FORÅRSJÆVNDØGN!

21 marts 2015

Er jo, som bekendt, et naturfænomen, som indtræffer hvert år ved denne tid vekslende mellem 20 og 21 marts og minder os om, at nat og dag nu er i fuld harmoni med hinanden, hvor så nattens længde herefter gradvis fortrænges til fordel for dagen, hvis længde dag for dag øges, og lyset forstærkes mere og mere, som dagenes længde tager til, og solen skinner og viser sig hyppigere. Man fornemmer forårets komme. Det sker naturligvis også, at foråret lader vente på sig til ærgrelse for solhungrende mennesker, eller det kommer tidligt, som nu i indeværende år 2014, hvor vi efter en relativ mild vinter, som må anses, at være til stor glæde for regionernes salt og sneberedskab for de må af den grund have sparet en del penge. Og pludselig her først i februar fik vi forårs- ja næsten sommerlige plus grader over en længere periode med op til 18,5 grader i det østlige Danmark.

Her i den sydlige del af landet har vi stort set ikke haft sne af betydning denne vinter, men i sandhedens hellige navn, blev det da til en kælketur i 3 cm tykt lag sne sammen med mit barnebarn ned ad en bakke i byens dejlige park til stor jubel for hende, som (lokkede) mig med til et par gentagelser. De få dage med lidt sne, er for længst væk, og foråret har taget over med sol og behagelig varme. Når man som jeg bor tæt ved en park og næsten dagligt spadserer igennem den til byens centrum, undgår man ikke at bemærke de spirende tiltag af græs, der begynder at gro, træer og buske som blomstrer og grønnes mere og mere for hver dag, der går, samt blomsterbedene, der enten er eller står på spring for at folde sig ud og vise deres individuelle pragt i alskens smukke farver for os som nyder at se og beundre denne tilblivelse af skønhed fra naturens side!

Den travleste måned i nissernes land! Ja, hvem husker ikke den kendte sang fra Danmarks radios

julekalender, for efterhånden længe siden, men nu, hvor vi er trådt ind i årets julemåned for gud ved hvilken gang, er jeg ret sikker på, at mange går rundt og nynner denne sangs hyggelige begyndelse, som, vil jeg tro, er med til at skabe en dejlig start på julemåneden med al det den indebærer af hygge, stress og jag.

Hvorfor holder vi egentlig jul, og her kan " Vi" ikke helt medregne dette ord, som en fællesbetegnelse, da ikke alle fejrer jul ud fra andre normer og trosretninger, men for os, der gør det, er julen en "fest", som navnet reelt betyder. Og iflg.-. læsning ud fra historiske beretninger har det intet med kristendom at gøre, som fortæller, at julen blev fejret på hedensk vis langt - langt tid før Jesu fødsel. Og i årene før den tid blev julen holdt som en lysfest med henblik på, at vinterens mørke fortrænges, dagene bliver gradvis længere og som derfor blev fejret under stor hyldest til lysets snarlige tilbagekomst. Og dette kan altså dateres helt tilbage til Vikingetidens hedenske midvinterfester. De fejrede den, som en "drikke jul" til ære for de nordiske guder og med gode ønsker for det kommende nye år.

Det vil sige, at før kristen tid var Jesus fødsel på ingen måde forbundet med midvinter eller den tids solhvervsfester, som altså skyldtes den lysere tids nære forestående. Men da kristendommen under Harald Blåtand indførtes i Danmark og det øvrige Skandinavien, blev det en naturlig del tidsmæssigt, at inddrage Jesu fødselsdag i midvinterfesten og ikke mere alene for fejring af lysere tiders komme. Kristendommen fastsatte datoen 25. december til at være Jesu fødselsdag, ud fra datidens nordiske landes tidsregning, der var en anden end den, vi kender i dag, hvor et døgn starter fra midnat til midnat, mens man før i tiden regnede med, at døgnet begyndte fra solopgang. Hvilket vil sige vores 25. december allerede startede ved solnedgang. Man har siden korrekset denne tidsregning for datoerne. Men vi har stadigvæk bibeholdt den nordiske skik, at fejre juleaften den 24. december, og ikke som i flere andre lande, at fejre jul dagen efter.

Hvorfor fejrer danskerne egentligt jul? Er det på grund af familien, maden, Jesu fødsel, eller bare, fordi det er en god tradition, og en vigtig del af vores kultur.

Overraskende mange fejrer Jesus

Næsten hver femte dansker fejrer julen for at markere Jesu fødsel. Det er mange, når man tager i betragtning, at Danmark er kendt som et af verdens mindst religiøse lande. Tallet overrasker også overarkivaren fra Dansk Folkemindesamling.

Julen er jo som bekendt en højtid, som glæder og berører og favner vidt over den ganske jord, det siges, at julen er børnenes og hjerternes fest, og deri er jeg helt enig, og jeg vil bestemt mene, at en julehygge sammen med børn, sviger- og børnebørn ofte med nær familie, har en stor plads i involverede folks hjerter. Selv nyder jeg sammen med dem at overvære juleaftens gudtjenesten i en af vore kirker, som på denne aften forrettes med en speciel intenst atmosfære over sig. En stor glæde er det at bemærke den glæde, og spændte forventningsfuldhed, der ses i sine børnebørns ansigter, som især viser sig, og kommer til udtryk når julemanden med sit velkendte HOHOHOOO banker på døren med sækken fyldt af gaver. Og af ren og skær overraskelse bliver de ganske målløse, medens de ser til med store forundrende øjne over at se ham, som de på denne tid på året har hørt så meget om, og i forbavselsens øjeblik er der ingen, der af den grund lægger mærke til, at de så ham for blot tre minutter siden. Blot uden vatskæg, nissedragt og forloren stemme, der ellers ville afsløre morfars eller farfars normale eksistens.

