se videoen og noter pointer om regnskoven, som fremlægges i plenum.
Du skal nu i læsegrupper, arbejde med en del af teksten Regnskoven, som I skal holde oplæg om i nye små matrix-grupper.
Der er tre grupper, svarende til tre forskellige opgaver. Opgaven for gruppe 1, er mindst i læseomfang, men detaljeret i figurarbejdet, selvom der kun er en figur. Handler om regnskoven set gennem klimabrillerne, som et intenst klimasystem.
Gruppe 2's opgave har noget mere læsestof og tre figurer, som til gengæld ikke er detaljerede, men statistisk materiale til forskel for kredsløbet i Gruppe 1's opgave. Handler om årsagerne til skovrydning i regnskoven og er samfundsorienteret.
Opgaven under Gruppe 3 er læsemæssigt lidt mere end for Gruppe 2 og handler om klima- og miljøkonsekvenser ved fældning af regnskov, som har betydning for levevilkår. Derudover fokuserer den på, hvordan man dyrker bæredygtigt i regnskovsområder. De to figurer som skal inddrages, er simple, men til gengæld, skal man lave sin egen figur og være kreativ.
læs afsnittet Regnskovens betydning for klimaet (s. 5-6). Forbered et oplæg ud fra figur 5.7, hvor du forklarer:
Hvordan Regnskoven suger (indoptager) CO2 ud af atmosfæren?
Kom herunder ind på, hvordan atmosfæren, fordi den indeholder mere CO2, påvirker regnskovens evne til at indoptage CO2.
Regnskovens albedo og hvordan der skabes et termisk lavtryk ved regnskoven i venstre side af figuren, som trækker fugtighed fra f.eks. havet til sig, i højre side af figuren. Placer høj- og lavtryk og bestem vindretningen (stiplede linje i figuren).
Hvordan regnskovens store fordampning virker afkølende? I første omgang suger regnskoven varme til sig og virker opvarmende pga. dens albedo og lave refleksion af solindstråling, men det sætter samtidig gang i en kraftig fordampning.
Kom herunder ind på skydannelsens klima betydning, som den intense fordampningsproces/nedbørsdannelse i regnskoven også fører til.
Vejledning
Arbejdsspørgsmålene er markeret med en farve, som går igen på udgaven af figur 5.7, her ved siden af. Således skal det give dig en idé om, hvilke elementer i figuren, som passer til de forskellige faglige dele i teksten, når du skal lave din egen fortælling og faglige tilpasning af figuren visuelt. Du må gerne "splitte" figuren op i flere udgaver ift. faglige fokus, hvis du f.eks. synes det bliver for rodet, med for mange oplysninger på en figur. Når du laver oplægget, så find et startpunkt på figuren/figurerne og peg rundt, så du kommer hele vejen omkring delelementerne, i forklaringen af regnskovens sammenhæng med klima.
Produkt
Udarbejd en udgave af figur 5.7, som indeholder visuelle elementer (begreber, pile, farvekoder, cirkler osv.), der kan forklare figuren ift. de oplysninger, der gives i afsnittet Regnskovens betydning for klimaet. Forbered et oplæg 2-5 min.
læs afsnittet Hvorfor forsvinder regnskoven? (s. 8-11) om årsagerne til skovrydning i Regnskoven og forklar:
(afsnit: Hvorfor forsvinder regnskoven?)
omfanget og tempoet for fældning af regnskov. Inddrag her figur 5.8
(afsnit: Fattigdom og Landbrugsdrift)
hvordan fattigdom, befolkningsvækst og landbrug hænger sammen, som årsager til rydning af regnskov. Inddrag figur 5.9 og kom herunder ind på det økologiske fodspor og areal anvendelse.
etableringen og udviklingen af en plantage.
(afsnit: Tømmerhugst og Illegal tømmerhugst)
hvorfor salg af træ er en rentabel god forretning på den korte bane, men problematisk på den længere bane. Kom herunder ind på udnyttelsesgraden ved skovrydning ift. salg af træer, i det, du forholder dig til de tre søjler og eksempler på landbrugsdrift i regnskoven, figur 5.10
Sammenlign til sidst figur 5.9 og 5.10, når du vurderer brugen af regnskoven ift. andel af årsag til skovrydning overfor indtjening. Medtag en plantages anlægning og udvikling, samt udnyttelsesgraden, i dine overvejelser.
