Da jeg skulde finde et motiv, som indgang til mine ferierejse beskrivelser poppede, det oven viste billede pludselig op på Pc skærmen, som gav mig inspiration til, at berette om min egen helt specielle oplevelse ved at stå på et af verdens syv vidundere og som for år tilbage var urealistisk at foretage, da Kina dengang af politiske grunde var et lukket land for turismen, men efter Mao tiden, han døde som bekendt i 1966 har der i en periode på ca. 20 år frem til midten af firserne fundet en langsom åbning sted af , det store land der i mange år lå afsides gemt væk bag bjergene i den østlige del af verden. ( Kina har de seneste 30 år udviklet sig fra et hermetisk lukket land til at være verdens tredjestørste turistdestination for internationale turister.
For lidt over 30 år siden var der næsten ingen udenlandske turister i Kina. Selvom Kina så småt var ved at åbne sig op for udlandet, var der meget få turistfaciliteter, som havde en vestlig standard.) Citat Kristeligt dagblad )
At rejse er jo at leve, som vores store digter H.C Andersen så rigtigt påpegede og det vil tusindvis af rejseglade mennesker, hvori jeg selv befinder mig helt sikkert give ham ret i! og derfor, da Kina langt om længe åbnede porten til det alt forlænge forbudte land for besøgene, blev muligheden for at se og opleve den kinesiske tusinde årige kultur, som jeg og min hustru og søn besluttede at ville opleve. Rejsen udgik fra København via Stockholm til Beijing. Flyveturen tur / retur var i den forbindelse fantastisk over et kæmpeområde af snedækkede Tibetanske og Nepalandske bjerge med klart solbeskinnet udsigt til Mount Everest.
Vel ankommet til vort hotel midt i centrum, smagte vi for første gang på det Kinesiske køkkens specialiteter der naturligvis blev indtaget med de traditionelle spisepinde.
De to ugers turistbesøg indbød nu dagligt til besøg og udforskning af Beijing og lidt af området omkring byen og opleve mange historiske og antikke seværdigheder. For nu ikke, at trætte eventuelle læsere med for lange udredninger af de utallige kultur oplevelser man mødte og vi deltog i,. Derfor af den grund vil jeg nøjes med nogle bemærkninger fra de mest skelsættende og historiske kulturmæssige begivenheder vi fandt værd at måtte opleve
Foto: med venlig tilladelse fra Asiatours. dk
Herover ses et foto af den berømte kinesiske mur og som kun er et lille udsnit af murens længde, der oprindeligt langt tilbage i tiden var på 21.196 km. Den byggedes som mange mindre stykker separarte mure og hver af disse ende mure stødte op mod enten høje volde og ufremkommelige bjerge, store søer og floder, som bidrog til, at fjendtlige hære og anden form for krigsoverfald blev vanskeliggjort for uvedkomne stridbare aggressorer. Muren er forskningsmæssigt dateret til, at være påbegyndt omkring det syvende århundrede og hver gang udbygget og forbedret af skiftende Dynastier. Det var i sær under Ming - Dynastiet i det 16 århundrede, at der blev foretaget udbedringer og sammen koblinger af de mange km lange adskilte mure, hvor selve muren derved udgør en længde på i alt 8851,8 km. Det stykke af muren, som billedet til højre illustrerer og som jeg og familien foretog en noget strabadserende tur på, skulde være den bedst bevarede del af den kinesiske mur, som også udgør den mest besøgte del af det tidligere enorme fæstningsværk, som murens funktion var årsag til.
Flere dele og steder af muren er fredet og blev 1987 optaget på UNESCOS verdensarv liste.
Foto/tekst- med venlig tilladelse fra Asiatours.dk.