Gennem århundreder har den kirkelige "juleopfattelse" kæmpet mod den verdslige eller folkelige opfattelse. Moderne tanker har præget julens udvikling gennem tid, således at mange skikke løbende er blevet en del af julen.

Efter en sådan traditionel dejlig og hyggelig juleaften med alt hvad den byder på af julens traditioner,

fortsætter vores jul de næste dage med mere hygge og samvær i skøn forening med M.C. Ejnars: Det er jul, det er cool.

Med tanker tilbage i tiden er det så afgjort et nostalgisk syn, der åbenbarer sig for ens øjne, når det smukke gamle veteranlokomotiv for fuld damp kører fra Haderslev mod Vojens, der med sine datidens sparsomme gods og kupevogne slynger sig prustende og stønnende igennem det sønderjyske landskab.

Den 12 km lange jernbanestrækning mellem Vojens og Haderslev har levet en omtumlet tilværelse. Politisk har der næsten altid været blæst om den. Fra banens start i 1866 under tysk og prøjsisk ledelse til DSB-tiden efter genforeningen for så endelig at være underlagt Banedanmark. I tiden fra genforeningen op mod år 2000 skiftet, oplevede banen en omskiftelig tilværelse i form af strukturelle årsager, besparelser, omlægninger m.m, som førte til, at banen lukkede i 2001. Forhåbentlig vil banen herefter med støtte og velvillighed i nær fremtid kunne leve videre som kommunal bane med veterantogsdrift. Det var først da en henvendelse fra en delegation til Banedanmark fra VHV, som står for Vojens og Haderslev veterantog, at der kom gang i håbet om, at de kunne overtage banen, med det formål at drive veterantogskørsel ved bestemte lejligheder til gavn for borgerne og byens gæster, ikke mindst i turistsæsonen. På dette møde i København besluttedes det, at udvalget af Banedanmark fik bemyndigelse til at låne den mere eller mindre misserable bane til veterantogsdrift, mod selv og ved eksperters hjælp at stå for banens istandsættelse og vedligeholdelse. Derefter skal Trafikstyrelsen godkende banen for dens almene sikkerhed og forsvarlighed.

Man må bestemt nikke anerkendende til det store arbejde, som der er gået forud for veteranbanens tilblivelse, som først blev en realitet d. 13 juli 2011. Beundringsværdigt er det, når så mange ildsjæle og entusiaster, der af egen fri vilje og interesse har deltaget i arbejdet for et fælles mål, at bevare den gamle banestrækning til veterantogsdrift, som altså nu er en realitet.

Jeg selv, familie og et par børnebørn var passagerer med det smukke veterantog i den forgangne juleperiode 2015 og oplevede her tidligere tiders kørsel med damptog på en måde, som fik tankerne hos mig til at mindes mine unge dage, hvor jeg dagligt kørte fra station til station med disse enorme mastodonter af lokomotiver. Min far var ansat hos DSB og leder af en station, og jeg erindrer tydeligt de mange gange, når et tog holdt for at tage passagerer med, at man ofte ikke kunne se, hvem som opholdt sig omkring en, da både det prustende damplokomotiv, station og passagerer var indhyldet i røg og damp fra lokomotivet. Længe før toget ankom, kunne man høre togets dampfløjt tude, når de passerede ubevogtede overkørsler, som bestemt ikke greb forstyrrende ind i landskabet, men faktisk lød ganske hyggeligt. Ellers kunne et tog godt passere forbi, uden man bemærkede det, selv klods op af vor beboelse på stationen husker jeg, for man vænner sig til lyden, som tiden går.

Jeg må indrømme, at der er langt fra datidens damptog til nutidens strømlinede hurtigtog, som åbenbart skal være så teknisk avancerede, at de har svært ved at kunne fremstilles til at køre, ihvertfald fra nogle leverandører. Men ellers er en tur med nutidens tog absolut en behagelig oplevelse, men, det er så sandelig også en familietur med et af landets veterantog, som kan opleves flere steder i landet. Og helt i nostalgiens ånd bliver toget og passagerer guidet igennem turen af stoute veteranbanemænd i flotte jernbaneuniformer, som det sig hør og bør.!

Kilde: Historiske data

Haderslevbanen.

Fotos: LH.

Sveriges humørspreder!

Denne i bogstaveligste forstand navnkundige betegnelse og sammenligning med vores berømte legende Gunnar"Nu" Hansen tilfalder ihvertfald i min optik den Svenske underholdnings formidler fra radio og tv Lennart Hyland. Få har som han medvirket til at fremkalde stor moro, intens glæde og fornøjelse hos lyttere og seere når han som vært, hvadenten det var radio, eller i fjernsynet, styrede programmets indhold med stor elegant charme og sin smittende latter.

Lennart Hyland stammede fra den i sin tid kendte pelsby Tranås, hvor han med interesse for journalistikken fik job på Tranås Posten som volontør, og siden på Karlskoga Tidning, hvor han lærte sig det skrivemæssige og skrev referater fra sportsarrangementer, og hvad som ellers på det sportslige plan tilkom ham at berette læserne om. Han fortsatte sin videre karriere på bladet Barometern i Kalmar.

At formidle mere og andet gjorde, at han i slutningen af anden verdenskrig kom til Sveriges radio i Stockholm og fik der ansættelse som radioreporter. De stålsatte regler, som herskede i årene før og under krigen var Hyland med til at reformere til noget nyt og andet end det tidlige kendte. Hyland så det som sin opgave at være på forkant med, hvad som sendtes og tage en uges job eksempelvis på en brandstation og iføre sig brandmandsudstyr og være med i selve seancen, også når det gjaldt ambulanceudrykninger m.v. var ikke noget særsyn, så grundighed i stoffet var absolut hans varemærke. Men som han selv siger i en bog om ham, at i tiden fra dengang var det ikke ualmindeligt, at man, som reporter ved en brandulykke den ene dag, for næste dag at forvandles til at være Kgl.hofreporter. Den 30 oktober 1950 udråbtes Gustav V1 Adolf til Sveriges nye konge, hvor det faldt i hans lod fra et vindue i det bernadottske galleriet at rapportere fra selve ceremonien.



