Værnepligt i Danmark – en guide for unge

Dine muligheder for at aftjene værnepligten

1. Militærtjeneste

2. Beredskabstjeneste

3. Civil tjeneste

Se mere nedenfor

Når du er blevet erklæret egnet eller begrænset egnet, er der flere måder at aftjene værnepligt på. Overordnet findes der tre hovedtyper af tjeneste:

1. Militærtjeneste i Forsvaret

Den mest traditionelle form er militærtjeneste i Forsvaret – dvs. som soldat i enten Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet. Her gennemgår du en basisuddannelse som soldat med fx våbenuddannelse, felttjeneste, førstehjælp og brandbekæmpelse . Som værnepligtig soldat bor du på en kaserne sammen med de øvrige værnepligtige og indgår i den daglige militære træning og rutine .

• Tjenestested: Forsvaret fordeler værnepligtige til forskellige regimenter, flådestationer eller flyvestationer afhængigt af behov og dine eventuelle ønsker. Du har mulighed for at ønske et bestemt værn eller speciale, men den endelige fordeling afhænger af Forsvarets behov og dit lodnummer/egen frivillige aftale.
  
  

• Typisk forløb: Den almindelige værnepligt i Hæren (og tilsvarende basisuddannelse i Søværnet og Flyvevåbnet) varer normalt 4 måneder . Efter endt forløb bliver man typisk hjemsendt som reservist. Nogle vælger at fortsætte i Forsvaret efter værnepligten, men det er frivilligt.
  
  

• Specialenheder med længere tjeneste: Visse enheder i Forsvaret har længere værnepligtsforløb. For eksempel varer værnepligten i Den Kongelige Livgarde ca. 8 måneder, i Gardehusarregimentets Hesteskadron 12 måneder, og om bord på Kongeskibet Dannebrog 9 måneder . Disse længere forløb kan være relevante, hvis du frivilligt søger ind specifikt der eller får det tildelt som ønske. Under Forsvarets Dag kan du høre om sådanne muligheder, og frivillige kan angive interesse for dem.
  
  

2. Beredskabstjeneste i Beredskabsstyrelsen

En anden mulighed er at aftjene din værnepligt i Beredskabsstyrelsen (det civile beredskab). Her bliver du uddannet til redningsspecialist – populært sagt en form for brandmand/redningsmand i statens beredskab. Uddannelsen omfatter bl.a. brandbekæmpelse, førstehjælp, redning ved ulykker og håndtering af farlige stoffer . Allerede efter få ugers træning indgår man i beredskabets vagtordning og rykker ud som en del af holdet ved større ulykker og katastrofer .

• Tjenestested: Som beredskabsværnepligtig tilknyttes du et af Beredskabsstyrelsens center rundt om i landet (fx Thisted, Herning, Haderslev, Næstved eller Allinge) . Her bor du på centeret sammen med de andre værnepligtige under forløbet .
  
  

• Typisk forløb: Uddannelsen i Beredskabsstyrelsen varer 9 måneder . Efter cirka seks måneders træning er du fuldt uddannet redningsspecialist og indgår i fuld beredskabstjeneste, hvor du kan blive sendt ud til fx oversvømmelser, større brande eller kemikalieudslip, hvis sådanne opstår .
  
  

• Jobindhold: I løbet af beredskabstjenesten opnår du kompetencer, der er gode på dit CV – du får et formelt bevis som redningsspecialist. Du kommer til at udføre meningsfulde opgaver for samfundet ved at hjælpe ved katastrofer og ulykker. Beredskabsstyrelsen uddanner omkring 500-600 værnepligtige om året, hvilket sikrer, at der altid er hold på vagt til at støtte det kommunale beredskab ved behov.
  