Lige foran den palatiale Forbudte by ligger den verdensberømte største offentlige plads, Den Himmelske Freds Plads. Først i Ming - dynastiet, var det stedet at erklære under store ceremonier til almindelige mennesker, der blev kejser, og som blev kejserinde. Stolt midt i hjertet af Beijing har Den himmelske Freds Plads en stor historie, der strækker sig over mere end 500 år, og der er næsten vidne til de nationale vigtige begivenheder fra de feodale epoker til den moderne tid indtil nu. I 1949 proklamerede formand Mao etableringen af folkerepublikken Kina lige i Den himmelske Fredsport, det er derfor stedet står for Kinas demokrati og frihed samt indkapsler i sig selv en stor politisk, historisk og kulturel betydning i landets historie.
En venlig kineser tog dette billede af min hustru, min søn og undertegnede på den historiske og berømte mur, ses slynge sig op og ned af bjergene.
Det berømte Himlens Tempel er en af tre Hovedattraktioner, som man kan se og opleve i den store grønne Himlens Park med et areal på 270 ha, De tre hovedattraktioner består af - Templet for bøn om god høst, Den kejserlige himmelhvælving, og Det runde Alter.
Det var uden overdrivelse også en stor oplevelse, at overvære de mange arkitektoniske og særdeles smukke bygninger i Parken der lader sig peagtfuld beskue af den kinesiske kunst og arkitektur.Den Kejserlige himmelhvælving er templet er 20 m højt og 15 m i diameter. Hvor der i nogle nedre rum i Templet opbevares få af de hellige stentavler. Utroligt byggekunst der er udført her og som tiligemed templet for bøn og høst er opført uden nogen form for søm, skruer og nagler. Virkelig imponerende at vide og besøge.
Foto/tekst med venlig tilladelse fra Asiatours.dk
10 km. fra Beijings centrum ligger det overdådige sommerpalads!
Sommerpaladset, som vi kender det i dag, blev bygget i en periode mellem 1750 og 1764, og senere genopbygget af Kejser Guanxu kejserinde Dowager Cixi i 1850erne. Det var her paladset fik sit navn " Sommerpaladset " og fik den storhed, som du også kan opleve i dag.Siden 1924 har paladset og den tilhørende park været tilgængelig for offenligheden. Her finder du mere end 3.000 bygninger, broer, tårne og pavillioner. Midt i parken er Kunming - søen. Om sommeren danner søen base for idylliske sejlture, og om vinteren, når søen fryser til is, for spændende gåture på tværs af vandet.Mao's Mausolerum!
Her på Den Himmelske Freds Plads ses bygningen, hvor Kinas tidligere leder Mao tse tung ligger på lit de Parade. Hver dag oplever man at se lange rækker af folk, som ønsker, at defilere forbi hans glaskiste, som vi også havde som mål og fik opfyldt.
Besøget var også et af de store øjeblikke under vort besøg i Beijing
De fantasifulde illustrationer er fra et af akterne i Peking operaen, som vi besøgte en aften. Det må siges at være en anderledes opera aften end den vi kender på vore breddegrader, men da bestemt en fin kulturel og speciel oplevelse at overvære.
Operaen har over tid tilført sig sin egen stil, som består af sang, dans, akrobatik, kunst og musik.
Det må bestemt kunne siges at være en mærkværdig overskrift her midt i december måned, men ikke desto mindre en normal oplevelse, hvis man har indstillet sig på at holde en 15 dages ferie på den græske ø Kreta. En tur til dette smukke og dejlige sted i det sydlige Europa, har på alle måder været en afslappende og overvældende naturmæssig oplevelse. Kreta er den største ø og den femte største i middelhavet, ( Kreta er den sydligste af de græske øer i Ægærhavet, og øen er en fortsættelse af Pindosbjergene på Pelloponnes, øen er dannet af kalksten. Det højeste punkt er bjerget Ida på 2.456 meter. Efter en flyvetur på ca. fire timer. (kl. var da 0230 græsk tid) landede vi på en af øens to større lufthavne nær ved byen Iraklion, som er Kretas største by. For derefter at blive kørt til vores første drømmehotel i omegnen af Rethymnon. Efter nogle få timers søvn blev vi hentet for at køre ud og se Kretas nationale helligdom Arkadiklostret for derefter at besøge Eleftherna, det kendte og berømte arkæologiske museum, som var en stor og meget interessant oplevelse. Derefter kørte vi til Rethymnons romantiske gamle bydel. Den venetianske havn med fyrtårnet og strandpromenaden, som er en af de smukkeste på Kreta, det jødiske kvarter Evraki og Hassan Pascha Moskeen. Det er så afgjort noget man som turist må se.
