I dag skal vi forstå klimaet fra et mere naturvidenskabeligt perspektiv. Kort fortalt, så er klimaet ensbetydende med strålingsbalancen. Eller nærmere bestemt, så er det gensidig påvirkning mellem elementer i strålingsbalancen, som definerer det klima vi har. Man kan sige, at klimaet er resultatet af samspillet, mellem solen (som varmekilde) , det der er i atmosfæren og hvad vi mennesker foretager os på overfladen af jorden. Det er derfor vi mennesker har indflydelse på klimaet.
Kernefagligheden er altså strålingsbalancen.
Naturgeografi - Vores verden: Vejr og Klima
Figur/model - Strålingsbalancen
Lærer oplæg og tavlegennemgang af strålingsbalancen.
Bagefter skal du prøve at huske og gengive strålingsbalancen, ved at tegne modellen og forklare den med fagbegreber.
Med denne opgave introduceres du til det eksperimentelle forsøg med strålingsbalancen.
På den måde skal vi afprøve teorien på virkeligheden, ved at indsamle empirisk data.
Forsøgsvejledning - Strålingsbalancen
Figur - Albedo-effekten
Albedo-effekten spiller en vigtig rolle i forståelsen af strålingsbalancen.
Når solindstrålingen når ned til jordens overflade, så er det at albedo-effekten har sin indvirkning på strålingsbalancen.
Alt efter hvordan overfladen er, har den større eller mindre evne til enten at absorbere eller reflektere solindstrålingen.
Hovedreglen er, at jo mørkere overflade, jo mere solindstråling vil blive absorberet og dermed blive til varmeenergi. Jo lysere overflade, jo mere solindstråling vil blive reflekteret tilbage mod rummet og bliver dermed ikke omsat til varmeenergi.
På den måde har det f.eks. betydning for strålingsbalancen og global opvarmning, når isen smelter i polare områder og efterlader en mørkere overflade, som absorberer mere solindstråling til varmeenergi, end før, da overfladen var dækket af is og en større mængde solindstråling blev reflekteret og ikke omsat til varmeenergi.