  

• Adgangskrav: For at komme i betragtning til Beredskabsstyrelsen skal du, udover at være egnet på Forsvarets Dag, som regel have almindeligt kørekort (kategori B) . Dette krav skyldes, at redningsfolk ofte skal kunne køre tunge køretøjer under indsats (du får typisk også mulighed for at tage lastbilkørekort under uddannelsen). Det er derfor en god idé at have taget kørekort inden indkaldelse eller snarest muligt, hvis du ønsker beredskabstjeneste.
  
  

3. Civil tjeneste (frivilligt socialt/kulturelt arbejde)

Hvis det strider mod din samvittighed at gøre militærtjeneste (herunder også beredskabstjeneste i uniform), kan du vælge at aftjene civil værnepligt. Civil tjeneste vil sige, at du udfører et samfundsnyttigt arbejde uden for Forsvaret, typisk i en offentlig eller almennyttig institution. Dette kaldes også at være militærnægter, men det dækker over, at man stadig yder en pligt over for samfundet – blot i civil form.

• Typiske arbejdssteder: Civil værnepligt kan fx foregå i sociale eller kulturelle institutioner såsom plejehjem, hospitaler, skoler, museer eller lignende, eller i organisationer med humanitært eller samfundsmæssigt sigte . Det kan også være i miljøorganisationer, kirkelige organisationer eller tilknyttet internationale humanitære organisationer . Man bliver efter en kort introduktionsperiode udsendt som medarbejder i den valgte institution og indgår i deres daglige arbejde på lige fod med de øvrige ansatte.
  
  

• Varighed: Civil tjeneste varer som udgangspunkt lige så lang tid, som den militære værnepligt du ellers skulle have aftjent . Dvs. har du f.eks. trukket et nummer, der ville give 4 måneders militærtjeneste, så vil din civile tjeneste typisk også være ~4 måneder. Skulle du have meldt dig til en længere tjeneste (fx beredskab 9 måneder), vil den civile tjeneste tilsvarende matche det antal måneder. Man straffes altså ikke med ekstra tid for at vælge civil tjeneste – længden er den samme som den oprindelige værnepligtstjeneste.
  
  

• Forudsætninger: For at vælge civil tjeneste skal du ansøge om militærnægterstatus af samvittighedsgrunde (se afsnittet “Hvordan vælger eller søger man alternativer” nedenfor for processen). Det er et krav, at du erklærer, at militærtjeneste af enhver art – inkl. Beredskabsstyrelsen – er uforenelig med din samvittighed . Når din ansøgning er godkendt, overføres du til Militærnægteradministrationen, som står for at tildele dig et civilt tjenestested og introducere dig til forløbet .
  
  

• Dagligdag og vilkår: I civil tjeneste møder du på arbejde på dit udstationeringssted hver dag som en slags fuldtidsmedarbejder. Du bærer ikke uniform, men almindeligt tøj, og du refererer til institutionens ledelse i det daglige. Du får en introduktion sammen med andre militærnægtere, inden du starter, hvor du bl.a. hører om regler og rettigheder og kan ønske mellem forskellige typer af institutioner. Mange opgaver i civil tjeneste ligner frivilligt arbejde, men det er stadig en del af værnepligten. (Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og lignende organisationer har oversigter over mulige frivillige projekter, som kan være aktuelle tjenestesteder for militærnægtere.)
  
  

Hvor lang tid varer de forskellige tjenester?

Varigheden af din tjeneste afhænger af hvilken type værnepligtstjeneste du gennemfører:

• Militærtjeneste (Forsvaret): Standardforløbet er 4 måneder for de fleste værnepligtige (basisuddannelsen) . Nogle særlige enheder varer længere – fx ca. 8 måneder i Livgarden, 12 måneder i Hesteskadronen og 9 måneder på Kongeskibet Dannebrog . Du får besked om længden, når du bliver indkaldt eller frivilligt skriver kontrakt, og den kan afhænge af dit tjenestested.
  
  

• Beredskabstjeneste: 9 måneder . Beredskabsstyrelsens uddannelse som redningsspecialist er fastlagt til 9 måneder for alle værnepligtige.
  