På fjerde dagen af vort besøg, gik turen sydpå, hvor vi gjorde holdt i en lille landsby Matala. Det var her i 1960 hippierne drog til i hobetal og gjorde byen berømt.Om eftermiddagen besøgte vi det minoiske og spektakulære Faistospalads, der ligger på en høj og som tidligere var Kretas største. Det var her man gjorde et betydeligt fund ved at finde Faistos' diskos, som er forsynet med ældgamle kryptiske symboler. De næste fire dage boede vi på et imponerende stjernehotel i nærheden af Heraklion. Overalt støder man på træer og buske med et væld af blomsterne bourgainvillea, der står i fuld flor tilligemed den meget smukke hibiscus, som vi også kender under navnet hawaiblomst. De ville med garanti her i december ikke have nogen chance for overlevelse udendørs i vort skandinaviske klima.
Højdepunktet på vores besøg til historiske steder må siges at være turen ud til det fantastiske paladsanlæg Knossos. De ca. 1300 rum, som paladset indeholder, vidner om fordums tiders storhed og pragt. Her kan beundres flere farvestrålende malerier, høje murværker, snoede labyrintgange, keramik i mandshøjde. Herfra bruges resten af dagen til et besøg i Kretas hovedstad Heraklion. Igen besøges et arkæologisk museum, hvor der opbevares utallige kulturelle skatte fra Kreta, vi ser den venetianske fæstning, kirken Agios, Titos, den venetianske Loggia og den centrale
PlatiaVenizelou, og den smukke gamle bydel.Nordøst for ferieområdet Agios Nicolaos på Kretas nordøstlige side, ligger den for mange så kendte ø Spinalongo, som vi med båd lod os sejle en tur rundt om, bl.a. for at besigtige den tidligere venetianske fæstning fra sidst i det 15nde århundrede som var et vigtigt støttepunkt mod det Osmaniske rige, som dog langt senere i 1715 erobrede fæstningsværket. For derefter igen langt senere, at blive hjemsted for Kretas spedalskramte.
Et besøg blev også aktuelt til det berømte palads i Malia, som er et af de største bygningsværker på Kreta. Det opførtes allerede omkring 1900 år f.k. Desværre ruinlagde et jordskælv paladset mellem 1750 og 1700 f.k., men ruinerne er altså ældre end over tre tusinde år. Ganske specielt at tænke over
når man ser det. Turen derfra foregår gennem et meget smukt og fantastisk bjerglandskab og ender oppe på den frodige Lassithi højslette. Derfra kunne man se over til Dikti bjergene, her er vi også nær ved Keraklostret, som er et af øens vigtigste religiøse centre og stadigvæk beboes af nonner.
Derefter er der tid til en pause i en lille typisk bjergby, hvor et udsalgsted lod os smage på den kendte græske drik raki med tilsat diverse frugtsafte. Under dette ophold kunne vi også betragte de 2000 år -
gamle plantanertræer, som ses nedenfor!
Havde vi været forkælet med hensyn til vore tidligere suveræne 4 og 5 stjernehoteller, og var for alt i verden svært at forstå kunne overgås, men ikke desto mindre blev vi indlogeret og skulle bo de sidste 8 dage på et fantastisk hotel ved navn Lyttos Beach. Der var ikke mindre end 1200 værelser. Alt indendørs var overdådigt med store spisrestauranter og flot udstyret slapaf rum og kæmpe stor reception, op til flere swimmingpools, hvoraf et par stykker med olympiske mål, rigtig mange med egen mindre swimmingpool. Jeg talte ca. 20 tennisbaner og eget tennisakademi, Et enormt stort og et lidt mindre vandrutchebaneanlæg, stor gratis wellnessrum med stor indendørs swimmingpool, eget supermarked, flere restauranter på hotellets område og fin sandstrand for enden af området ud til middelhavet, og meget mere.