Vejledning
Arbejdsspørgsmålene står i den rækkefølge, som du også vil finde information i teksten til din besvarelse. Det sidste arbejdsspørgsmål, hvor du bliver bedt om en vurdering, skal du se som en opsummering og konklusion. Arbejd med hvordan din besvarelse af arbejdsspørgsmålene indgår, når du bevæger dig rundt i dine figurer. Giv dine delelementer i figurerne opmærksomhed og du må gerne arbejde og tilpasse dine figurer visuelt, med f.eks. informationer, så du har figur og talepapir på samme sted.
Produkt:
Forbered et oplæg ud fra de tre figurer i arbejdsspørgsmålene på 2-5 min.
læs afsnittet Klimaændringers betydning for regnskoven (s. 12-18), som handler om konsekvenserne, når man har en cocktail, bestående af klimaforandringer og skovrydning i regnskoven. Forklar:
(afsnit: Konsekvenser af regnskovsfældningen - Konsekvenser for jordbunden)
hvordan skovrydning til fordel for plantager og landbrugsdrift, i stor monokulturel skala (dyrkning af kun en plante på et stort areal, f.eks. også græsmarker til kvæg), fører til udpining og det man kalder jorddegradering (jorden gøres ufrugtbar), pga. forventede højere temperaturer i atmosfæren og solindstråling, som vil udtørre, når plantedækket svækkes?
(afsnit: Hydrologiske konsekvenser)
hvordan regnskoven fungerer som en svamp (inspiration til egen figur), der har betydning for vandressourcer til drikkevand og brugsvand, ikke bare i regnskoven, men også de mere åbne landskaber og byer, som grænser op til regnskoven.
(afsnit: Erosion)
hvordan skovrydning gør det øverste og nærringsrige jordlag udsat for erosion?
(afsnit: Klimapåvirkning, Ødelæggelse af fornybare ressourcer og Konflikter)
hvordan bæredygtighedsperspektivet ser ud, når skovrydning gør regnskoven mindre effektiv til at indoptage CO2 fra atmosfæren, men også økonomisk er en dårlig forretning på den lange bane over tid, som kan føre til konflikter pga. pressede naturressourcer.
(afsnit: Hvordan udnyttes regnskoven bæredygtigt? og Agroforesty)
hvordan man bæredygtigt kan udnytte regnskoven, så der også er plads til landbrug og en voksende befolkning, ikke bare i regnskovsområderne, men en generel befolkningstilvækst, i de dele af verdenen, hvor der er regnskov og som behøver plads og mad.
Vejledning
Arbejdsspørgsmålene står i den rækkefølge, som du også vil finde information i teksten til din besvarelse og i prentesen over spørgsmålene kan du se, hvilke afsnit du skal bruge til at besvare det specifikke spørgsmål. Første del af tekst og spørgsmål har konsekvenserne i fokus og anden del har bæredygtighedsperspektivet i fokus og fungerer på den måde, som en form for opsummering, som også giver indblik i levevilkår og hvilken betydning regnskoven har konkret.
Produkt
Forbered et oplæg på 2-5 min. ud fra en figur du selv har udarbejdet og som kan bruges til at forklare det faglige indhold, som dine arbejdsspørgsmål rummer. Det kan være en figur du tegner/skriver i hånden eller digitalt. Du må gerne finde delelementer til din figur på nettet, billeder, symboler, noget fra andre figurer osv. Udarbejd din model på en måde, så du har et start/slutpunkt og delelementer undervejs, som har en faglig pointe (det kan også være fagbegreber). Du kan også vælge at give plads til forskellige dele af fagligheden og lave flere figurer, hvis du synes det bliver for uoverskueligt, med al information i den samme figur. F.eks. kan du i forbindelse med bæredygtigt landbrug tænke i produkters "livsbane" fra jord til bord. Hvad kommer der så at sige ud af udnyttelsen af naturressourcen og til hvem? Det kunne være indhold til figur 5.17's skraverede felt og hvordan feltets information Ryddet regnskov, kan tilføjes nye oplysninger om f.eks. årsager til rydning og forbruget af naturressourcen, som igen kunne sætte bæredygtighedsbegrebets tre perspektiver i spil. Figur 5.17 og 5.18, behøver du altså ikke at benytte direkte, hvis du kan flette det visuelt ind i din egen figur.