  

• Civil tjeneste (militærnægter): Samme varighed som den tilsvarende militære tjeneste du fritages fra. Typisk vil det sige omkring 4 måneder for de fleste, medmindre du var udset til et længere forløb . (Hvis du fx skifter til civil tjeneste fra beredskabstjeneste, vil den civile tjeneste vare 9 måneder, så det matcher.) Militærnægteradministrationen oplyser dig præcist om, hvor længe du skal tjenestegøre civilt.
  
  

Økonomisk kompensation og støtte under tjenesten

Under værnepligt – uanset om den er militær, i beredskabet eller civil – modtager du en form for løn eller godtgørelse samt en række goder. Her er overblikket:

• Militærtjeneste (Forsvaret): Som værnepligtig soldat får du en fast månedlig løn på ca. 9.000 kr. før skat (niveau pr. 1. april 2025) . Derudover får du udbetalt skattefri kostpenge (madpenge) på omkring 263 kr. pr. dag til forplejning . I praksis betyder det, at din mad på kasernen er dækket via denne godtgørelse. Indkvartering stilles gratis til rådighed – du bor på kasernen uden at betale for logi . Uniformer og udstyr får du udleveret, så det skal du heller ikke selv bekoste. Desuden har du ret til fri transport med offentlig transport mellem dit hjem og tjenestestedet under hele værnepligten . Efter endt tjeneste får mange også et mindre beløb udbetalt i såkaldte hjemsendelsespenge, hvilket er opsparede midler, som udbetales, når du afslutter værnepligten.
  
  

• Beredskabstjeneste: Værnepligtige i Beredskabsstyrelsen har samme løn og vilkår som værnepligtige i Forsvaret . Det vil sige ca. 9.000 kr. om måneden før skat i løn og daglige kostpenge ca. 263 kr. (skattefrit) til forplejning, jf. gældende takster. Du bor gratis på beredskabscenteret under uddannelsen, hvor kost og logi er dækket . Ligesom militære værnepligtige har du også ret til gratis transport til og fra centeret i weekender og orlov. Kort sagt: økonomisk bliver du stillet som en værnepligtig i Forsvaret. Formelt får du også et uddannelsesbevis som redningsspecialist efter endt tjeneste, men derudover udbetales hjemsendelsespenge på samme vis som i Forsvaret.
  
  

• Civil tjeneste: Værnepligtige i civil tjeneste (militærnægtere) modtager en daglig løn (også kaldet vederlag) samt daglige kostpenge, svarende til hvad militære værnepligtige får, blot udbetalt pr. dag . Kostpengene er skattefri ligesom for andre værnepligtige. Man optjener desuden hjemsendelsespenge, som udbetales som et engangsbeløb ved tjenestens afslutning . Da man ikke bor på en kaserne, kan man efter behov få boliggodtgørelse (tilskud til husning) hvis man er udstationeret væk fra sin hjemby . Nogle institutioner tilbyder også et værelse til militærnægtere under tjenesten. Fordi man bruger sit eget tøj i civil tjeneste, får man en beklædningsgodtgørelse – et skattefrit engangsbeløb som kompensation for tøjslitage, udbetalt ved første lønudbetaling . Endelig har militærnægtere ret til fri transport på samme måde som andre værnepligtige, dvs. gratis rejse med offentlige transportmidler under tjenesten . Samlet set skal den civile værnepligtige ikke have egen udgift ved at aftjene tjenesten, og indkomstforholdene ligner mest af alt en lille lærlingeløn med kost-tilskud. (Bemærk at lønnen under værnepligt er SU-fri indkomst, og at der betales et mindre arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget, men man optjener ikke ret til fx feriepenge da der er tale om værnepligt og ikke almindeligt arbejde.)
  
  

Hvordan vælger du eller søger de forskellige tjenesteformer?

