Der vil bliver afholdt svømmetræf i uge 21 i 2025 for henholdsvis:
Brøndbyøster Skole 4. årgang
Brøndbyvester Skole 5. årgang
Brøndby Strand Skole 3. årgang.
Husk at der skal være 1 svømmelærer med pr. klasse som deltager. Gerne en klasselærer og en svømmelærer til hver klasse.
Hvis man har svømning i Nørregårdsbadet efter kl 12:45 (mandag til torsdag uge 21) er man selvfølgelig velkommen til at afholde sine svømmetimer - ellers skal I være opmærksomme på, at den almindelige svømmeundervisning er suspenderet i uge 21 mandag til torsdag.
Til skolerne i Brøndby kommune
Invitation til svømmetræf 2025 i Nørregårdsskolens svømmehal.
Mandag den 19.maj kl. 9 - 12:45: BV 5E, 5B + BØ 4A, 4B og 4C Tirsdag den 20.maj kl. 9 - 12:45: BV 5D, 5C + BØ 4D + 4E
Onsdag den 21.maj kl. 9 - 12:45: BS
Fra BV er det 5. klasserne der deltager i alt 4 klasser (5A er på lejrskole)
Fra BØ er det 4. klasserne der deltager i alt 5 klasser
Fra BS er det 3. klasserne der deltager i alt 4 klasser
Skolerne fordeler selv klasserne ud fra hvilken dag deres klasser skal komme (mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag).
Med hver klasse følger en klasselærer og en svømmelærer (svømmelæreren er omklædt og fungerer som livredder under stævnet). Det er klart at foretrække, at det er den samme lærer der er med i hele stævnet, så der ikke kommer nye lærere ind og afløser, da det altid giver uro og den information der er kommet til lærerne under opstarten, går tabt.
Eleverne kan deltage i følgende discipliner:
25 m bryst svømning
25 m crawl svømning
25 m rygcrawl svømning
50 m bryst svømning
50 m crawl svømning
Eleverne må gerne deltage i alle fire discipliner og gerne flere gange.
Alle kan deltage i orienteringssvømning.
Det foregår i den dybe del af bassinet. I forvejen skal klassen være inddelt i hold à max. 4 elever. Det kræver, at man kan svømme fra side til side i den dybe ende. Hvis der er en elev eller to, som ikke kan deltage i denne disciplin, kan eleverne hjælpe med at stå på post.
Alle kan deltage i boldspil.
Det foregår i den lave del af bassinet, hvor alle kan bunde.
Hjemmefra skal klassen være opdelt i 2 ”sociale” hold. Det er klassens svømmelærer, der står for denne disciplin.
Til slut leg og spring.
Til alle discipliner (undtagen spring) er det tilladt at bruge svømmebælte og / eller plade.
Stævnet starter kl. 9.00.
Alle er omklædte og klar.
Stævnet slutter ca. kl. 12.45.
Transport til og fra Nørregårdsskolen arrangeres af den enkelte skole.
Medbring:
Badetøj
Håndklæde(r)
Badekåbe eller joggingdragt (det kan være koldt at sidde og vente) Madpakke (der kan spises i omklædningsrummene/ hallen i en af pauserne under opsyn af lærerne).
Til lærerne:
HUSK besked i god tid til kontoret
HUSK besked til eleverne og hjemmet.
Alt andet svømmeundervisning er aflyst mandag til og med torsdag i uge 21
Da det er en kommunal idrætsdag, går vi automatisk ud fra at alle kommer, men for en god orden skyld tilmeld til Kamilla senest d. 6 maj. .
Med Venlig Hilsen
Thomas Møller Bs
Britt Deleuran Bs
Kamilla Ahrensbach Bv
Vedlagt er lister til: Forældreseddel
Forslag til Forældreseddel:
En information til forældrene
Klasse: _____ deltager i svømmetræf på Nørregårdsskolen _______dag d. _/_ -2025. Træffet starter kl. 9, hvor eleverne skal være omklædt og slutter ca. kl. 12.45 på Nørregårdsskolen, Horsedammen 42 2605 Brøndby.
Dagen indhold vil være:
En dag, hvor man hygger sig sammen med sine klassekammerater og elever fra en af kommunens andre skoler.
Dagen vil være delt op i flere aktiviteter. Først vil der være selve ”svømmedelen”, hvor man svømmer baner. Det skal lige pointeres, at alt er ganske afslappet og der vil blive taget hensyn til alle. Man svømmer så hurtigt man kan, men det er ikke på tid. Hvis man føler sig mere sikker ved at svømme i en af yderbanerne vil der blive taget højde for dette. Der vil desuden blive rig mulighed for at heppe på hinanden i en god fælles ånd. Alle modtager et diplom for deltagelsen. Dernæst vil der blive en aktivitet med orientering svømning og en aktivitet med boldspil. Dagen vil slutte af med leg og spring.
Medbring:
Badetøj
Håndklæde(r) gerne to.
Badekåbe eller joggingdragt (det kan være koldt at sidde og vente)
Madpakke (der kan spises i omklædningsrummene/hallen i en af pauserne under opsyn af lærerne).
Med Venlig Hilsen
Thomas Møller – BS
Brit Deleuran - BS
Kamilla Ahrensbach- BV
Lidt stemningsbilleder fra svømmetræf 2024