Som mægler må du forlade rollen som tilskuer og ekspert, for hvem er eksperter på andres liv og andres konflikter? De må bruge deres erfaring og menneskelige ro, som de er i besiddelse af, fordi de netop deltager i dramaet med respekt og værdighed overfor de, som gennem konflikten må igennem dramaet. Det hjælper man som mægler med til. Deres opgave var, som det bliver udtrykt, at være til stede som menneske blandt mennesker.
Involveret og engageret
Det er det dybe engagement, den hjertelige forbindelse og den medfølende indsigt i, hvad der foregår hos de konfliktende parter, der kan åbne for nye erkendelser som kan skabe varige forandringer.
Det overfladiske kan holde nogle måneder, og skal selvfølgelig ikke afvises, men det varige kommer fra nye perspektiver og nye vinkler på deltagerne selv og hinanden, som kommer fra dybere kilder i mennesket.
Virkningsfuld mægling
“Jeg vil gerne understrege forbindelsen mellem mægling og spiritualitet. Fred er en mental tilstand og ikke kun en social eller politisk foreteelse. Hvis jeg ønsker fred med min fjende, uden hvad vi kalder en forandring i hjertet, vil den fjendtlige indstilling bestå og senere nemt kunne bryde ud i vold.
Virkningsfuld mægling afhænger derfor også af mæglerens evne til at skabe en ændring i såvel den mentale erkendelse, som i hjertet, hos dem som han mægler imellem.
Ændringerne sker ikke ved manipulation, som alle der beskæftiger sig med børn vil vide, men ved deltagende og medfølende indsigt i den andens sind. Dette er noget, som vi kun vil kunne opnå, hvis det krævende ego, til en vis grad, er blevet tæmmet, og den åndelige styrke, i samme grad, frigjort.
Man skal ikke undervurdere værdien af de konfliktløsnings redskaber, som mæglere selvfølgelig bruger. Men hvis disse redskaber er adskilt fra ethvert spirituelt grundlag, erkendt som uerkendt, vil de udarte sig til smarte tricks - illusoriske og forlorne.”
Fra Adam Curles forord til bogen: Mindful Mediation af John A.McConnell 1995.Oversat af SC.
Træning og praksis
Det er også baggrunden for, at mæglingsuddannelsen bruger meget tid på træning og iagttagelse af, hvad der sker hos mægler og parterne under mæglingsprocessen. Disse samtaler baserer sig meget på almindelig menneskelig viden og indsigt om det som sker i og mellem mennesker. Derfor bliver mæglere aldrig eksperter, men nogle mæglere er mere erfarne end andre.
Er der en mæglende person?
I en gruppe af mennesker, som kommer i konflikt, vil der altid udskille sig mindst tre grupper. De som vil krigen og vil slås, de som ikke vil involveres, og så de som arbejder med at finde veje til at genetablere det opløste fællesskab.
Når krigen står på, er de mådeholdne en undertrykt gruppe, men før krigen og efter krigen vil de være synlige og tilstede. Før krigen som de der arbejder med fredens mulighed og efter krigen som de, der arbejder med tilgivelsens mulighed.
Denne gruppeopdeling sker selv i de mindste familieenheder, ofte med barnet i den mæglende rolle og i de helt store samfundsenheder, hvor kvinderne ofte er i den mæglende rolle.
Respekt for læringsprocessen
Den proces som parterne i en mægling er igennem, er en læringsproces, som mægler hjælper med at tage ansvar for. Parterne bliver under processen klogere på sig selv, hinanden og livet. Der kan ske store forandringer i væsentlige elementer af livsforståelsen og af parternes værdier. Det er ikke blot et gode, hvad det jo er på længere sigt og når parterne er kommet igennem, men opleves som en krise, når det står på. Her er mæglerens bevidsthed om sit ansvar særlig vigtigt, fordi han netop må ”holde de mennesker i hånden” som gennemgår krisen. Derfor er mægleren sammen med parterne hjælpere i en proces, som kan føre parterne og mægleren til ny forståelse af sig selv og livet.
Om at hjælpe
“At man, når det i Sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest må passe paa at finde ham der, hvor han er og begynde der.
Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden.
For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, må jeg forstå mere end han - men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Naar jeg ikke gør det, så hjælper min Mere - Forståen ham slet ikke.
Vil jeg alligevel gøre min Mere - Forståen gjældende, så er det, fordi jeg er forfærdelig stolt, så jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham.
Men al sand Hjælp begynder med Ydmygelse: Hjælperen må først ydmyge sig under dem, han vil hjælpe, og herved forstå, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Tålmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have uret, og i ikke at forstå, hvad den Anden forstår.”
Søren Kierkegaard: “Brudstykker af en ligefrem Meddelelse”.