Mel: Flickorna i Småland
Tekst: Rita Eeg
Nu er det vår, vort land det vågner ganske langsomt op.
Nu kommer krydstogtskibene på vej til Danmarks top.
Nu er vi klar på kajen allerede i april.
Nu ta'r vi imod gæsterne med lutter glade smil.
Vi er guiderne fra Skagen.
Vi er guiderne fra Nord.
Vi er guiderne fra Lysets land,
ja, det er her, vi bor.
Vi er guiderne, der klarer
alt, blot vi er mange nok.
Vi er guiderne, der lofter
i en stor og fælles flok.
Nu er det efterår, og vor sæson den går på hæld.
Nu lukke Fie gaten med et ganske lille smæld.
Nu er vi væk fra kajen, har fortjent et lille hvil.
Nu mødes vi igen til forår med det store smil.
Vi er guiderne fra Skagen.
Vi er guiderne fra Nord.
Vi er guiderne fra Lysets land,
ja, det er her, vi bor.
Vi er guiderne, der mindes
med endnu en kaffetår.
Vi er guiderne, der samlet
tager afsked med i år.
Lejlighedsvise i anledningen af Fies 60 års dag 22. juni 2018
Melodi: Bamses fødselsdag
Der er vist ingen, der forstår,
at vores egen Fie
hun fylder hele 60 i år,
hun er helt uden lige!
Tænk, hun klarer ene "mand",
mer' end hvad ti andre kan.
Hver detalje er på plads,
når Fie gi'r den gas.
Vi får en plan for hvert minut,
når vi skal guide gæsten.
Og når så vores job er slut,
så klarer Fie resten.
Mon der nogensinde går
mer' end fem minutter, hvor
Fie holder fri fra job?
Det slider hende op!
Vi håber dog, hun indser, at
det ikke går i længden,
at hun ta'r så voldsom fat.
Måske skal hele mængden
Skagenguider lægge navn
til protest mod hend's kaptajn:
Hun skal ha' en assistent,
det har hun da fortjent!
For vi vil håbe, Fie får
mer' tid til sit privatliv,
så hun kan holde mange år,
og ta' mod mangt et kryds-skiv.
Og når hun skal på pension,
håber vi, at der er nog'n,
der vil bruge hend' som guide.
Hun kender hvert et sight!
Åh, Fie, du er fænom'nal,
du er en pragtfuld pige.
Vi synes, du er genial
og sød og skøn tillige.
Du skal ha' et hip, hurra
fra din fanklub nu i dag:
Gid du længe leve må!
Nu skal vi op at stå