Jo, volontøren fra Småland fandt sin egen stil og sit rette element, som udøver og formidler af nyhedsstof, der kunne betage og fastholde lytterne. Utallige sportsarrangementer har han berettet om, og på sin helt entusiastiske og naturlige måde var ingen i tvivl om, hvem som rapporterede, når den klare og velformulerende stemme klingede ud i æteren. Igennem sine mange år med radio og TV er det fantastisk at læse, hvad han har begjort af diverse populære udsendelser, hvor jeg gerne nævner nogle, eks.vis åbningen af VM i fodbold 1958 i Sverige, OL München, og dem der siden fulgte efter. Han var vært ved starten af fjernsynets indførelse i Sverige. Som vært i den meget populære udsendelse Karrusellen, som gik hver lørdag i nogle år med prominente gæster, som Skuespilleren Åke Grönberg, Povel Ramel, operasangerinden Birgit Nilsson, Zarah Leander og mange flere og naturligvis iblandet div. indslag af stor værdi. Den store underholdningsudsendelse " Famnen ", som han selv synes er det sjoveste, han har gjort, med gags og skøre indslag med bl.a Siw Malmkvist ham selv og den berømte fodboldspiller Gunnar Gren, de to spasmagere Hasse og Tage og mange andre. Ved at se og læse i billedbogen, som han selv har skrevet tekster til, får man et indblik i de mange og fantastiske forklædninger og sketches, han har indvilget i at udføre til stor morskab for publikum og seerne i fin harmoni med andre kendte kunstnere, i de mange underholdningsudsendelser, han arbejdede med.

Han udsatte sig selv og andre for et kolossalt og intensivt arbejdepres i sin bevidsthed om, hvordan det skulle være.

Mit kendskab til Lennart Hyland fik jeg igennem TV, da dette medie i tidernes morgen tillod os her i Danmark at anskaffe en såkaldt sverigesantenne, så man kunne se SV. TV 1- 2. Og der bemærkede man straks, hvilken gudsbenådet programvært han var Hans glade humor smittede af på seerne, og hans næsten medfødte evne til at få det bedste ud af sine gæster i studiet og derved henrykke publikum og seere når eks.vis hans berømte " Hylands Hørne " udsendelser kørte over skærmen. Mange prominente personer, som statsminister Tage Erlander, Evert Taube, Per Oscarsson, Monica Zetterlund, Alice Babs, Astrid Lindgren, og mange mange andre kunne nævnes at have deltaget i denne succes af TV underholdning, som også førte ham og holdet til U.S.A, Finland og Danmark.

Hans popularitet som nyhedsformidler og reporter har ført ham vidt omkring og tillige medført til kontakt med tidligere og nuværende kongelige personer, samt Indiens Indira Gandhi, Olof Palme, MarcusWallenberg og et ukendt antal flere, som af pladsmangel ikke vil blive nævnt her.

Som jeg tidligere i andet indlæg har nævnt, besøger jeg ofte Sverige, da jeg nyder at være i vort sommerhus, som vi har derovre.I den forbindelse har min kone og jeg fået nogle dejlige sommerhusvenner, som vi har det fint med, når vi er der. Vi har besøgt dem nogle gange i deres private bopæl, og der så jeg første gang en stor indrammet plakat 70+50 cm med min svenske nabokone arm i arm med selveste Lennart Hyland iklædt flotte og dyre pelse samt pelshuer.

Forklaringen er den: Min svenske nabokone stillede i sin tid op i sin bys pelskonkurrence som mannequin sammen med seks andre piger og vandt konkurrencen, tilligemed pelsen, som hun var iført!

Lennart Hyland var tilkaldt finalen som konferencier, og straks da vinderresultatet blev kendt, hyldtes de på scenen og blev naturligvis fotograferet sammen. Billedet udkom i plakatstørrelse med det resultat, at den flotte plakat fra dengang nu hænger hjemme i privaten! Og helt ærligt kan jeg godt forstå, at hun stod som vinder af finalen.

Jeg har, siden jeg så det store billede første gang, talt med mine svenske venner om denne konkurrence samt om legenden Lennart Hyland. Han var jo fra det område, hvor vi har sommerhus og havde selv sit sommerhus ved søen Sommen, hvor vores også ligger og sejler man ind til byen, passerer man det hus , som han elskede så meget! Efter hans død har han fået opkaldt byens torv efter sig, hvor busten, vi ser på fotoet, også står opstillet, og desuden blev han begravet på byens kirkegård.

Den ovennævnte plakat, samtalerne med vore svenske venner, busten på torvet, mit Tv kendskab, bogen " Hylands album " som de samme ovennævnte venner har foræret mig, gjorde, at jeg besluttede, at ville skrive et indlæg om det!

http://youtu.be/gOqChj1eGG4 se link om Hyland.

Som før omtalt i andet og tidligere indlæg og nu igen, befinder jeg mig nu og da i det nordtyske område, nærmere bestemt delstaten Slesvig- Holsten, som nu dennegang havde iført sig vinterpels og i øjeblikket ligger hvidklædt og smukt betragtet snedækket hen. Så er det vel, man lige skal stikke fingeren om ikke i jorden så dog i sneen og minde sig selv om, at man for hvilken gang påny er ved at fuldføre et års cyklus og derved befinder sig godt på vej i december, og som for mange med god grund benævnes julemåneden med hygge, travlhed og al dens væsen.

