Eksamensorienteringen til 1.g'erne, 2.g'erne og 3.g'erne offentliggøres nedenfor efter den obligatoriske orientering i Festsalen den 16. april 2026.
Eksamensorienteringen for din årgang finder du herunder. Orienteringer informerer om, hvordan du går korrekt til prøve på HG jf. §7 stk. 2 og stk. 3 i den gældende almene prøvebekendtgørelse. Held og lykke til prøverne.
Generel information
Regler og rammer for prøveafholdelse
Regler og rammer for sommerens eksaminer gennemgås til eksamensorienteringen 16. april 2026 i Festsalen. Her vil alle regler og rammer (f.eks. mødetid og hvilke forberedelser, du skal lave inden prøven) blive gennemgået. Efter orienteringen vil PowerPointen gennemgået til orienteringen ligge her på siden.
Du må under ingen omstændigheder bruge andre digitale hjælpemidler end de godkendte.
Alle typer AI er helt forbudt, f.eks. Grammarly, ChatGPT, Microsoft 365 Copilot, Microsoft 365 Word Editor. AppWriter må kun bruges af elever med konstateret dysleksi.
Det vil også sige, at alle oversættelsesprogrammer er helt forbudt, f.eks. Google translate, DeepL og WolframAlpha.
Kalender for prøveafholdelse
På Helsingør Gymnasium har vi eksamen efter grundforløbet i 1.g samt i sommerterminen maj/juni på alle tre årgange. Derudover har vi en række lokale skriftlige og mundtlige prøver.
Eksamen i grundforløbet afholdes i november.
Terminsprøver afholdes januar/februar/marts.
Eksamen både skriftligt og mundtligt samt lokale årsprøver både skriftligt og mundtligt afholdes maj/juni.
Antal eksamener på STX
Eksamen er en del af uddannelsesforløbet. Antallet af prøver er 10 inkl. en mundtlig prøve i Studieretningsprojektet (SRP) og skriftlig Dansk A. For elever med fem A-niveaufag er antallet af prøver 11 (inkl. SRP). Det er Børne og undervisningsministeriet, der fastlægger, i hvilke fag den enkelte elev skal aflægge prøve, men det er skolen, der gør eleverne bekendt med, i hvilke fag der skal aflægges prøve. Dette sker hvert år ved offentliggørelse af prøveplanen i maj måned. Efter grundforløbet er der obligatoriske prøver i det Naturvidenskabelige Grundforløb (NV) og Almen Sprogforståelse (AP), hvis karakterer tæller med på eksamensbeviset (samlet karaktervægt på 0,5). Prøverne i nv og ap tæller ikke med i de 10 prøver.
Download
Til skriftlige terminsprøver, årsprøver og eksamen bruger vi ExamCookie, og du finder linket til download her. Skolen er forpligtet til at føre tilsyn under prøverne, og således kan du forvente, at vi gennemfører stikprøver under prøverne. Det gælder både skr. og mdt. prøver.
Mac-brugere
Har du en Mac skal du desuden være opmærksom på at give programmet tilladelse i indstillinger. Se hvordan til venstre, og find mere information herunder.
Links
Herunder finder du links til de online hjælpemidler, som du må bruge til eksamen og årsprøver på Helsingør Gymnasium, opdelt efter fag.
Spansk
Ingen elektroniske hjælpemidler under skr. eksamen, terminsprøver eller årsprøver. Tilladte sider under forberedelsen til mdt. eksamen får du orientering om af faglærer.
Tysk
I Word må du bruge stave- og grammatikkontrol (de røde og blå bølgestreger), men ikke AI-baserede tekstværktøjer som f.eks. Word Editor. Den skal slås fra inden eksamen.
Naturgeografi
I-bog Naturgeografigrundbogen
Egen hjemmeside om vedvarende energikilder
Undervisningslokalet.dk
Fysik
Fysik B og A:
Eksaminanden må gerne medbringe og benytte en mobiltelefon til dataopsamling. Institutionen skal føre tilsyn med, at eksaminanden ikke benytter mobiltelefonen til andre formål som fx kommunikation med omverdenen eller til at etablere adgang til ikke-tilladte hjælpemidler.