Vidensmål i videnskabsfaget psykologi
Genstandsfelten for videnskabsfaget psykologi er psyken. Begreber som livsånde, sjælen, bevidstheden og subjektiviteten har været brugt til at beskrive psyken med. I dag spændes begrebet psyke ud af tre aspekter bevidsthed (tænkning og hukommelse), drift (libido og intensionalitet) og sansning (perception) og har desuden et adfærdsaspekt, der er uden for psyken men tæt knyttet til den. Inden for videnskabsfaget er der i de sidste 150 år udviklet sig en række teoretiske hovedretninger, hvoraf enkelte er overordnede og dækker hele feltet udspændt af de tre aspekter, så som eksempelvis behaviorisme eller psykoanalysen. Andre hovedretninger, som eksempelvis fænomenologisk psykologi, perceptionspsykologi, kritisk psykologi eller personlighedspsykologi), fokuserer på aspekter af det felt de tre temaer udspænder. Det fælles vidensmål for disse hovedretninger i videnskabsfaget psykologi er at beskrive, genkende og forudsige adfærd og kunne forklare adfærden ud fra psykologiske teorier. Udover dette teoretiske/akademiske vidensmål har psykologien og et anvendelsesorienteret vidensmål, der søger at ændrer og/eller kontrollere adfærd og mentale tilstande.
Det er tydeligt med alle de forskellige hovedretninger, at videnskabsfaget psykologi er polyparadigmatisk og faget er kan placeres inden for både naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora.
Metoder i videnskabsfaget psykologi
Traditionelt set er psykologi placeret i humaniora dels på grund af fagets udspring fra filosofien, dels på grund af subjektets adfærd og interaktion med kultur med rette hører til menneskevidenskaberne og dels på grund af at mange af metoderne i psykologi er de samme som i andre humaniorafag.
Psykologien kan også placeres i det naturvidenskabelige fakultet, idet psyken kan opfattes som en del af naturen og fordi en del metoder inden for psykologien er kvantitative ved at måle adfærd. Desuden søger denne naturvidenskabelig tilgang til psykologien en nomotetisk viden.
De psykologiske studier og undersøgelser som tager udgangspunkt i at opfatte mennesket som et socialt og ikke isoleret væsen befinder sig inden for det samfundsvidenskabelige fakultet med fokus på, hvorledes menneskers sociale adfærd er i forskellige samfundsmæssige kontekster.
Den fakultære placering af de forskellige tilgange til psyken er gengivet i nedenstående skema, som desuden også fremhæver metoder og vidensmål for de naturvidenskabelige, humaniorafaglige og samfundsvidenskabelige tilgange.
* Inspireret af Gerd Christensen: Psykologiens Videnskabsteori- en introduktion. Roskilde Universitetsforlag. 3. oplag 2005
Af ovenstående belysning af videnskabsfaget psykologi set gennem et fakultært fokus viser ikke alene at faget er polyparadigmatisk, men også at faget indeholder både nomotetiske og ideografiske viden og at faget indeholder forklarende og fortolkende vidensmål. Endelig findes der inden for alle tre hovedområder både hypotesetestende og eksplorative undersøgelser.
Metoder i gymnasiefaget psykologi.
I lærerplanen for psykologi B inddeles kernestoffet i fire delområder, nemlig socialpsykologi, udviklingspsykologi, kognition og læring, personlighed og identitet samt psykologisk metode. I gymnasiefaget psykologi fremhæves psykologisk metode altså som en del af kernestoffet. Ligeledes står der i afsnittet om didaktiske principper ” Gennem feltarbejde introduceres til brug af psykologisk metode.” Psykologisk metode er i lærerplanen beskrevet som: ”-undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse”. Der er altså et fokus på fagets metoder i lærerplanen og ’psykologisk metode’ synes sagtens at kunne indeholde metoder hørende til alle tre fakulteter. I undervisningsvejledningen uddybes denne pind og viser at undervisningsfaget i forhold til metode er temmelig eklektisk:
”Det vigtige i dette område af kernestoffet er, at eleverne får bredt kendskab til de forskellige psykologiske undersøgelsesmetoder, såvel deres konkrete udformning, formål og resultater som deres metodiske forskelligheder og validitet. Desuden skal eleverne selv prøve at designe undersøgelser, eksperimenter og/eller feltstudier i forbindelse med et eller flere af de tematiske forløb.”
En videre beskrivelse af arbejdet med metoder i gymnasiefaget kan læses i lærerplanens formålsparagraf:
”Eleverne skal kunne:
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– demonstrere kendskab til, hvordan viden genereres inden for psykologi, og på den baggrund selv være i stand til at designe og gennemføre mindre former for feltundersøgelser, herunder kunne præsentere og forholde sig til resultaterne med brug af et metodisk begrebsapparat”