Det var på alle måder et imponerende gennemtænkt og moderne arkitekttegnet hotel.!
Kilde; Kreta Guiden.
Indien, det gådefulde subkontinent , hvor man kan.......
28 Sept.2018
opleve og beundre talrige steder med kultur i verdensformat. Spændende oplevelser kommer til en når nogle af UNESCO,s verdensarvsteder besøges og beundres, hvor forundringen tillige stiger i takt med. hvad ens øjne ser og bemærker af kulturgaver fra århundredes stilarter af byggekunst.
Min kone og jeg er lige kommet hjem fra en to ugers rundrejse fra primo til medio sept. 2018 i Nordindien, som har budt på mange spændende dage med kunsthistorie lige fra vi landede i hovedstaden Delhi, hvor vi påbegyndte en rundtur til de på kortet viste byer begyndende med
Mandawa, en tidligere handelsby langs den berømte silkevej. Mange af de handlende slog sig ned der og byggede store paladsagtige boliger, som siden er kendt under tilnavnet havelier. Og nu med kurs mod Bikaner i regionen Rajasthan med det imponerende Junagarh - fort, som ses ovenfor på Go2india.in fotoet, der er et af Nordindiens smukkeste forte!
Foto: Vikipedia.
Efter overnatning i byen kørte vi til Jodhpur, som bærer præg af indisk og arabisk kultur.Man fanger hurtigt med sit blik, det imponerende og prægtige fort Mehrangarh, der er bygget på en over hundrede meter høj bjergklippe og dermed altid nem at beskue og det uanset, hvor man befinder sig i og omkring byen. Vi forlader denne smukke by efter et par overnatninger og rejser videre mod Ranakpur, hvor det arkitektoniske mesterværk Jain - templet med mere end 1400 uensartede søjler befinder sig. Dette fantastiske og meget smukke tempel tiltrækker ikke blottilhængere af jainismen, men grundet sin enestående exceptionelle tilblivelse også mange kunst-interesserede fra hele verden. Inden Templet betrædes, viser man god skik ved at aftage sig sine sko og strømper! hvilket man også oplever i andre sammenhænge.
Efter nogle forholdsvis lange busture mellem vore kunst- og kulturbyer ned gennem ørkenstaten Rajasthan, som er Indiens største delstat, men også en af de fattigste, som tydeligt ses, når vi kører ned gennem regionen, men alligevel ses og opleves der en verden, hvor hele palletten er fuld af farver med kulturskatte i rigt mål og historiske forter og paladser, templer og monumenter. At bevæge sig rundt i bylivet med den infernalske larm fra biler og motorcyklers signalhorn, som bruges som et våben for at komme forbi hinanden og de allestedsværende køer, der vandrer eller ligger helligt beskyttet rundt overalt.
Idette inferno i by og på land, gader og veje, møder vi smukke indiske kvinder i deres udsmykkede og farvestrålende sarier dragter. Det er et bemærkelsesværdigt syn, som de gerne lader os beskue og fotografere. At rejse rundt i Rajasthan, med sine enorme kulturskatte, som tillige domineres af den vidtfavnende og meget solbeskinnede Thar-ørken, som støder op mod en af verdens ældste bjergkæder Aravallis, er ganske oplevelsesrig og fornægter sig ikke på nogen måder. Apropo Thar-ørknen gav os forøvrigt en speciel oplevelse ved en aften at blive kørt til en del af denne i tohjulede vognkerrer forspændt med en kamel, som førte os ud i det hvide sand til en middag med indiske retter under åben himmel og indisk musik og dans. At rejse er at leve skrev eventyrdigteren H. C. Andersen, og det får vi så rigeligt bekræftet igennem vore besøg i Rajasthan, som er en farvebombe af kulturoplevelser, som eksvis.- duftene og lydende fra de mange krydderi- og handelsmarkeder. Her overvældes, forundres og fascineres man gang på gang af skismaet mellem rigdom og fattigdom At være gæst i og blandt den venlige og smilende indiske befolkning, bemærke den naturlige samklang mellem befolkningen og de hellige køers frie vandringer overalt i trafikken. At besøge de storslåede gamle paladser fra Raiput-tiden, opleve de smukke og eftertænksomme solnedgange over Udaipur til øjeblikket, hvor verdensberømte Taj Mahal`s hvide marmor i byen Acra toner frem i sollyset og fremviser sig selv, som det vidunder det er! er på alle måder en livsoplevelse! Dette imponerende mesterværk i ren marmor blev skabt ved omkring 20 tusinde menneskers hårde imponerende arbejdsindsats.
