Indledning til videnskabsteoretisk beskrivelse af fag i gymnasiefagrækken.
Formålet med en videnskabsteoretisk beskrivelse af fagene i gymnasiefagrækken er at styrke den videnskabsteoretiske dimension i AT. Det er vores tanke og håb at man som lærer dels kan orientere sig i sine egne fag og dels kan orientere sig i de fag man i AT-sammenhænge støder (sig) på. De videnskabsteoretiske beskrivelser har vi så vidt muligt forsøgt at strukturere på samme vis med det sigte at benytte samme videnskabsteoretiske begreber for overskuelighedens og den tværfaglige kommunikations skyld.
Fagbeskrivelserne er ikke færdige i den forstand at der mangler en masse konkrete undervisningseksempler, til at sætte kød på det skelet vi har lavet. Det er en opgave vi ikke kan klare og en opgave som i efteruddannelsesmæssigt perspektiv er oplagt at faglærere tager sig af.
Fagbeskrivelsesprojektet er heller ikke færdigt, da denne tekst var tænkt som en hypertekst, således at man nemt kunne springe mellem relevante fag, niveauer og videnskabsteoretiske begreber. Det kommer måske senere. Men de mest centrale videnskabsteoretiske begreber har vi benyttet har taget med her i slutningen af indledningen.
Elementær videnskabsteori og fagenes metoder
I Bekendtgørelsen for AT lyder de to sidst pinde i paragraffen med de faglige mål således:
”De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne:
vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger
anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter.”
Der er altså ifølge sidste pind tale om elementær videnskabsteori. Vi vil i denne indledning præsentere, hvorledes vi har tænkt hvordan en AT-relevant ’elementær videnskabsteori’ bør afgrænses og formuleres. Desuden vil vi i denne indledning også præsentere den struktur, vi har lagt ned over hvert fag i vores videnskabsteoretiske beskrivelse af dem. Denne struktur afspejler de centrale begreber i AT-relevant ’elementær videnskabsteori’. Strukturen læner sig også op ad anden sidste pind i paragraffen med de faglige mål, ide der fokuseres på fagenes metoder. Strukturen er groft skitseret således:
Videnskabsfagets vidensmål
Videnskabsfagets metoder
Undervisningsfagets metoder
AT-relevant ’elementær videnskabsteori’
Man kan skelne mellem på den ene side de psykologiske, sociologiske og historiske kontekster, der har betydning for opdagelse af ny viden og på den anden side de argumenter, der bruges til at begrunde og vurdere den ny viden. Men taler inden for videnskabsteorien om henholdsvis opdagelseskontekst og begrundelseskontekst. Denne skelnen vil vi benytte til at udelade den del videnskabsteorien der beskæftiger sig med opdagelseskonteksten, idet den egentlig er videnskabspsykologi, -sociologi og –historie. Den del af videnskabsteorien, der har fokus på begrundelseskonteksten er egentlig videnskabsteori i den forstand, at den ud fra logiske og empiriske argumenter vurderer sandhedsværdien af en videnskabs teorier og metoder. Principielt kan dette skel og afgrænsningsvalg på mange måder diskuteres, men afgrænsningen synes fornuftigt taget i betragtning, at vi i AT har at gøre med ’elementær videnskabsteori’ at gøre.
Vi har som nævnt anvendt fire begrebspar til at karakterisere fagene. Vi vil her kort forklare de fire begrebspar som er
Forklarende vidensmål og fortolkende vidensmål
Nomotetisk viden og ideografisk viden
Explorative undersøgelser og hypotetiske undersøgelser
Monoparadigmatisk fag og polyparadigmatisk fag
Forklarende vidensmål er kendetegnet ved at forklare et fænomen ved at afdække dette fænomenets årsager. Fænomenet at flagermus kan jage i mørke kan forklares ved at udpege årsagen, nemlig evne til ved at afsende og modtage højfrekvente lyde at kunne høre hvor byttedyr og de nærmeste omgivelser er. Årsagsforklaringer søger ofte at udpege en universel/lovmæssig sammenhæng mellem årsag og virkning. Årsagsforklaringen gælder altså altid og for alle flagermus.
