Modul 6 - Bæredygtighed

Når nu verden ser ud som den gør, kunne vi så ikke bare, fra i morgen af, bruge alle pengene på finansloven til at ændre vores energiproduktion fra fossile brændsler til vedvarende energi, forbyde alt landbrug, som ikke er økologisk, eller indføre en lov og overvågningssystem, som gør at du kun må være på internettet en halv time om dagen? Jo, det kunne man da godt, men det ville ikke være bæredygtigt. Tænk på de konventionelle landmænd, der med et vil miste deres levebrød, eller skulle anskaffe enorme økonomiske summer til at omlægge deres landbrug og hvad med deres dyr og afgrøder, skulle de bare destrueres... og hvad med de mennesker, der ikke har råd til at købe økologisk, selvom økologiske varer selvfølgelig ville blive billigere, hvis alle producerede dem, men stadig dyrere. Eller hvad med de demokratiske konsekvenser og begrænsninger af frihedsrettigheder, det ville være, hvis du blev overvåget døgnet rundt?

Da vi samtidig med at ændre vores levevis, også skal tage højde for, at vi bliver flere mennesker på kloden, at FN's verdensmål faktisk har forbedret levevilkår globalt set og dermed skabt nye forbrugere, der stræber efter nogle af de goder vi allerede har og klimaforandringer har gjort, at flere skal deles om færre naturressourcer, har man udviklet bæredygtighedsbegrebet. Bæredygtighedsbegrebet er holistisk, dvs. at de tre former for bæredygtighed: social, økonomisk og miljømæssigt, skal ses i sammenhæng. Så skal man lave en bæredygtig ændring eller udvikling, må man sikre at alle tre bæredygtighedsperspektiver indgår og bliver taget højde for.

Med bæredygtighedsbegrebet ligger der en ligestillingstanke, hvor udviklingen ikke må gå ud over nogle og favorisere andre, kloden er vores alle sammens og alle og fremtidige generationer, skal have de samme eller bedre muligheder i fremtiden. Derfor taler man om økologisk råderum, som har til formål at vise, hvem der har hovedansvar og må investere mest i at ændre udviklingen, så omkostningerne derved bliver retfærdige.

Når det antages, at hver af Jordens indbyggere (7 milliarder i dag, 9 milliarder i 2050), har ret til samme andel af Jordens naturressourcer, kan man ud fra mængden af de fornybare ressourcer (hvede, træ, osv.) og ikke-fornybare (kobber, jernmalm osv.) regne ud, hvor stor en del af hver ressource, hver indbygger kan råde over. For forbruget af fossile brændsler er det for eksempel udregnet, at hver indbygger på Jorden, højst kan have et forbrug svarende til en udledning af 2 ton CO₂/år, hvis vi skal holde atmosfærens CO₂ koncentration inden for 450 ppm., svarende til en maksimal gennemsnitlig temperaturstigning på 2,5 grader. Hver dansker har nu en udledning på over 10 ton CO₂/år, og vi er altså langt over loftet for det økologisk råderum for forbrug af olie og andre fossile brændsler.

Omvendt ligger indbyggerne i Tanzania med et forbrug svarende til en årlig udledning på ca. 0,2 ton CO₂/år langt under loftet. De kunne ud fra denne betragtning med al rimelighed øge deres forbrug væsentligt uden at ramme loftet for det økologiske råderum. Men for at regnestykket skulle gå op globalt, ville det kræve, at vi reducerede vores forbrug.

En anden måde at konkretisere bæredygtighedsbegrebet på og problematikkerne forbundet til en bæredygtig udvikling og behovet der for er økologiske fodspor. Økologiske fodspor er et "regnestykke" for, hvor mange ressourcer hver enkelt menneske har ret til, hvor man forsøger at bestemme den enkeltes ressourceforbrug, dvs. forbrug af energi, råstoffer, landbrugsjord osv. Det gøres ved hjælp af enheden globale hektarer. Antallet af globale hektarer viser, hvor stor en del af Jordens biologisk produktive areal, der skal til for at skaffe de råstoffer, der indgår i forbruget samt optage de affaldsstoffer og den forurening, som forbruget giver anledning til, uden at overskride Jordens kapacitet til at regenerere sig.