Når du kender dine muligheder, skal du også vide hvordan du rent praktisk vælger retning eller ansøger om alternative forløb:

• Automatisk indkaldelse: Hvis du som mand bliver udtrukket til tjeneste (dvs. får et skalnummer eller senere får besked efter et måskenummer), vil du modtage en indkaldelsesordre med tidspunkt og sted for fremmøde til værnepligtstjenesten. Du behøver da ikke selv at gøre noget aktivt for at komme i gang – andet end at møde op, når tiden kommer. Inden da har du udfyldt et helbredsskema og været til Forsvarets Dag, så Forsvaret ved, at du er egnet .
  
  

• Frivilligt at påtage sig værnepligt: Har du fået frinummer eller vil du bare gerne i gang tidligere end planlagt, kan du melde dig frivilligt. Allerede på Forsvarets Dag kan du tilkendegive interesse for at aftjene værnepligt frivilligt. Efter Forsvarets Dag er der også en selvbetjeningsløsning, hvor du kan indgå en aftale om værnepligt online . Hvis du melder dig frivilligt, kan du vælge et senere tidspunkt der passer dig og i nogen grad ønske tjenestested. Forsvaret har en oversigt over ledige pladser på deres karriere-hjemmeside – her kan du se hvor der er åbninger på hold i forskellige måneder og ved forskellige enheder, som du kan søge ind på. Dette gælder både Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.
  
  

• Valg af Beredskabsstyrelsen: Ønsker du at aftjene værnepligt i Beredskabsstyrelsen frem for Forsvaret, skal du typisk angive det som ønske. Hvis du har trukket måskenummer, afgiver du som nævnt to ønsker på Forsvarets Dag – her kan du vælge Beredskabsstyrelsen som dit primære ønske, så du kommer dertil i tilfælde af indkaldelse . Hvis du melder dig frivilligt, kan du direkte søge en ledig plads i Beredskabsstyrelsen via Forsvarets rekrutteringssystem. Husk at sikre, at du opfylder kravene (fx have kørekort B) inden du skal starte . Der er et begrænset antal pladser i beredskabet hvert år (typisk omkring 500), så det kan være først-til-mølle for frivillige eller efter kvalifikationer. Når du er udvalgt til Beredskabsstyrelsen, får du en indkaldelsesordre præcis som ved militærtjeneste, blot til det pågældende beredskabscenter.
  
  

• Ansøgning om civil tjeneste (militærnægter): Hvis du ønsker at gøre brug af muligheden for civil tjeneste, skal du igennem en ansøgningsproces. Først og fremmest skal du være blevet indkaldt til militær (eller beredskabs-)tjeneste, før du kan ansøge om at blive overført til militærnægtertjeneste. Konkret foregår det sådan: Når du modtager din indkaldelsesordre til værnepligt (dvs. brevet/mailen der fortæller, hvornår du skal møde i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen), kan du indsende en ansøgning om overførsel til militærnægter. Denne ansøgning skal sendes senest 8 uger efter du har modtaget indkaldelsen . I ansøgningen skal du erklære, at det strider mod din samvittighed at gennemføre militær tjeneste og beredskabstjeneste . Det er vigtigt at formulere dette klart, da det er grundlaget for at få din anmodning godkendt. Ansøgningen sendes til Militærnægteradministrationen under Forsvarsministeriet (der findes digitale selvbetjeningsløsninger til dette).
  
  Når din ansøgning er godkendt, vil du modtage information om start på civil tjeneste. Typisk skal du møde til en kort introduktionsdag hos Militærnægteradministrationen, hvor du sammen med andre nye militærnægtere får oplysninger om forløbet og har mulighed for at ønske hvilke typer institutioner, du gerne vil arbejde for . Herefter bliver du udstationeret til en bestemt institution, hvor du skal møde ind ligesom i et job. Du får direkte besked om hvor og hvornår du skal starte. Hvis din ansøgning mod forventning ikke godkendes, kan du klage over afgørelsen til Forsvarsministeriet – dette er dog usædvanligt, så længe du opfylder kravene (ren samvittighedsgrund).