Senest nyheder
Et indlæg i Altinget d. 20/3- 25:
Finn Kristensen Formand, Dansk Skoleidræt Sigurd Agersnap MF (SF)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatten om trivsel har de seneste par uger handlet meget om forældreansvar.
Det risikerer at skygge for Trivselskommissionens intet mindre end 35 anbefalinger. Alt fra mere bevægelse i skolen til mere leg er blandt kommissionens anbefalinger.
Det er gode anbefalinger, for rapporten understreger, hvad mange forskere, lærere og forældre allerede har påpeget i årevis: Trivsel og læring går hånd i hånd – også med bevægelse.
Så når rapporten fremhæver behovet for mere bevægelse i skolen og mere fokus på leg som afgørende for børns trivsel, så er det anbefalinger, Dansk Skoleidræt og SF bakker fuldt op om.
Bevægelse i alle fag
Bevægelse er ikke kun vigtigt for børns fysiske sundhed, men også for deres mentale velvære og sociale relationer.
Forskningen viser, at børn, der bevæger sig i løbet af skoledagen, oplever øget koncentration, større motivation og bedre læringsudbytte. Derudover bidrager bevægelse til at styrke fællesskaber og forebygge udfordringer med elevernes trivsel.
Med den nye skoleaftale er det vedtaget, at der skal være en national strategi for bevægelse, som netop har til formål at sikre, at fysisk aktivitet bliver en fast del af skoledagen.
Som de synger i vindersangen til børnenes MGP i år:
"Hey, jeg har lyst til at hoppe. Har så meget energi inde i min krop."
Sådan har mange børn det, og ofte er det en rigtig god ide at få hoppet lidt. Lige få pulsen op, og måske også få lært noget gennem bevægelse.
Vi står nu i en situation, hvor en stigende andel af børn og unge oplever mistrivsel. Ensomhed, præstationspres og manglende motivation fylder i mange skoleelevers hverdag.
Her kan bevægelse være en del af løsningen som en naturlig del af skoledagen.
Det handler ikke kun om idrætsundervisningen – det handler om at tænke bevægelse ind i alle fag og få fokus på mere fysisk leg i for eksempel frikvartererne og i SFO’en.
Små pauser med fysisk aktivitet kan bryde lange stillesiddende perioder, lege og øvelser kan styrke fællesskaber i klassen og i de aktive frikvarterer, og bevægelsesbaseret læring kan gøre undervisningen mere levende og engagerende.
National strategi skal ikke være varm luft
Med den nye skoleaftale er det vedtaget, at der skal være en national strategi for bevægelse, som netop har til formål at sikre, at fysisk aktivitet bliver en fast del af skoledagen.
Strategien bliver vigtig for at sikre rammerne for, at alle elever får glæde af bevægelse i deres hverdag.
Den må ikke blive til varm luft på et stykke papir, men skal, udover et kompetenceløft til lærere og pædagoger, også lægge op til en reel ændring på skolerne, så der kommer mere bevægelse i hverdagen.
Og her har vi både som politikere og civilsamfundsorganisation et ansvar for at skabe de nødvendige rammer.
Når der yderligere indføres et ekstra valgfag i 7.-9. klasse, så er det en mulighed for, at skolerne kan tilbyde eleverne et fag, der i særlig grad understøtter motion og bevægelse.
Det kræver politisk vilje og velvilje ude på skolerne. Bevægelse er ikke et afbræk fra læring – det er en vej til bedre læring og øget trivsel.
Det kunne for eksempel være et valgfag som junioridrætslederuddannelsen, hvor eleverne får kompetencer til at kunne være trænere i den lokale idrætsforening eller skabe aktiviteter for deres yngre skolekammerater i SFO'en.
Trivselskommissionens rapport og anbefalinger sætter en tyk streg under vigtigheden af bevægelse i skolen.
Hvis vi virkelig ønsker at rykke på trivslen i folkeskolen, må vi tage rapportens anbefalinger alvorligt og handle derefter.
Det kræver politisk vilje og velvilje ude på skolerne. Bevægelse er ikke et afbræk fra læring – det er en vej til bedre læring og øget trivsel.
Lad os derfor bruge Trivselskommissionens rapport til at sætte skub i en national indsats for mere bevægelse i skolen.
Hvis vi ønsker en folkeskole, hvor børn trives, lærer og udvikler sig i fællesskab, så er bevægelse en del af løsningen.
Dansk Skoleidræt: Bevægelses guide for alle i skolen
Et andet nyt værktøj fra dansk skoleidræt til skolerne er en bevægelses analyse, hvor man kan se hvordan det stå til med bevægelse på sin skole.
8. APRIL 2024
Dansk Skoleidræt har igen i år udnævnt Brøndby Kommune som skoleidrætskommune. Brøndby fik også titlen i 2022 og 2023.
Der bliver gjort en stor indsats inden for idræt og bevægelse på Brøndbys skoler. Indsatsen bliver nu hyldet af Dansk Skoleidræt, som for tredje år i træk har givet Brøndby titlen som skoleidrætskommune.
Titlen som skoleidrætskommune tildeles ud fra forskellige parametre, som indikerer, hvordan en kommune klarer sig inden for idræt og bevægelse i skolen. Det handler blandt andet om, hvorvidt skolerne har fagteams, og om de har uddannede bevægelsesvejledere i lærerkorpset.
Derudover er Brøndby Kommune også med i Bevæg dig for livet, og derfor er der også fokus på at få flere børn og unge ud i foreningerne.
11 andre kommuner i landet har også fået titlen som skoleidrætskommune i år.
Idræt og bevægelse er helt utrolig vigtig for børn og unges trivsel og idræt er et fag, som fortjener den helt samme anerkendelse, som de øvrige fag i skolen - dét skal vi kæmpe for - sammen. Det er nu blevet endnu mere aktuelt efter den nye folkeskoleaftale netop er blevet offentliggjort:
Idræt mister timer og bliver et prøveløst fag i ny skoleaftale
Eleverne kan se frem til færre idrætstimer i udskolingen som konsekvens af en ny politisk aftale, der desuden afskaffer afgangsprøven i idræt og lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters bevægelse i løbet af en skoledag.
Tjek: www.folkeskolen.dk
Kontakt oplysninger til idrætskonsulenterne i Brøndby Kommune:
Rasmus Dybdahl Mobil nr.: 20 74 03 75 Mail adresse: radyn@brondby.dk
Kamilla Ahrensbach Mobil nr.: 20 46 07 38 Mail adresse: kabah@brondby.dk