Almen studieforberedelse, innovation og videnskabsteori
Til AT-eksamen 2014 bliver opgaven formuleret i to versioner. En klassisk version og en innovativ version. Der er intet nyt under solen i forhold til den klassiske version, men den innovative version er det nye at omdrejningspunktet for opgaven er et innovativt løsningsforslag. Beskrivelsen af innovationsopgavetypen lyder således:
”En opgave i AT med innovation kan indeholde krav om at udarbejde en problemformulering og et innovativt løsningsforslag og krav om at vurdere løsningsforslaget.
Ved innovativt løsningsforslag forstås, at forslaget har værdi for andre og tilfører den konkrete sammenhæng (konteksten) noget nyt. Forslaget behøver dermed ikke at være nyt i absolut forstand, men det bidrager med noget nyt i den konkrete sammenhæng.
En eksisterende løsning fra en anden sammenhæng kan tilføre et uløst problem noget nyt i den undersøgte sammenhæng. Fx kan ”supercykelstier”, der findes i Holland, bidrage til løsning af trafikproblemer i København. Tilsvarende er en app ikke noget nyt, men den kan være et nyt løsningsforslag til en given borgmester, der gerne vil brande sig bedre over for unge vælgere.
Ved vurdering af løsningsforslaget forstås, at forslagets relevans og konsekvenser vurderes.”
Der er givet en ingen officiel definition af innovationsbegrebet og det er heller ikke klart, hvad en elementær videnskabsteoretisk analyse af innovationsopgaver indebærer. Her kommer et bud på en definition og en videnskabsteoretisk analyse.
Innovationsbegrebet
Følgende formulering (korte variant af Undervisningsministeriets) er en af mange mulige definitioner af innovationsbegrebet:
”Innovation er nytænkning, der skaber økonomisk værdier, sociale værdier og andre værdifulde bidrag, der er med til at forbedre livet generelt."
Denne definition indeholder tre aspekter som er centrale for innovationsbegrebet.
Det ene aspekt er, at innovation opstår på baggrund af kendskab til eksisterende viden. Innovation er problemløsning og det kræver (faglig) viden at identificere, analysere og løse problemstillinger.
Det andet aspekt er forestillingen om at en bedre og mere optimal verden kan tænkes og er ønskelig. Der er grundlæggende en intention om og vilje til at innovation skal løse nogle problemer for nogen mennesker for at forbedre deres liv.
Det tredje aspekt i innovationsbegrebet er at det er et værdiladet begreb – et normativt begreb. Hvad der er et problem og hvad som kan kaldes en forbedring afhænger af, hvilke værdier man har.
Endelig viser definitionen af innovation også, at der er flere områder som innovationen kan rette sig mod; velstand, retfærdighed og/eller viden.
Videnskabsteoretisk analyse i innovationsopgaver
Til at foretage videnskabsteoretiske analyser af klassiske AT-opgaver har vi afgrænset os følgende fire begrebspar;
· Fortolkende og forklarende vidensmål
· Nomotetisk og idiografisk viden
· Explorative og hypotesetestende undersøgelser
· Monoparadigmatiske og polyparadigmatiske fag
Med den nye innovationsopgaver vil disse fire begrebspar ikke være tilstrækkelige til at lave en elementær videnskabsteoretisk analyse, da innovationsopgaverne videnskabsteoretisk set er forskellige fra de klassiske opgaver. Men de er stadigvæk nødvendige for at foretage en videnskabsteoretisk analyse af innovationsopgaverne.
I det følgende vil vi tilføje et ekstra begreb til de fire begrebspar for at få et tilstrækkeligt begrebsapparat og vi vil vise hvorledes de fire begrebspar plus det nye begreb kan bringes i spil en videnskabsteoretisk analyse af innovationsopgaverne.
Innovation har handling som vidensmål
Det som adskiller innovation fra traditionel videnskabelig aktivitet er, at vidensmålet for innovation er handling, hvorimod både de tolkende og forklarende vidensmål i traditionel videnskabelig aktivitet er at skabe viden. Der er forskel på at vide noget og at kunne gøre noget. Forskel på teori og praksis.
Den græske filosof Aristoteles har opstillet de tre vidensformer episteme, techne og phronesis. Disse tre vidensformer adskiller sig primært ved at have forskellige vidensmål.
Vi har altså at gøre med tre forskellige vidensformer, hvor det fortolkende og forklarende vidensmål hører under vidensformen episteme, som har dannelse af teoretisk viden som vidensmål.
