Modul 13 - Energi

Energiproduktion og energiforsyning lagt an på udnyttelsen af naturressourcer og især fossile brændsler, er noget som har haft en kolossal betydning for menneskets udvikling. Men den har også ført til den erkendelse, at de handlinger og aktiviteter vi mennesker foretager os, har indvirkning på naturen, i en sådan grad, at det både har negative konsekvenser for naturen, men også os selv, f.eks. både i forhold til biodiversitet, sundhed og klimaforandringer.

De fossile brændsler udgør stadig størstedelen af vores energiforsyning, men netop i disse år investeres der i forskning og udbredelsen af alternative energikilder, dvs. vedvarende energikilder, der udnytter naturlige energistrømme. Derfor ser og vil billedet for sammensætningen af energikilder, som udgør vores energiforsyning, se anderledes ud i de kommende år.

Fra en energiforsyning, stort set dækket af de fossile energikilder, er antallet af forskellige energikilder steget markant. Det skyldes et behov for energikilder, som har en mindre negativ indvirkning på klimaet og som ikke er afhængig af begrænsede naturressourcer. På den måde befinder vi os i en tid, hvor mange og forskellige mere bæredygtige energikilder afprøves og udvikles. Grunden til de mange nye energikilder i energiforsyningen, skyldes også at de fossile energikilder er vældig effektive og vi har ikke nye energikilder, som kan erstatte de fossile brændsler én til én. Derfor er vi nødt til, at benytte flere energikilder i forsøget på at erstatte de fossile energikilder - olie, naturgas og kul, samtidig med at sænke vores energiforbrug.

Du skal nu i gang med en undersøgelse af energikilder i dit nærmiljø. Du skal lede efter tegn og potentialer ift. vedvarende energikilder. På baggrund af de data du får indsamlet, skal du fremstille statistisk og egne figurer.

Vejledning

Skemaet her til venstre, skal du bringe med dig på din feltundersøgelse. Som du kan se i skemaet, så skal du notere antal af tegn på energikilder:

Transport: Ved at se bag på biler, kan du se hvilken energikilde bilen bruger. Altså om der er tale om benzin/diesel, hybrid eller el.

Solenergi: Ved at se på huse og etageejendommes tage, kan du tælle hvor stor udbredelsen af solenergi er. Udover solpaneler på tage, kan der også være solcelleanlæg placeret på jorden.

Vindenergi: Her skal du holde øje med antallet af vindmøller. Vær opmærksom på, at vindmøller ikke nødvendigvis kun er store møller, men også kan være mindre møller på hustagene.

Potentiale: I jagten på alternative energikilder til fossile brændsler, findes f.eks. udnyttelsen af den kinetiske energi, som opstår når vi går på fortovet. Teknologiske fortovsfliser er et eksempel på mange af de små teknologiske opfindelser, der vinder frem i disse år, på samme måde som der også eksperimenteres med solceller som f.eks. fortovsbelægning, i stedet for asfalt og fliser. Energifortovsflisen udnyttes bedst jo flere der går henover den og derfor kan du allerede nu, finde eksempler på stationer, lufthavne og shoppingcentre. Derfor skal du registrere steder på din rute, hvor der potentielt kunne lægges energifliser, fordi der færdes mange mennesker der. Marker det f.eks. med en farve for vejnavnet i dataindsamlingsskemaet.

I skemaets afkrydsningsfelter sætter du en streg, når du registrerer en forekomst for kategorierne. Til sidst tæller du stregerne sammen og angiver antallet med tal.

Du skal nu i gang med at behandle dine indsamlede energikildedata, når du skal omsætte dataindsamlingsskemaets informationer til en samlet visuel model og oversigt.

• Tag et skærmbillede fra f.eks. googlemaps, hvor du indtegner din rute. Indsæt derefter med forskellige farver punkter/prikker på din rute, svarende til de forskellige energikilder, som du har registreret. Husk også at markere de steder på din rute, hvor der færdes mange gående mennesker, ift. potentialet i energifliser. Således for du et samlet visuelt overblik over dine data.

Afleveres senest onsdag d. 17/3 på Lectio: Dokumenter: Hold: Geografi: Energi (mappe).

På baggrund af dine indsamlede data, skal du nu analysere og vurdere dine data, som energikonsulent.

• Bil: I din undersøgelse skulle du forholde dig til tre kategorier ift. bilers energikilder. I figuren til venstre, kan du se fordelingen af biler ift. energikilde, sådan som sammensætningen er i Danmark:

  • Analyse: Omregn antallene (både for DK og dine egne data) til procent. Det gør du ved at ligge alle kategoriernes tal sammen (alle biler). Hvis du vil finde ud af den procentvise størrelse for én af kategorierne, så skal du tage antallet for den enkelte kategori og dividere det med det samlede antal (alle biler) og gange resultatet med 100.

Når du har fundet frem til den procentvise sammensætning for DK og dit nærmiljø, så kan du sammenligne dit nærmiljø med DK.

• Sammenlign størrelsesforholdet mellem de tre kategorier i dit nærmiljø, med sammensætningen for Danmark. Følger dit nærmiljøs fordeling af bilers energikilder, den nationale fordeling?

• Vurder hvad årsagerne til, at dit nærmiljø, enten følger den samlede fordeling i DK, eller hvorfor den ikke gør?

• Vind: Vurder hvor i Danmark og Europa, du mener, der er bedst potentiale i vindkraft. Det gør du ved at benytte de to vindressourcekort, som du ser her til venstre.

  • Forklar hvorfor netop dine valgte områder er velegnede til udnyttelsen af vindens kinetiske bevægelsesenergi. Det gør du ved at inddrage din viden om høj- og lavtryk, samt det globale vindsystem, som du ser på figuren for det globale vindsystem.