Når du har biologi vil en del af undervisningen tage udgangspunkt i teori/lærebøger og en anden del i praktisk arbejde i enten laboratoriet, felten eller ved hjælp af din computer.
I det praktiske arbejde vil du især bruge metoderne iagttagelser, laboratorieforsøg, feltundersøgelser og befolkningsundersøgelser.
Meget biologisk viden bygger på iagttagelser. Når du laver iagttagelser skal du være opmærksom på, hvad du iagttager og hvordan data/empiri angives. Man skelner her mellem kvalitative data (fx beskrivelse af farve, form, lugt) og kvantitative data (fx angivelse af antal og størrelse). Hvis du har nok data/empiri kan du opstille en biologisk teori.
Ved laboratorieforsøg laver du kontrollede undersøgelser af (oftest) en enkelt parameters betydning for en større sammenhæng. Laboratorieforsøg tager sædvanligvis udgangspunkt i en teori og du laver derfor tit en hypotese for hvilke resultater du forventer at få. Ulempen ved laboratorieforsøg er, at resultaterne næsten aldrig kan overføres direkte til ’den virkelige verden’ da naturen er fyldt med variable faktorer, der påvirker dens organismer.
Feltundersøgelser udføres naturligvis i felten dvs. at du laver dine undersøgelser ude i naturen. I naturen kan vi (modsat i laboratoriet) ikke kontrollere de forskellige variable parametre, og du må derfor forvente en vis variation i din indsamlede empiri. Feltundersøgelsers styrke er, at det er ’den virkelige verden’ du undersøger og de bruges især til overvågning af naturens tilstand fx forureningstilstand over en årrække.
Befolkningsundersøgelser eller epidemiologiske undersøgelser laves enten som direkte observationer eller som spørgeskemaundersøgelser, og man ønsker ofte at finde en sammenhæng mellem en sygdom og en bestemt (gerne) udefrakommende påvirkning. Svagheden ved denne type undersøgelser er, at der ikke nødvendigvis er en årsagssammenhæng selvom undersøgelsen peger i den retning.