Vidensformen techne har dannelsen af produkter som vidensmål. Det vil sige at techne er udtryk for en praktisk produktive handlen. Termen techne går igen i teknologibegrebet, men techne dækker mere end teknologibegrebet, idet enhver praktisk, produktiv handlen er techne. Således også er eksempelvis kunstværker, logistik, arkitektur, software og maskiner alle udtryk for techne.
Vidensformen phronesis har en værdibaseret praktisk vurderende handling som vidensmål. Det vil sige at phronesis har det gode (liv) som omdrejningspunkt for sit vidensmål, hvilket opnås ved en kritisk normativt spørgen til, hvilke til etiske, moralske og politiske konsekvenser af den praktisk produktive handlen har.
Aristoteles favoriserer ikke den ene vidensform frem for den anden. De tre vidensformer understøtter derimod hinanden i løsning af problemer, da der ofte er brug for at bringe alle tre vidensformer i spil.
Et eksempel. Et problem kunne være at børn i Lille Skensved har dårlige tænder. Ud fra epistemisk viden ved vi at flour effektivt bekæmper dannelse af caries i tænder. En praktisk produktiv handlen (techne) vil være at tilføre drikkevandet i Lille Skensved flour i en stor nok mængder og frekvens, så flourkoncentrationen i drikkevanden er høj nok til at modvirke caries. Løsningen på dette praktiske problem kan nu ved hjælp af phronesis vurderes hvorvidt og for hvem det er en god handling at tilføje flour i drikkevandet på trods af, at problemet med børnenes dårlige tænder umiddelbart løses.
Ud fra eksemplet ses det at både techne og phronesis forholder sig til konkrete praktiske problemstillinger med handlen som mål. Men de to vidensformer adskiller sig ved at techne så at sige blindt har fokus på at løse et problem ved at være produktskabende, så er phronesis en normativt dømmende og vurderende praksis af konsekvenserne af techne i etisk og politisk perspektiv. Vi kan med andre ord ikke alene sætte lid til episteme og techne, da disse vidensformer ikke selv kan vurdere, hvad som er godt og værdifuldt.
Videnskabsteoretisk analyse af innovationsopgaver
Idet techne og phronesis har fokus på handling som skaber og vurderer et produkt, vil disse to vidensformer altid være knyttet til idiografisk viden. Techne tager afsæt i at løse konkrete problemer som jo i høj grad er idiografiske, da de er udtryk for unikke, individuelle problemer. Og ligeledes vil phronesis på linje med techne forholder sig til disse konkrete løsninger. Eksempelvis vil en innovativ løsning af trafikale problemer i København opstå på baggrund af og være udtryk for idiografisk viden om trafikken i lige præcis København. Den innovative løsning kan hente inspiration fra andre storbyer, men ikke direkte overføre disse løsninger, da Københavns trafikale problemer er unikke i kraft af byens geografi, nuværende infrastruktur, kultur, politiske miljø etc. Og phronesis vil i sin normative vurdering af løsningen også være nød til at inddrage unikke og individuelle forhold.
Processen bag innovative løsninger tager afsæt i at foretage en problemidentificering; hvad er problemet og for hvem er det et problem for? I denne problemidentificering undersøges og analyseres en konkret praksis, hvilket ikke sker uden en (teoretisk og praktisk) forforståelse, men disse forforståelse er ikke hypoteser som skal testes men redskaber til at foretage en explorativ undersøgelse af den konkrete praksis. En innovativ løsning af Københavns trafikale problemer tager altså sit udgangspunkt i explorativt at undersøge eksempelvis hvor og hvornår trafikken er tungest, hvilken type transportmidler som benyttes, hvem som benytter hvilke transportmidler, hvilke gener den tunge trafik giver og for hvem etc, etc. Den viden som indsamles kan lede til en problemidentificering, der igen kan føre til en innovativ løsning.
En innovativ AT-opgave bør altså videnskabsteoretisk karakteriseres ved de tre vidensformer, idet innovationen har fokus på løsning af konkrete praktiske problemer(techne) på baggrund af udvikling eller sammentænkning af eksisterende viden (episteme) og efterfølgende (i hvert fald i AT-regi) foretager en normativ vurdering af løsningen (phronesis). Desuden er innovativ problemløsning konkret (og praktisk) og skaber dermed idiografisk viden ved hjælp af explorative undersøgelser.