Paladset, som er utroligt stort og smukt, var oprindeligt her, hvor Mararatjans harem holdt til og går vi rundt og nærstuderer paladset, som blev bygget i 1799 af Maharaja Pratap Singh ser vi, at strukturen i en del af facaden er implementeret med 953 små vinduer påsat gitterværk, som skulle forhindre kvinderne uden ansigstsbeklædning i at beskue hverdagslivet ugenert neden for paladset.
Fatehpur Sikri er også på UNESCO's verdensarvlister og blev bygget i slutningen af det 16 århundrede. Fotoet giver kun et lille indblik i hvad paladset inderholder af byggekunst. Det lader sig fremvise i utrolig god stand, og lader os undrende forstå, hvilke arkitektoniske byggeevner der her for omkring 300 år siden har udfoldet sig. Det viste foto : Britannia.com
Globalt set kender de fleste mennesker denne historiske bygning med det verdenskendte navn "Det Hvide Hus", som frit kan ses fra flere vinkler, hvis man lige er i nærheden, og denne pragtfulde bygning lader sig fremvise midt i et grønt og smukt område i Washington D.C, og som vi jo ved danner embedsbolig for den til hver en tid siddende amerikanske præsident.
Nogle år før katastrofale 11. september besøgte jeg og min familie bl.a. Washington og efter en lang spændende dag med mange besøg på museer, mindesmærker og monumenter, somThomas Jeffersons Memorial til Lincoln Memorial o lign. var vort næste dags store ønske og mål at besøge kongresbygningen The Capitol med besøg i senatskamrene, som virkelig var en stor interessant oplevelse og ikke mindst Det Hvide Hus, som vi var bekendt med var en besøgsmæssig mulighed, blot vi var mellem de første fremmødte, der fik udleveret adgangskort blandt de tusinde, der dagligt forsøgte, men hvorom alting er, lykkedes det ved at møde tidligt frem for derefter at blive ledt ind i hold, naturligvis under behørig visitering.
Når man erindrer sig hvilke koryfæer, der gennem tiderne har levet, besøgt og vandret rundt på de samme gulve og haft adgang til de flotte og meget smukke rum, som vi dengang i en noget mere sikker og fredelig verden fik mulighed for, er vi selvsagt ved at huske tilbage glade for, at vi lov til indefra, at bese en del af verdens vel nok mest kendte bygning!
Besøget var en kæmpe oplevelse.Ved at bevæge sig rundt i rum, sale og gange, hvor datidens og nutidens amerikanske præsidenter lever og har levet under det enorme ansvar, der politisk ind- og udadtil pålægges dem, når de, som nyvalgt U.S.A præsident overtager verdens mest magtfulde embede, er da anerkendende og respektfuldt. At vandre igennem østfløjen og ind i den pompøse sal, hvor alle de celebre fester og arrangementer afholdes, og hvor i sin tid den myrdede John F. Kennedy lå på lit de´parade, er da en speciel og tankefuld oplevelse.
