Escape Room med Google Forms

Du skal selvfølgelig finde på en række opgaver og hvordan svaret skal angives på en måde, så det ikke umiddelbart er let at gætte. Vejledningen herunder handler kun om det tekniske. Du kan på dette link se et simpelt Escape Room med Google Forms, hvor der er 4 forskellige typer opgaver. Du kan se svarene nederst på denne side, hvis du vil slippe for at løse opgaverne for at komme igennem.

Sådan gør du

  • Gå til forms.google.com og opret en ny form

  • Navngiv din form

  • Du har mulighed for at lave en introduktion inden du tilføjer dit første spørgsmål - klik i menuen til venstre, hvor du fx har mulighed for at tilføje tekst (ikon nummer tre fra oven), billede eller video.

  • Skriv tekst til spørgsmålet. Du kan også tilføje et billede.
    Tip: Har du tekst, du gerne vil have formateret, så skriv det i fx Word og tag et skærmklip af opgaveteksten og upload billedet til spørgsmålet.

  • Du skal vælge Kort svar eller Afsnit øverst til højre som er den måde man angiver svaret på (de øvrige er for lette at gætte)

  • Klik af ved Skal udfyldes for man må naturligvis ikke springes over.

  • Når du har indtastet spørgsmål, så er det vigtigt, at du angiver det korrekte svar, som er adgangskravet for at komme til næste spørgsmål. Klik derfor på de tre prikker nederst til højre.

  • Når du klikker på de tre prikker, så skal du trykke på Svarvalidering.

  • Her skal du angive det præcise svar på opgaven/koden.

  • Det er vigtigt, at du udfylder en Tilpasset svartekst for ellers vil det korrekte svar blive vist, når der er tastet forkert!

  • Inden du går videre til næste spørgsmål, så er det vigtigt, at du opretter en ny sektion (det nederste ikon i menuen til højre). En ny sektion laver en ny side, så hvis du ikke laver en ny sektion, vil man kunne se alle opgaver med det samme.

Herunder ser du et eksempel på et udfyldt spørgsmål fra det tidligere omtalte simple Escape Room med Google Forms:

Svar til simpelt Escape Room med Google Forms:

  1. 27%

  2. DEABC

  3. baldtrotzdem

  4. DCHB