Enhver stor som lille ung som gammel tror jeg med sikkerhed, fornemmer denne julestemning, der begynder at melde sig omkring 1. søndag i advent, og som forstærkes hvert år bl.a ved kalenderlysnedtællingen, som bekendt hvert år især for børnene består af 24 meget lange decemberdage med lige så mange kalenderlåger, der skal åbnes, og som skal fordøjes inden juleaften og selve julen kan begynde.

Og for dem kan tiden også være utrolig lang, når de oplever juleforberedelserne hos mange tager sin begyndelse allerede i oktober måned. Og når nu granguirlanderne, uanset om de er blevet produceret af genbrugsagtige materialer, og kan bruges år for år, ophænges over gader og stræder med lysende stjerner og julehjerter. På torve og byens hjørner stråler lysene i de kæmpestore juletræer om kap med gade- og julebelysninger fra butikkernes vinduer, og i takt med dette starter det store juleræs med gaveindkøb samt juletræet, der skal hentes og siden pyntes! så ved vi godt, at julen snart vil komme!

I tiden op mod jul afholdes i mange mindre og større byer traditionelle julemarkeder, som på hver sin individuelle måde bidrager til at frembringe og skabe julestemning for byens borgere i dagene op mod jul!

I min egen by foregår det på fornemste vis på byens gamle torv mellem domkirken på den ene side og bl.a byens gamle rådhus på den anden side. Brostenene, som er belagt over hele arealet, der udgør Gammel Torv, danner en perfekt ramme, som minder om jul i gamle dage! og sammen med de mange frembragte juletræer og diverse juleboder, hvorfra duften af julebag og æbleskiver hænger i luften og driller ens næsebor, de levende fakler, der blafrer rundt om på torvet, der sammen med den komunale spotbelysning kaster silhuetter på domkirke og de gamle bygninger, der omkranser det gamle torv, som gør, at der udløses en stemning, der mest af alt ligner motiverne fra de gamle julekort!

Inden jeg nu fortaber mig i min bys traditionlle Jul på Gammeltorv, vil jeg lige vende tilbage til starten på dette indlæg, hvor jeg berører mine besøg nu og da i Slesvig området og som skete igen her fornylig, hvor talen ganske naturligt her først i december faldt på den tilstundende jul! Nogle bekendte havde tidligere år besøgt det efterhånden kendte ja berømte er vel ordet for Lübeck julemarked og fandt, at vores besøg var en kærkommen lejlighed til at se og opleve atmosfæren omkring dette julemarked !

Så på trods af lidt koldt vejr og snebelagte veje ankom vi til byen om eftermiddagen alene af den grund, at herligheden jo helst skal beskues i projektørernes og julebelysningens skær. Jeg havde jeg nok tænkt, at der måske nok kunne være et par stykker flere end os, og jeg måtte hurtigt ændre opfattelse heraf, idet store dele af det centrale Lübecks gadenet var i konstant bevægelse af menneskemængder til og fra vort bestemmelsessted, det højt profilerede julemarked! Omkring og inde på rådhuspladsen, hvor selve markedet forefindes, kunne selv den mindste nisse, som måtte være der, have vanskeligt ved at bevæge sig rundt blandt de mange besøgende, som vi jo altså også var en del af, og som mest af alt og i fin relation dertil, ledte tanken hen på julesangen " Sikken voldsom trængsel og alarm" Men den store tilstrømning af mennesker fra nær og fjern vidner om, hvilken popularitet der hersker omkring dette traditionsrige og veltilrettelagte julemarked!



Julemarkedet foregår som tidligere nævntt hovedsageligt på rådhuspladsen ved Lübecks Historiske rådhus, som blev bygget i 1308 og er en af Tysklands største og beundringsværdige gotiske bygninger, som også er et af Lübecks vartegn. Men julemarkedet foregår også i de nærtliggende gader, hvor der sælges fra boder alt i kunsthåndværk fra tekstilvarer til håndlavede træting og keramikvarer o.m.a! Der danses og spilles medens gadeartister viser deres færdigheder. Besøger man, og det skal man da især hvis der er børn med, se juleeventyrskoven ved siden af store og flotte Marienkirche, som bestemt får julelysene til at stråle i deres øjne ved at iagttage dem udfra det, de ser!

På selve rådhuspladsen er der opstillet i flere rækker over 400 div.-juleboder, hvor der kan købes varme drikke, som Glühwein, Gløgg med og uden rom, Øl og vin, Pølser i alle afskygninger, brændte mandler legetøj, honningkager,glasvarer, smykker samt masser af andre former for julegodter.

Der er en dejlig stemning og atmosfære blandt de mange mennesker, der befinder sig rundt om boderne, hvor mange nyder et krus punch eller en af de meget store og lange brat Wurst, der sælges i massevis! Man oplever, medens man bevæger sig rundt imellem boderne, at se, at det meste af pladsen er overdækket af et kæmpe lystæppe, som nærmest danner en krone ned over hele julemarkedet! Også her ses i skæret fra alle lysene, de mange silhuetter, der dannes derved og ses som en kontrast på Kirken tætved, og de omkring liggende facader. Dette indebærer en lysvirkning, som bare gør det hele endnu mere stemningsfuldt og juleagtigt!

Når man forlader julemarkedet og befinder sig på gaden, der passerer forbi det berømte Niederegger Marcipan hus som også er åbent og sælger det berømte Lübecker Marcipan bemærker man ved at gå der, den gamle hansestads mange flotte gamle bygninger og absolut ikke mindst den brømte byport Holstentor bygget 1478, som nu i julebelysningen fra de enorme og smukke lysende kupler, der hænger ned over gaden, ser eventyragtigt ud, og derved bidrager til at kaste ekstra glans over byen! Jeg mener også, at man bør nævne de mange træer, som er besmykket med 1000 vis af små lys fra top til rod, som på den og de andre måder gør julemarkedet og byen se- og anbefalingsværdig at besøge!