imponerende monumenter og turistmål, hvoraf nogle alene kan besøges i gå afstand, eksempelvis Washington Monument, som fra toppen af den 169 meters høje slanke Obelisk, har en flot udsigt ud over Washingtons mange seværdigheder, som eks.vis Vietnam Monumentet. Ovennævnte Hvide Hus, Pentagon, National Museum of Natural History. The National Gallery of Art. National Air & Space Museum, Unitet States Holocaust Memorial Museum, Arlington kirkegården, som er en klassiker der i al respekt skal ses og opleves og står man der på skråningen og graven med den evige flamme for tidligere præsident John F. Kennedy, undgår ens blik ikke at bemærke de 1,5 m tykke søjler, som står foran bygningen til Arlington House, højere oppe af bakken i det kuperede terræn. Denne historiske bygning var i flere år den navnkundige sydstatsgeneral Robert E. Lee`s og hans families bopæl, som også er et besøg værd! Bevæger man sig lidt til venstre af den asfalterede sti ganske kort fra Kennedys hvilested, ses et lille hvidt kors nedsat i plænen, hvorunder senator Robert Kennedy ligger begravet, som jo bekendt desværre også blev myrdet.
Området omkring den berømte bygning lader lader intet tilbage at ønske. når det handler om kendte og historiske seværdigheder.
Robert Kennedys grav.
De to brødres gravsteder står i ydmyg kontrast med hinanden! Og begge er stedt til hvile på skråningen op mod Arlington House, som var tidligere navnkundige sydstatsgeneral Robert E Lees familiebolig.
Arlington House, og et ganske lille udsnit af -
Arlington cemetery.
I forgrunden af billedet, kan anes en del af lænken rundt om -
John F. Kennedys grav.
President John F. Kennedys gravsted-
Foto: John Everett Benson
Arlington National cemetery med de mange berømte afdøde amerikanske helte fra div. krige over omkomne astronauter, politikere og præsidenter er bestemt noget man som gæst i byen bør se og opleve.
Maksimalt og som bekendt kan en demokratisk valgt kandidat i USA, bestride hvervet, som Præsident i indtil 2 x 4 år. hvorefter der foretages nyvalg af en af kandidaterne fra enten, det republikanske eller demokratiske parti. I starten af indeværende år 2017. gentager historien sig atter ved, at den nuværende præsident forlader Det hvide Hus og en nyvalgt flytter ind, som også er den direkte årsag til dette indlæg af den grund, at talen herom i lang tid har været i fokus omkring denne begivenhed, hvorved mine tanker og hukommelse faldt tilbage på vores minderige turistbesøg der, og som i dag skulle være langt mere besværligt at få tilladelse og adgang til, da sikkerheden frem for alt prioriteres væsentlig højere end guidede besøg, og det må trods alt siges at være et ganske fornuftigt og forståeligt grundlag!
22 Aug.2015
Brotakst ikke for min skyld !
Normalt når vi besøger Sverige, foregår det med bil og færge. Det samme var også tilfældet denne sommer, men tilbageturen foregik i bil hele vejen hjem og efter en længere biltur nedover sydsverige var vi jo så nødsaget til at skulle køre over Øresundsbroen, som absolut prismæssigt kr. 375 aldrig vil kunne få os til at forlade vores udmærkede Stenaline færge hvor vi ofte kan rejse t/retur for under 1000 kr. ved at bestille i god tid. Og så tilligemed samtidig spare 200 km i kørsel og dermed også benzin, så hurra og længe leve Stenaline. Utroligt at trafikanter bliver pålagt at betale en, synes jeg, urimelig høj broafgift, som tilfældet er selv med div.rabatordninger, og som er steget flere gange senest denne sommer med 15 kr. At bygge dyre omkostningsmæssige trafikbroer skulle da gerne ud fra et samfundsmæssigt synspunkt være til gavn for dem, som vil benytte sig af muligheden for at kommer hurtigere fra A til B. Og ikke kun ved at påføre en bestemt kategori forgodtbefindende broafgifter. Når man bliver bon´et med denne takst, falder i hvert fald tanken hos mig hen på, om det måske skyldes for positive beregninger, der siden viser sig ved, at bilkørslen ikke holder, at for få biler kører over broen, som måske også kunne skyldes, at prisen for at forcere den er sat for højt. Isåfald er det da ganske forståeligt, da mange jo også senere skal køre retur og atter må betale afgift one time more, som selv for dem med brobizz ikke er helt billigt. Og de med mellemrum stigende priser højner bestemt ikke køreglæden til at benytte sig af den ellers så smukke broforbindelse mellem vore to lande.
