Gå til Google Classroom
Mandag den 6. januar 2025
Tid til taler
Tjek ind
Info om forløb i denne uge:
Vi genser Kong Frederiks første nytårstale Se her Frederiks nytårstale
Skriv jeres egen nytårstale (Skriv her: Forberedelsesark)
Ekstra opgave om nytår Se her opgave - kopi udleveres
ste nytårstale og dronning Margrethes sidste nytårstale, og lad eleverne holde deres egne nytårstaler i klassen. Se eller ong Frederiks første nytårstale og dronning Margrethes sid nytårstale, og lad elevere holde deres egne nytårstaler i klassen.
Opgave/Skriv din egen nytårstale:
En nytårstale afholdes naturligvis omkring nytår og handler om det år, der er gået. Når du skal holde en nytårstale, skal du tale om, hvad der er sket i løbet af året, og hvilke håb der er for det nye år.
Din tale skal ikke fylde mere end en halv side og ikke vare længere end 3 minutter. Brug trin for trin-guiden eller arbejdsarket nederst på siden til at forberede og skrive talen.
Forbered talen:
Trin 1: Afsender
Først skal du overveje, hvem der skal holde talen.
Hvem forestiller du dig at være? Er du dig selv, eller påtager du dig en rolle, fx som konge eller statsminister?
Hvordan er du som person, og hvilke holdninger har du?
Trin 2: Modtager
Nytårstalen er en af de eneste taler, hvor modtageren allerede er bestemt. Det er nemlig hele Danmarks befolkning, der er målgruppen. Det er en meget bred målgruppe. Du kan også vælge, at det bare er dine klassekammerater, der er modtageren for din nytårstale.
Hvem vil du tale til? Hele Danmarks befolkning eller dine klassekammerater?
Trin 3: Emne
En nytårstale handler om året, der er gået i Danmark, og handler primært om danskerne.
Hvad skal din tale handle om? Hvilke emner vil du tale om i din nytårstale?
Hvad vil du gerne lægge særlig vægt på i din tale? Fx en bestemt begivenhed i Danmark, i verden eller i dit liv?
Hvad er budskabet med talen? Skal du skabe grin, glæde eller tårer hos publikum?
Trin 4: Hvor skal talen holdes?
Tirsdag den 7. januar 2025
Tid til taler
Læse 15 min.
Opfølgning på nytårstale
Færdiggør trin 1 - trin 4 (se opgave ovenfor)
Indledning, midte, afslutning
Opgave: Et nyt år (ark udleveres)
Evt. ekstra opgave/nytår (Skriv om din nytårsaften)
Indledning:
En nytårstale opbygges ofte i tre faser: indledning, midte og afslutning.
De kongeliges nytårstale starter næsten altid med en sætning om, at der nu er gået endnu et år.
Start med at præsentere året, der er gået, i hovedpunkter, fx et år med op- og nedture, et år, hvor vi mistede ..., et år, hvor vi vandt ..., et år, hvor det regnede meget osv.
Midte:
I midten af talen skal de forskellige emner, oplevelser og begivenheder foldes ud. Hvad er der sket i løbet af året, som er værd at tale om ved en nytårstale?
Du må gerne forestille dig, at du er kong Frederik, og derfor også tale om hans familie og deres liv. Brug gerne din fantasi.
Afslutning:
Den sidste del af nytårstalen kan du bruge på at tale om dine håb og ønsker for Danmark i det nye år. Hvad skal der ske? Hvad skal vi blive bedre til? Og hvad håber du på?
Til sidst kan du afslutte din nytårstale med et vigtigt budskab eller en særlig sætning.
De kongelige afslutter altid deres nytårstale med ordene "Gud bevare Danmark".
Statsminister Mette Frederiksen afslutter ofte sin nytårstale med et sidste budskab, fx "I det nye år vil vi tage fat. Med optimisme og handlekraft. Danmark kan mere. Især hvis vi står sammen. Godt nytår." (fra 2023)
Hvordan vil du afslutte din nytårstale?
Onsdag den 8. januar 2025
Intro til dagen
Læse 15 min.
Arbejde med nytårstale og nytårsopgaver
Torsdag den 9. januar 2025
Intro til dagen
Læg sidste hånd på talerne.
De indeholder fx:
Favoritminde fra 2024
En ting man vil huske fra 2024
En ting man ser frem til i 2025
En ting man vil lære i 2025
Et emne man har en holdning til, en bestemt begivenhed i Danmark eller i verden
Øv din tale
Hold din tale for din valgte person (hvis det er dine forældre, øv og gør det derhjemme)
..............
Grammatikhæfter