Mobiltelefonens fortrædeligheder!

Overskriften kunne også have lydt sådan her: Mobilens fortræffeligheder, for det må man da i sandhed erkende, at denne lille sladretingest mest af alt kan betragtes, som tilhørende denne betegnelse. Og vel også den mest rigtige benævnelse i dette tilfælde, hvis den ellers bliver betjent og brugt derefter. Jeg vedkender mig gerne helt og holdent mobilens eksistens, og de muligheder, den giver, ved at være ejer af en sådan! Den begrænses jo stort set kun i dens forbrug, når svigtende energi i form af mangel på strøm er årsagen. Skulle et pludselig såkaldt strømindfakt hos en mobilejer indfinde sig, eksempelvis hvis man befinder sig som passager i et tog, fly eller bus, hvor op til flere Mobiler og i flere omgange har irriteret ens øregange mest muligt, er man da nu sikker på, at ihvertfald en mobiltelefon mindre herefter vil bryde forstyrrende ind. Efter min mening er det ganske uforståligt, når personer i den sammenhæng føler, at de absolut skal viderebringe oplysninger og helt enkelt privat sludder og sladder, hen over hovederne på os medrejsende, fra et eller andet privat arrangement, møde eller konference, vedkommende har deltaget i. Eller hvor langt tid det nu lige tog en taxi at nå fra en station og til eks.vis lufthavnen. Og som er ganske forfærdelig og uinteressant for vi andre at høre på.

Og hvem kan ikke nikke genkendende til at stå i køen, hvad enten det er ved check in pulten i lufthavnen, eller i supermarked, eller snart sagt en hvilken som helst anden kø. Og så forstyrres den kedelige og langsommelige proces derved yderligere, når en mobiltelefon pludselig med et eller anden fjollet lydopkald, som den stolte ejer af mobilvidunderet selv har kreaeret. Og nu endelig langt om længe finder den lomme, hvor han eller hun selv har puttet den, og får kvalt den for os irriterende opkaldstone. Desværre og ofte glemmes takt og tone ved ikke lige kort at forklare vedkommende i den anden ende, at man lige i øjeblokket befinder sig i en længere kø og ringer retur, når denne er overstået. Så i ulidelige minutter, hvor den lange kø som altid synes ingen ende at ville tage, når man nu samtidig og ganske uforvaren er havnet i en familiekonversation, som lader til skal vare køen ud, så uden at ville det, er man tvungen til at overhøre, hvad geniet med mobilen begejstret og med høj stemmeføring beretter om, og som åbenbart ikke forstår eller fatter hvor generende, dumt og uinteressant, det må lyde for vi andre i køen.

Og hvem kender ikke til at skulle nyde et teaterstykke, hvor både fotografering med selvsamme tekniske vidunder er forbudt under forestillingen og endda bekendtgjort over højttalerne, og lad den så også venligst forblive slukket samtidigt hermed. Men det måtte jo forekomme trods alt. For uanset henstillingen herom, brydes skuespillernes ageren med lyden fra en glemt mobiltelefon, der ikke var blevet slukket og nu lystigt spiller"Texas gule rose". Indtil en forfjamsket person endelig finder den og tager hånd om den . Jeg er helt på det rene med, at den slags kan ske, men bestemt ikke med, at det sker alt for ofte de nævnte steder, og endnu flere ikke nævnte. Jeg synes også, det er værd at nævne mobilen i trafikken! Når man færdes i trafikken og på trods af lov herom samt kampagner om ikke at tale i mobil, når man er fører af en bil. Men uanset dette, ser vi alligevel mange, som med mobilen i hånden læner sig op af bilruden og taler på livet løs vel og mærke i kørende situationer. Ser vi videre på mobilen i trafiksammenhæng kan det at være ejer af en mobiltelefon være af vital betydning, jeg tænker først og fremmest på et opkald til læge og ambulance ved alvorlige ulykker på gader og veje. Og i livsvigtige situationer hvor mennesker pludselig bliver syge og har brug for hurtig hjælp. Her har mobilen helt klar sin store betydning i disse tilfælde. Og absolut uden tvivl også i andre vigtige og nødvendige situationer.

Moderne mobiltelefoner kan jo, tak og være teknikkens hjælp utrolig mange ting, bl.a. som tidligere nævnt fotografere, desværre har denne funktion i visse tilfælde generet hjælpearbejdet i ulykkesøjemed så meget, at det ligefrem for dem har været vanskelig at yde førstehjælp selv under meget alvorlige ulykker. Fordi mobilpaparazziaer er strømmet til for at snuppe et billede fra første række. Mange mobiltelefoner kan også forkommunikere med sin ejers pcer, samt fremkalde alverdens musik og fremvise aktstykker fra eks.vis teater og musicals fra alle egne af verden, og videre besidder ganske mange andre muligheder. En af dem kunne bestemt være sms, som jeg helt og aldeles hylder, som en meget god opfindelse, som jeg helt sikkert deler med millioner af mennesker, som døgnet rundt benytter sig af denne form for viderebringelse af kommunikation.