Men når man så har stukket sit dankort i lommen og er kommet igennem betalingsanlægget, skal man snart finde det frem igen, da vi i vort tilfælde ved at bo sydpå i landet, skal passere endnu en bro nemlig Storebæltsbroen, som dog kun koster kr.225, men som også skaber furore hos mange medtrafikanter, der gerne så en nedsættelse af denne pris eller sågar en hel gratis passage af broen, der vel nok kun eksisterer i fantasiens verden. Men summa summarum sammenlagt med prisen over Øresundsbroen, som en del af min familie benytter sig af ved at komme langvejs fra og hvor turen alene i broafgift beløber sig til at koste kr.1200 t/retur dertil kommer flere hundrede kørsels km. og dyre benzinpriser. Så man kommer nemt til sydens sol for disse rejseudgifter til sommerhuset, altså hvis det er det man vil.
Man kan nemt få den tanke, at disse broprojekter, hvad enten de er betalt eller ej, vil ud i al fremtid stå som mammut kolosser med de dertil indbyggede pengeautomater til stor gavn for de respektive brokonsortiers ve og vel.
Når man så er blevet økonomisk minimeret og trætheden efter en lang biltur, som stadigvæk mangler et par hundrede km. nu begynder at kunne mærkes i krop og pengepung - mangler der nu blot at suse forbi en af politiets radarvogne, for ligesom at føje spot til skade og som nemt kan koste kr. 1500 eller mere. Og vi ved jo gennem medierne, hvormange millioner der af den vej inkasseres. Kan det så konstateres, at biltrafikanterne er en unik indtægtskilde på flere måder, og så kan det ikke undre, at disse automatiserede afgiftslugere på især bilismen forefindes!
17 Aug. 2015
Denne overskrift har jeg ofte i min aktive tilværelse på arbejsmarkedet tænkt og ønsket ville være en naturlig del at kunne benytte sig af, og jeg vil tro mange andre ligesindede også har eller har haft samme tanker derom, især når den i fortiden normale 3 ugers ferie er ved at køre på sidste vers, men om tid er jeg sikker på, at det nok skal blive en realitet for de mange, som hvert år hungrer efter at skulle holde ferie.
For mit eget vedkommende har både tanker og ønsker ikke alene kunnet gøre det, så først gennem en efterlønner og siden pensionisttilværelse eksisterer muligheden herfor. Og nys hjemkommet fra sommerhuset, hvor fem uger bare syntes at forsvinde som dug for den til tider manglende sol, menellers som altid trods skiftende vejrlig en fornøjelse at foretage og opleve.
Og selv om vejret denne sommer, hvad juni og juli angår, bestemt godt kunne være sat bedre sammen, ihvertfald hvor vi befandt os. Så er det jo selv med det besvær, det medfører, skønt at få besøg af børn og svigerbørn, andet familie og venner, det meste af ferien. Så aktivitetsmæssigt har det skam ikke scortet på opgaver af diverse slags. Børnene vil jo som altid lege og helst med de voksne, så mange gemmeleje m.m. er forløbet under skrål og jubel, som det sig hør og bør. Bålstedet nede i hjørnet af grunden med grillrist over blev brugt til deres store glæde med at bage snobrød og riste skumfiduser. Vi voksne nød nogle gange samme sted at tilberede aftensmaden, og ikke mindst hyggen omkring bålstedet før under og efter i de grønne og sommerlige omgivelser er en skøn og dejlig oplevelse.
