I flere lokaler

Råd til undervisning i flere lokaler


Hvis i flere lokaler

    • differentier så meget som muligt eller gentag samme uv. i alle rum

    • bed alle elever mute, hvis der sendes virtuelt - så undgår man støjgener som ekko

    • bed alle elever bruge headset, hvis der sendes virtuelt

- vær opmærksom på

    • er der mulighed for strøm til alle?

    • at der kun kan dannes grupper i hht. hvordan eleverne er placeret i lokalerne

    • man når mærkbart mindre, end forventet, planlæg mindre pr. modul end vanligt, diverse andet tager meget tid fra den faktiske undervisning

Eksempler på undervising i flere lokaler

To lokaler

Den ene del af klassen har faste opgaver, læsning, repetition, indbyrdes træning af begreber, mens jeg underviser i den anden del, og så bytter vi i pausen.

Det er stramt planlagt og eleverne synes, det fungerer rigtig godt! Det kan vi godt klare i fire uger, er vi blevet enige om, og de har selv været med i denne planlægning.

Jeg kan så godt blive lidt rundtosset af at undervise i det samme to gange, men på den anden side er det dejligt at have to mindre grupper at være tæt på

Tre lokaler

Jeg laver en 3-delt struktur.

Den ene del er med mig - samtale om lektien / analyse og fortolkning.

Grammatik på minlæring i den anden del

og noget andet tekstarbejde / lektiearbejde / analyse og fortolkning i den 3. del.

Så har jeg lagt struktur og opgaverne i et Googledoc inden timen, så alle ved hvad de skal hvornår og beder dem aflevere noter i Elevfeedback på Lectio.

Jeg bruger min tid med dem på at være til stede med dem i lokalet. Så det bliver 3 x 30 min på den måde.

Mit engelskhold deler jeg i 3, og stiller en 3-delt opgave:

1) noget grammatik (mest min læring)

2) noget tekst/noget andet grammatik

3) samtale med mig om en tekst, som de har forberedt hjemmefra

Det laves forskudt, og jeg er som regel kun hos dem, når jeg har samtale med dem.

Vibeke Højby Marxen, Vestfyns Gymnasium

Eleverne var delt i 3 grupper og jeg havde 3 forskellige aktiviteter til modulet. I den ene aktivitet var jeg på tavleundervisning, og det gentog jeg så tre gange.

I en anden klasse skulle elevernearbejde med tekster - først alene, så i grupper og derefter i matrixgrupper. Det fungerede også fint, da jeg bare gik fra lokale til lokale, eller eleverne hentede mig, når der var behov.

Annette Baun Andersen, Vestfyns Gymnasium