Teknikken har hermed skabt en kollosal formåen til viderebringelse af meddelser, beskeder og hilsner på alle tænkelige måder. Om denne tekniske mulighed i alle tilfælde er til gavn, må man spørge sig selv om, når man betragter det pulserende liv omkring sig, og bemærker folk, som haster afsted med mobilen i hånden, medens der smses og ustandselig med mellemrum ser på sit display om mulig respons. Dette gælder i togkupeen, i bussen og igen sågar når der køres i bil. Og ser man videre rundt, er billedet det samme over alt! Man kan også opleve, hvis man er ude at cykle en tur, personer der kommer imod en, der er fuldt optaget af denne funktion, så de nærmest er ved at køre ind i en, hvis man ikke hurtigt gør opmærksom herom. Skoleelever og unge mennesker på vej til og fra skole og job, samt i menneskemylderet i gågaden har ved at bemærke det, automatisk en finger på mobilens tastatur eller blikket vendt mod dens display. For i den anden ende er der jo en eller anden, som har det på helt samme måde. Gode råd i den forbindelse er nok tvivlsomme, og vil ganske enkelt ikke have nogen værdi, men jeg vil dog bemærke, at med store plusser og få minusser, som må tillægges pli og adfærd omkring brugen af mobilen, må den betragtes som et nødvendigt og uomtvisteligt kommunikationsmiddel, som fremover vil blive videreudviklet endnu mere, til glæde for millioner af brugere verden over.

Når oprigtig glæde opleves!

Nogen vil sikkert tænke, hvad er egentlig oprigtig glæde og mon den virkelig findes og kan opleves! Det kan man jo så på mange måder forsøge at efterrationalisere, men mest af alt vil jeg mene, at disse glædelige øjeblikke, som man igennem livet og med hjertet på rette sted, enten har eller oplever bliver bevaret i hjertets inderste minderige album og som til stadighed i tanker og dvælende stunder, kan åbnes og fremdrage spontane eller varme glædesfulde minder, som for altid vil bestå og bevares, som de glæder, der størst af alle nemt får øjne at blinke og mundvige at sitre. Derfor og med rette bør de benævnes oprigtige glæder.

Som forældre er det en dejlig og pragtfuld oplevelse om alt går vel, at få som gave, at skulle være med til at opfostre sine børn og følge deres udvikling op gennem årene, mange skelsættende dage og glædelige øjeblikke igennem børne- og ungdomsårene kan i den overnævnte mindebog fremkalde massevis af eks.her på.

Jeg tænker bl.a. hermed på familiedage som ferier i og blandt fætre og kusiner, onkler og tanter, som på mange måder har været en del af opvæksten. og som, når talen herom falder på, kan frembringe dejlige og værdifulde oplevelser.

Nogen vil sikkert tænke, hvad er egentlig oprigtig glæde og mon den virkelig findes og kan opleves! Det kan man jo så på mange måder forsøge at efterrationalisere, men mest af alt vil jeg mene, at disse glædelige øjeblikke, som man igennem livet og med hjertet på rette sted, enten har eller oplever bliver bevaret i hjertets inderste minderige album og som til stadighed i tanker og dvælende stunder, kan åbnes og fremdrage spontane eller varme glædesfulde minder, som for altid vil bestå og bevares, som de glæder, der størst af alle nemt får øjne at blinke og mundvige at sitre. Derfor og med rette bør de benævnes oprigtige glæder.

Som forældre er det en dejlig og pragtfuld oplevelse om alt går vel, at få som gave, at skulle være med til at opfostre sine børn og følge deres udvikling op gennem årene, mange skelsættende dage og glædelige øjeblikke igennem børne- og ungdomsårene kan i den overnævnte mindebog fremkalde massevis af eks.herpå.

Jeg tænker bl.a. hermed på familiedage som ferier i og blandt fætre og kusiner, onkler og tanter, som på mange måder har været en del af opvæksten. og som, når talen herom falder på, kan frembringe dejlige og værdifulde oplevelser.

Lader man hukommelsen bevæge sig tankefuldt tilbage i tiden, ser man for sig børnenes første skoledag og de lidt bekymrede ansigter, som viser sig overfor alt det nye, som nu skal ske, men også glæden bagefter, når de glade berettede om dagens forløb i skolen. Og før vi får set os om, er tiden, som altid synes man, løbet hurtigere end en selv, og konfirmationsforberedelserne er i gang og når den store dag oprinder, er det bestemt i kirken en glæde at iagttage de unge mennesker, når de efter deres bekræftelse overfor dåben, smilende og glade mødes og lykønskes af familie og venner.

Teenagertiden har taget sin begyndelse, og med den følger også nye epokegørende opgaver, som det at skulle slutte sin skolegang ved at gennemgå et 3 årigt gymnasieforløb med afsluttende studentereksamen.

Og hvilken intens glæde, der gennemstrømmer en, når man efter sidste fag med studenterhuen i hånden får lov til at sætte den på en glad rød og hvid klædt datters hoved. Intet kan sidestilles med den glæde, der opnås ved en sådan handling. Det samme skete 4 år senere, da sønnen også fik huen på hovedet, og de glade studenterdage tog sin begyndelse.

Vi kan vel med god grund godt benævne disse skole- og ungdomsår for epokegørende da der skal tages stilling til mange fremtidige og betydende spørgsmål i det videre forløb af livet og tilværelsen.

Derfor er det glædeligt for os som forældre at vide, at de begge har taget hver sin uddannelse, og siden da også mødt hver sin livsledsager med bryllup og giftemål til følge.

At se og overvære sine børns bryllupper, og samtidig i det ene tilfælle føre sin datter op til alteret og sin kommende mand, er bestemt en glæde og lykkefølelse, der gives en i tilgift ved tilligemed, at deltage og medvirke i en alvorlig, men bestemt også en lykkelig og minderig højtidlighed.

Årene går, travlhed stress og jag følger med, og pludselig midt i al den forjagede hverdag kommer meddelsen om, at et barnebarn er i vente, og glæden er naturligvis stor både omkring budskabet og selve dagen, da svigerdatteren fødte sin og sønnens sunde og velskabte lille pige. Jeg har tidligere berettet om dette i et blogindlæg under titlen. Man starter som lille så bliver man stor! skulle der være interesse for at læse og se dette indlæg---er man naturligvis velkommen hertil!

