

Findes der løb for Flerskrogsbåde?

I mange år var der et pænt løb med 6-7 trimaraner og katamaraner. I 2012 kom vi op på 11 flerskrogsbåde - et antal, der har været stabilt siden da.

Sejladsen er jo sjovest ved samlet start, så de fleste flerskrogssejlere starter fra Selsø Hage - vi sætter gerne de tilmeldte i forbindelse med hinanden, så de kan aftale nærmere.

Findes der løb for Skolebåde?

Der er ikke specielle løb for skolebådene, da bådtyperne og besætningernes sportslige ambitioner varierer. Sejlerskoler er ofte med på SRPI, hvor de får øvet navigation, og trænet bådhåndtering. Distancen er længere end normalt, og bådene kommer ud i farvande, der ikke kan nås på en almindelig aftentræning. Fra SRPI 2012 kåres bedste sejlerskolebåd i følge SRPI-TurLys, uanset om de enkelte både tilmeldes som kap- eller tursejlere. Læs mere om sejlerskoler ved SRPI.

Doneret af Zar Sails og dekoreret af Stevns Reklame Center
Christian og Lars med vandrepræmien på 17 kg

17,2 kg. koøje til bedste sejlerskole - måske Danmarks tungeste vandrepræmie.