IT og digital dannelse på HG
IT og digital dannelse på HG
Livet på HG er fyldt med digitale muligheder og udfordringer. Her på siden finder du alt hvad du skal bruge til at få det meste ud af dit digitale skoleliv.
"I'm trying to free your mind, Neo. But I can only show you the door. You're the one that has to walk through it”
— Morpheus, The Matrix
Skærmpolitikkens mål er at skabe rammer, der fordrer nysgerrighed, ansvarlighed, fællesskab og ambition (HGs 4 værdier). Vi har som skole ansvaret for at skabe et miljø der gør, at eleverne på HG kan leve op til disse værdier, og dels et miljø der skærmer for det, der uhensigtsmæssigt kan udfordre disse værdier. Skærmpolitikken skal altså ses som et udtryk for, at vi som skole tager vores værdier, elever, lærere og de udfordringer som IT/skærme stiller os overfor alvorligt. For der er udfordringer ift. IT/skærmbrug, læring og dannelse. HGs skærmpolitik har til hensigt at modvirke de negative konsekvenser som skærmbrug kan have, ved at vi som skole tager det ansvar på os det er at definere rammerne for hvornår og hvad skærme/IT skal bruges til. Restriktioner ift. skærmbrug er altså en måde vi som skole tager ansvar for og understøtter elevernes læring, dannelse, mulighed for at indgå i gode fællesskaber på, samt at leve op til de værdier som skolen står for.
I skoletiden er digitale enheder et redskab/værktøj på linje med alle andre læremidler. Det er læreren der styrer hvornår hvilke redskaber skal bruges og til hvad.
Som udgangspunkt startes alle timer med computeren i tasken og mobil i mobilholder i flytilstand.
Mobiltelefoner udleveres ikke i de små pauser, kun mellem modulerne. Dette gøres for at fordre det sociale fællesskab.
Høretelefoner er som udgangspunkt ikke tilladt i timerne, med mindre der er specifikke pædagogiske grunde og aftale med kontoret herom.
Sociale medier, shopping, spil og gambling er ikke tilladt. Skolens intranet blokerer for disse samt VPN-forbindelser.
Lærerne opfordres til at lægge skærmfri sekvenser ind i undervisningen.
Lærerne opfordres til at indtænke bevægelse i planlægningen af undervisningen.
Skolen forsøger at skabe aktiviteter og rum i skolegården, og på skolen generelt, der fordrer skærmfri samtale, fællesskab og fysisk aktivitet.
Lærerne opfordres til at indtænke analoge læremidler i tilrettelæggelsen af undervisningen.
Hvis en elev bevidst bryder reglerne angående skærm/IT-brug bortvises eleven fra modulet, tilskrives fravær, og indkaldes til samtale med ledelsen.
Word, Powerpoint og Excel
Installationsfil
For at få programmerne på din computer skal du downloade og køre en af disse installationsfiler.
Login
Når du åbner et af programmerne første gang skal du logge ind med din skolemail og adgangskode
Purchasecode
Aktiveringskoden du finder her, bruger du både til at downloade og aktivere programmet når det er installeret.
Installationsfil
Selve installationsfilen finder du ved at indtaste koden inde på Maplesofts hjemmeside.
Gym-pakken
Før du bruger programmet skal du desuden downloade og installere denne tilføjelse til programmet.
4 dimensioner
På HG får du mulighed for at tilegne dig viden og erfaringer indenfor fire hovedemner som tilsammen udgør det man kan kalde digital dannelse. Herigennem bliver du løbende rustet til både elevrollen på HG og din videre færd i uddannelsessystemet og i samfundet.
Progressionsplan
I progressionsplanen kan du se hvad der undervises i indenfor disse fire hovedemner, samt hvornår i progressionen undervisningen ligger. Planen er delt op i årgange som du kan få adgang til herunder.