Vi er absolut helt og aldeles lykkelige for denne charmetrold af et barnebarn, men vi havde jo bestemt ikke noget imod, at der skulle komme et eller flere til ,og så da først og fremmest fra dem, som lod vente på sig nemlig datteren og svigersønnen. Vi forældre havde så småt indstillet os på, at deres individuelle travle job og hverdag nok ikke levnede dem mulighed for tid til kærlig og menneskelig omsorg for et lille nyt familimedlem.

Når nu man som forælder til sin for det meste glade og smilende datter, kan man jo nemt forestille sig, hvilket billede af mor og barn, man i så fald aldrig ville få at se, men når man allermest tror et, sker noget andet! For en scanning viste at et barn var i vente! Meddelsen om dette blev helt og aldeles foretaget med oprigtig glæde og jubel. Det længe ventede, var nu bare at vente matematisk på!

En solbeskinnet junidag i dette herrens år fødte vores datter en lille sund og velskabt pige, som naturligvis og helt oprigtig blev modtaget med stor og varm glæde fra alle i nærmeste familie, mindre kunne absolut heller ikke accepteres!

Jeg er ganske sikker på, at dette lille menneske går en lys og kærlig barndom og fremtid i møde, sammen med et par forældre hvis kærlige varme hun altid vil møde.

Lige så sandt, som Præsten på dåbsdagen spørger, hvad er barnets navn fremsiges navnet Benedicte, som er udsprunget af det latinske navn Benedict og betyder den velsignede, og velsignet det er hun iblandt os for sin tilkomst i familien, og vil med sit navn for fremtiden blive tiltalt og nævnt med oprigtig glæde.!

Man starter som lille,og så bli`r man stor!Lader man hukommelsen bevæge sig tankefuldt tilbage i tiden, ser man for sig børnenes første skoledag og de lidt bekymrede ansigter, som viser sig overfor alt det nye, som nu skal ske, men også glæden bagefter, når de glade berettede om dagens forløb i skolen. Og før vi får set os om, er tiden, som altid synes man, løbet hurtigere end en selv, og konfirmationsforberedelserne er i gang og når den store dag oprinder, er det bestemt i kirken en glæde at iagttage de unge mennesker, når de efter deres bekræftelse overfor dåben, smilende og glade mødes og lykønskes af familie og venner.

Teenagertiden har taget sin begyndelse, og med den følger også nye epokegørende opgaver, som det at skulle slutte sin skolegang ved at gennemgå et 3 årigt gymnasieforløb med afsluttende studentereksamen.

Og hvilken intens glæde, der gennemstrømmer en, når man efter sidste fag med studenterhuen i hånden får lov til at sætte den på en glad rød og hvid klædt datters hoved. Intet kan sidestilles med den glæde, der opnås ved en sådan handling. Det samme skete 4 år senere, da sønnen også fik huen på hovedet, og de glade studenterdage tog sin begyndelse.

Vi kan vel med god grund godt benævne disse skole- og ungdomsår for epokegørende da der skal tages stilling til mange fremtidige og betydende spørgsmål i det videre forløb af livet og tilværelsen.

Derfor er det glædeligt for os som forældre at vide, at de begge har taget hver sin uddannelse, og siden da også mødt hver sin livsledsager med bryllup og giftemål til følge.

At se og overvære sine børns bryllupper, og samtidig i det ene tilfælle føre sin datter op til alteret og sin kommende mand, er bestemt en glæde og lykkefølelse, der gives en i tilgift ved tilligemed, at deltage og medvirke i en alvorlig, men bestemt også en lykkelig og minderig højtidlighed.

Årene går, travlhed stress og jag følger med, og pludselig midt i al den forjagede hverdag kommer meddelsen om, at et barnebarn er i vente, og glæden er naturligvis stor både omkring budskabet og selve dagen, da svigerdatteren fødte sin og sønnens sunde og velskabte lille pige. Jeg har tidligere berettet om dette i et blogindlæg under titlen. Man starter som lille så bliver man stor! skulle der være interesse for at læse og se dette indlæg---er man naturligvis velkommen hertil!

Vi er absolut helt og aldeles lykkelige for denne charmetrold af et barnebarn, men vi havde jo bestemt ikke noget imod, at der skulle komme et eller flere til ,og så da først og fremmest fra dem, som lod vente på sig nemlig datteren og svigersønnen. Vi forældre havde så småt indstillet os på, at deres individuelle travle job og hverdag nok ikke levnede dem mulighed for tid til kærlig og menneskelig omsorg for et lille nyt familimedlem.

Når nu man som forælder til sin for det meste glade og smilende datter, kan man jo nemt forestille sig, hvilket billede af mor og barn, man i så fald aldrig ville få at se, men når man allermest tror et, sker noget andet! For en scanning viste at et barn var i vente! Meddelsen om dette blev helt og aldeles foretaget med oprigtig glæde og jubel. Det længe ventede, var nu bare at vente matematisk på!

En solbeskinnet junidag i dette herrens år fødte vores datter en lille sund og velskabt pige, som naturligvis og helt oprigtig blev modtaget med stor og varm glæde fra alle i nærmeste familie, mindre kunne absolut heller ikke accepteres!

Jeg er ganske sikker på, at dette lille menneske går en lys og kærlig barndom og fremtid i møde, sammen med et par forældre hvis kærlige varme hun altid vil møde.

Lige så sandt, som Præsten på dåbsdagen spørger, hvad er barnets navn fremsiges navnet Benedicte, som er udsprunget af det latinske navn Benedict og betyder den velsignede, og velsignet det er hun iblandt os for sin tilkomst i familien, og vil med sit navn for fremtiden blive tiltalt og nævnt med oprigtig glæde.!