Det økologiske fodspor fra vores forbrug indregner således det landbrugsareal, der skal til at producere vores fødevarer, det skovareal, hvorfra der skaffes træ, det bebyggede areal, der anvendes til beboelse, industri og infrastruktur samt det biologisk aktive areal, der ved hjælp af fotosyntese skal til for at opsuge vores udledning af CO₂. Man har opgjort, at det gennemsnitlige globale fodaftryk for hver af Jordens indbyggere i 2007 lå på 2,7 globale hektarer pr. person (i alt 18 milliarder globale hektarer). Men Jordens bæredygtige kapacitet er kun på 1,8 globale hektarer per person (i alt 12 milliarder globale hektarer). Jorden er med andre ord ikke stor nok til det økologiske fodspor, dens befolkning sætter. Vi skulle faktisk have halvanden Jord til vores rådighed, for at vores nuværende forbrug skulle være bæredygtigt. Alternativt skulle vi forbruge en tredjedel mindre end vi gør, for at vores forbrug skulle være bæredygtigt i forhold til den Jord, vi nu en gang har.

Ser vi på os selv her i Danmark, ser det endnu mindre bæredygtigt ud. Den gennemsnitlige dansker er opgjort til at have et økologisk fodaftryk på 8,3 globale hektarer. Der skulle altså 4,5 jordkloder til for at skaffe resurser nok til en bæredygtig udnyttelse, hvis alle klodens indbyggere havde et forbrug som danskernes. Omvendt er det økologiske fodaftryk for den gennemsnitlige inder på under en global hektar.

For at skabe en global bæredygtig udvikling, har FN udarbejdet de såkaldte 17 verdensmål, som er indsatser, der skal nås i 2030 og gøre en bæredygtig udvikling konkret og overskuelig. De sammentænker altså bæredygtighedsbegrebets tre perspektiver i konkrete indsatser. Målene blev i september 2015 vedtaget af stats- og regeringsledere fra hele verden.

Du skal nu bedømme et initiativ ift. graden af bæredygtighed. Initiativet du skal bedømme, omhandler udviklingen indenfor fødevareproduktion, som du ser, ved at følge linket til 21 Søndag, DR1, d. 6/12 2020

Se indslaget (28:58-36:36 min.) og find eksempler på, hvordan initiativet er bæredygtig ift. FN's 17 verdensmål:

• skriv de informationer op om initiativet, som tv-indslaget giver dig, og som kan siges at være positive ting ved initiativet, ift. udendørs landbrug og klima/globalopvarmning.

• Brug oversigten over FN's verdensmål og brug den som tjek liste: hvilke informationer om initiativet i tv-indslaget, kan siges at hjælpe på hvilke af 17 verdensmål?

Du kan inddrage artiklen Landbrug i 30 etager, som uddybende materiale, men det er ikke et must.

I videoen, Loop City, kan du se Københavns udviklingsstrategi. Forud for denne strategi, havde vi fingerplanen, hvor byen skulle udvikle sig ud af (fingre), langs med s-togslinjer, hvor imellem (mellem fingrene), der skulle være natur og grønne områder. Fingerplanen er ikke længere levedygtig, fordi København hvert år, får 10.000 nye indbyggere og spredningen med fingrene, derfor bliver for stor, f.eks. ift. økonomisk bæredygtighed, når det tager længere og længere tid at komme ind til centrum, hvor arbejdspladserne er (tid er penge). Eller når længere og længere transporttid er negativt i form af afbrænding af fossile brændsler, der er dårligt for luftforurening (miljø) og udledning af CO2 (klima). Socialt er spredningen heller ikke bæredygtig, fordi der bliver længere mellem borgerne og dermed mindre sammenhængskraft i samfundet og de billigste steder at bo, vil være dem der er længst væk fra centrum. Således vil folk med de færreste økonomiske ressourcer, have en større udgift til transport og derfor social ulighed.

Derfor prøver man at tænke større mindre og fortætte København fremfor at sprede den. Samtidig prøver man indtænke nogle af de udfordringer, som bysamfund står overfor og som er årsagen til at bæredygtige byer er et punkt i FN's 17 verdensmål. Det er de, fordi der sker en urbanisering, hvor folk mere og mere bosætter sig og søger mod byerne, som derfor vokser eksplosivt på verdensplan. Så nogle af de ting, man prøver at indtænke, er f.eks. en mindskning af Heat Island-effekten og varmeophobningen i byerne.

• Se videoen og prøv at beskrive, hvordan man med Loop City, forsøger at skabe en by, som er mere bæredygtig socialt, økonomisk og miljømæssigt.

• Video: Loop City

• Gruppearbejde:

  • Nær se videoen, stop op og diskuter, hvad der står og hvad disse informationer i videoen viser om bæredygtighed - de tre perspektiver.

  • Forbered et lille oplæg om hvad Loop-City er. Hvad er tangegangen i ideen? Hvilken del af København, vil man omdanne overskydende industri, til at realisere plads til !0.000 nye borgere, hvert år, ved at "bygge" et såkaldt flow ? Et flow af hvad? Hvordan har det med nogle udfordringer, problemstillinger og muligheder at gøre, som står i relation til bæredygtighed?