Fortolkende vidensmål knyttes til de undersøgelser, der gennem fortolkning har til formål at skabe forståelse af en fænomens mening. Fortolkning kendertegner den proces i en kommunikation, der sker hos modtager, når modtageren forsøger at afkode afsenderens tekst/billede/tegn/etc. for at skabe en repræsentation af afsenderens budskab og intension. Eller noget…
Nomotetisk viden er viden, der er baseret på universelle, fælles egenskaber ved fænomener. Disse egenskaber ved fænomenerne findes ved at abstrahere og generalisere ud fra individuelle fænomener, der opfattes som repræsentanter for disse universelle egenskaber. Eksempelvis er viden knyttet til faldhastigheden af en lille missekat i frit fald (i lufttomt rum) nomotetisk, idet egenskaben faldhastighed er en universel egenskab uanset hvilket legeme der falder. Missekatten er blot en repræsentant for de universelle egenskaber og i sig selv ligegyldig og uinteressant. Den kunne eksempelvis erstattes med en bæver.
Ideografisk viden er viden, der er baseret på unikke, individuelle fænomener, som ikke er udskiftelige med andre fænomener. Eksempelvis er viden knyttet den kulturelle, biologisk og geografiske konsekvens af vulkanudbruddet ved Mount Helena i 1980 er ideografisk, idet disse virkninger i tid og rum er unikke fænomener.
Hypotesetestende undersøgelser tager udgangspunkt i hypoteser, der er teoribaseret eller empiribaseret, og disse undersøgelser har til formål at teste gyldigheden af disse fremsatte hypoteser. Eksempelvis kan en hypotesetestende undersøgelse være at undersøge hypotesen, at rygning i gennemsnit reducerer levealderen i Eritrea med 5 år.
Eksplorative undersøgelse har til formål at danne empiri, teser, begreber, problemidentificering og teorier inden for et område der er ukendt eller blot vagt beskrevet. På baggrund af den nye viden og indsigt skabt i eksplorative undersøgelser kan der opstilles og testes hypoteser, og således udskifte eksplorative undersøgelser med hypotesetestende undersøgelser. Eksempelvis kan en eksplorativ undersøgelse indsamle information om gennemsnit levealder og dødsårsager i Eritrea.
Monoparadigmatiske og polyparadigmatiske fag. Paradigme kan defineres på mange måder. Termen knyttes ofte til videnskabsteoretikeren Thomas Kuhn, der desværre selv har mindst et dusin forskellige definitioner af begrebet… Men til ’elementær videnskabsteori’ og forklaringen af begreberne monoparadigmatiske fag og polyparadigmatiske fag kan følgende definition benyttes:
Et paradigme er den tankemæssige ramme for en given videnskabs aktiviteter og værdier. Paradigme kommer af latin og betyder noget i retning af forbillede eller mønster og skal her altså forstås som de ubevidste og indiskutable grundlæggende normer og værdier knyttet til et forskersamfunds aktiviteter, problemfokus og metafysik.
Hvis et fag kun har et paradigme, som udstikker rammerne for fagets aktiviteter og værdier er faget monoparadigmatisk. Par excellence er fysik monoparadigmatisk. Der er med andre ord ingen tvivl om hvilke teorier og metoder, der er gyldige, og ingen grundlæggende uenighed om undersøgelsers gyldighed. Er der derimod flere paradigmer inden for et fag kaldes faget polyparadigmatisk. Eksempelvis vil der inden for psykologi være flere paradigmer (eller ”skoler”) som er grundlæggende uenige om hvilke metoder og teorier og hvilken metafysik der skal knyttes til undersøgelsen af psyken.