Man starter som lille, og så bli`r man stor!

Jeg tænker med glæde nogle år tilbage i tiden, da hendes far kom til verden, og hvilken omvæltning der sker i hjemmet, når en sådan lille rynket fyr indfinder sig, og det selvom jeg har prøvet det før med hans søsters tilkomst 4 år tidligere, men der sker så meget omkring os i de første år af et barns start på det liv, som nu har taget sin begyndelse, så man helt glemmer de vågne nætter, p.g.a. gråd og tænders gnisel eller vel nærmere deres fremkomst eller andet ofte uforklarlig årsag til, hvorfor et ganske lille barn (eller baby om man vil) vælger at græde mest hjerteskærende og højest om natten, men som altid kommer barn og forældre i skøn forening over disse baby år, som vistnok alle forældre kender til og har oplevet. Og fra nu at være forælder uden børn, til nu at være far til to sunde og raske børn, er jo helt og aldeles så livsbekræftende , som overhovedet muligt. Familiemønsteret ændrer sig i takt med hverdagen, børnene vokser op med de glæder og følelser samt oplevelser det medbringer o.s.v.----.

Kærlighed samt forelskelse er jo ubetinget kendte og elskede begreber, som gudskelov de fleste af os med tiden har eller stifter bekendskab med, på den ene eller anden måde! Og hvilken glæde og varme følelser der gennemstrømmer en, når sønnen meddeler, han agter med sin tilkomne at afholde bryllup og, som nu forlængst er lykkeligt overstået og nu i mindebogen har sit eget kapitel.

Kærligheden udmynter sig sidenhen, med den lykkelige meddelelse om, at de venter deres første barn, og ingen kan vel fortænke en i at blive stolt og glad på deres vegne. Som vi jo alle ved, går der jo lidt tid fra beskeden om den lykkelige begivenhed, til den bliver effektueret, men naturligvis oprandt dagen hvor en lille velskabt pige så denne verdens klare lys for første gang. Og naturligvis var vi, sønnens forældre, ganske glade og spændte på at se det nye lille familiemedlem og sødt, som alle nyfødte jo er det, lå hun nu og sov en af sine første søvn i denne verden. Det var bestemt også dejligt at bemærke den glæde, der strømmede ud gennem sønnen, som stolt deltog i forløbet under besøget, moderen ligeså.

Jeg husker, da jeg kørte hjemad, de samme tanker, som i sin tid strejfede mig kom tilbage, nemlig hvilken forandring et sådan lille menneske vil påføre den lille familie, når hun gør sin entre i hjemmet. Der bliver mange hensyn, der skal tages. Der skal prioriteres på områder, der før var naturlige at foretage, men som nu kan lægge visse hindringer i vejen til fordel for Matilde, og sådan må og skal det være, hvis harmonien og fælleskabet skal bestå på bedste og smukkeste måde.

Dette har jeg på mange måder fået bekræftet ved at betragte det samarbejde, Matildes forældre bestyrker hinanden i, ved begge at deltage henholdsvis alene når det gælder pasning og gøremål, der omhandler mit barnebarn og bestemt også være hinanden behjælpelig på samme område.

Matilde har fornylig fejret sin 1 års fødselsdag med masser af gaver, flag og balloner, og ikke mindst sammen med sin oldemor og oldefar samt hendes to små fætre og vi den øvrige nærmeste familie. Så hun nød at gå på omgang blandt alle vi, som var tilstede.......d.v.s. tror jeg da nok! For nok er hun et fremmeligt barn, men snakke kan hun dog endnu ikke, men pege og gøre sig forståelig mestrer hun til fulde, samt spise med gaffel, når mor ser på, klarer hun skam i fin stil.

Det er så afgjort en dejlig oplevelse at overvære, hvad som foregår omkring hende og med hende. Hun vandrer fra bord til stol og tilbage igen og bump en tur på rumpen, men op igen og videre, mangler ikke meget i helt at slippe og gå alene, det hænder hun i et optaget øjeblik glemmer det og står eller går et enkelt skridt, så det varer ikke længe inden hun vil udforske yderligere.

Jeg kan heller ikke undgå at bemærke den glæde, der foregår mellem hende og hendes farmor. De har travet mange skridt rundt både inde som ude sammen, og når farmor giver Matilde en gyngetur ude i den nye gynge i gården, er hun ganske overordenlig smilende og tilfreds, det samme gentog sig i vores sommerhus, hvor jeg udså mig en gren i det store kirsebærtræ og investerede i en lille børnegynge, som til hendes glæde udgør samme svingende bevægelser.

Jo så sandt som jeg er farfar, er det absolut en stor glæde at opleve et lille menneske, der er påbegyndt sin forhåbenlige lykkelige og sorgløse vej ud i den verden, som vi af kærlighed til hende, ønsker må blive lys lang og lykkeligt!

I skovens dybe stille ro!

Det at kunne bevæge sig rundt i vore skove, med store og mindre skovsøer, omkranset af skovens mangfoldigheder og ofte af kilometerlange stier er en sand livgivende glæde og fornøjelse. Og giver helt og aldeles et smukt og sanselig indtryk af naturen. Og om man lader sine sanser få frit løb og sammenfatter det sete til en collage af årstidernes skiftende farver, hvad enten det er i form af det spirende forår i bøgeskoven, den lyse birkeskov ved sommertid, eller ege og elmeskoven i det lange og tiltagende mørke efterår. Det kunne bestemt også være som nu i december med de korte dage ved juletid i granskoven eller når juletræet til højtiden skal fældes. Dette sker som altid med duft af gran, ofte med frostklar luft og måske begyndende vinter. Der midt i naturen kan man standse op og iagttage samt fornemme at denne naturlige cyklus er endt for denne gang, men at en ny allerede på går og vedbliver at på gå.