Efteruddannelse 

systemisk familieopstilling


Lær at bruge familieopstilling i dit arbejde med andre mennesker 

Et eksklusivt, struktureret og øvelsesorienteret forløb for kun 6 deltagere. 

Efteruddannelsens formål er, at træne dig i systematisk at kunne identificere og undersøge de ubevidste dynamikker, der er på spil i det pågældende familiesystem, og derefter gennem metoden, at skabe forandring. 

Du får konkrete, brugbare redskaber du straks kan omsætte i dit arbejde. 

Uddannelsen strækker sig over 4 moduler af hver 2 1/2 dages varighed. 

Skriv til reconnect@vibekehastrup.dk eller  lene@diapraxis.dk for yderligere oplysninger..

Undervisere

Lene Holmsgaard, Systemisk Familie- og Organisations opstiller, Advokat og Konfliktmægler Uddannet bl.a hos Caroline Ward, England, Jan Jacob Stam, Holland og Isfo, København. Tlf 2262 8991  www. Leneholmsgaard.dk og www.diapraxis.dk

Vibeke Hastrup, Systemisk Familie opstiller. Skuespiller, Council Guide, ICC Coach.  Uddannet bl a hos Judith Hemming og Caroline Ward , England. Jan Jacob Stam, Holland og Mark Wolynn, USA. Tlf. 5194 1648. www.vibekehastrup.com

Læs mere her - også med anbefalinger


Organisationer set i et systemisk og dynamisk perspektiv

Organisationer er særdeles komplekse netværk af mennesker, informationer, teknologi og materielle forhold og er er fra starten af skabt af mennesker. 

Organisationer set i et systemisk perspektiv viser, at skjulte dynamikker der kan hidrøre fra organisationens historie, kan give ubalancer i nutiden og afstedkomme at mennesker i organisationer ikke trives. 

Bert Hellinger - tysk filosof har udviklet en teori på baggrund af tusindvis af systemiske opstillinger med mennesker, og set at der er 4 principper der næsten som naturlove opretholder organisationers systemer.

Han siger, at det organisatoriske system har en indre viden om hvad der sikrer dets overlevelse og hvad som truer det. Med andre ord, systemet har en instinktiv forståelse af de principper, der opretholder systemet, og de er for det meste uafhængige af respektive fremherskende vilkår. 

I en organisationskontekst kan der observeres 4 ”systemiske naturlove”. 

Hvis der er ubalance i organisationen kan der være 5 dynamikker i spil. 

Disse dynamikker folder sig ud på forskellige måder - og kan identificeres. 

Målet er at skabe balance i organisationen og dens historie, så den enkelte medarbejder eller leder bliver fri for at være fanget ind i den dynamik som vedkommende ubevidst har taget på sig, og som ikke tilhører vedkommende.