Men ellers er den daglige grilloplevelse på terassen altid en oplevelse. Her må jeg i sandhedens interesse nævne svigersønnens kunnen udi pizzabagning, som han udfører til stor nydelse og dejlig smagsoplevelse for alle om bordet. Når vejret ikke artede sig vel til såvel badning som udendørs aktiviteter, hyggede vi os ved og med tændte lys inde i vores runde pavillion, hvor nogle af mine medbragte bøger blev læst og fordøjet. Også broderiopgaver fra min datters hånd udførtes derinde.
Maleropgaver blev der også tid til og udført på sommerhuset m.m.
Og som ivrig urtesamler med lyst og hang til at fremstille diverse urtesnapse eller om man vil kryddersnapse og bjesker, blev det til mange ture rundt i området, hvor Sankt Johannes urt foldede sig ud blandt flore og favna, hvor nogle så blev plukket og sat til at trække nogle dage, for derefter at blive prøvesmagt og hensat til lagring. Det samme skete også for blåbær, ca. 150 m fra vor base findes der masser af blåbær, hvoraf jeg plukkede en ½ liter, som nu står og trækker for senere nydelse.
Som tidligere år blev nabofesten, som består af fem familier, hvoraf to er svenske en er tysk en fjerde er dansk/svensk og så os selv. Denne komsammen består af diverse opgaver, såsom tipspromenade, indslag af vinsmagning, spisning m.m. Og der samles point for hver opgave, som dem med flest point vinder retten til næste sommers fest og får overrakt en gotisk dekoreret træplanke. Hvor vinders navne bliver påført og siden skåret i træ og skal vindes tre gange for at blive ejendel. En sjov og festig afslutning på et godt naboskab og dejlig sommerferie hensidan.
Apr. 28. 2015
Vi er nu atter tilbage ved vores faste base, hvor også vores lille have rundt omkring rækkehuset har fået et forårstjek og er klar til modtagelse af sommermøbler og havegrill, når varmen for alvor tager til og fornemmes.
Så jo, det har blandt flora og favna så absolut været en skøn og dejligt forårsbegyndelse at opleve .
Porse hanplantens rakler plukkes-
Marts/ April til først i Maj.
Lige hjemkommet fra en måneds ferie, som jeg og min kone har tilbragt i et sommerhusområde i Sverige, der efter en snefattig vinter og tør periode, som jeg kan bevidne ved, at vi fik vi fortalt, at før vi ankom, var der meget tørt efter en længere periode uden nævneværdig nedbør og i de små 5 uger vi opholdt os der, faldt der kun en mild regn en halv dag. Men i begyndelsen var der ret koldt, hvor solen nok var fremme, men uden den varme, som gør det behageligt at sidde ude og nyde naturen, så derfor er en god bog i hånden indendøre at foretrække, men langsomt blev det gradvis varmere med sol stort set hver dag, hvoraf nogle dage virkelig var helt sommerlige.
Men det essentielle ved vort besøg er så afgjort at besøge og tilse vort hus i skovkanten og i tilgift opleve forårets komme rundt om os i den smukke svenske natur, som vi befinder os i og er i et med, når vi er der. En skøn iagttagelse er det ved at bemærke skoven og havens træer, når de fra at stå nøgne, triste og vinteragtige hen, hvor de i takt med tiden og den livgivne sol ændrer sig fra vinterhiets sovende tilstand til et smukt lysegrønt og farverigt syn, som fortæller og minder os om, at foråret er kommet. Og går vi ud en tur i skoven, som vi er omgivet af, myldrer de hvide anemoner frem, hvorhen vi ser, og ser man nøje efter, finder man iblandt dem også blå anemoner, som er mere ydmyge i deres fremvisning i skovbunden end de tusindvis af hvide anemoner, så man ihvertfald i vort område må se sig grundigt for, før de kan spottes. Vi fandt dog ialt fire forskellige farvernuancer: blå, lyseblå, lyserøde og lilla, som vi også tog nogle stykker med hjem af, og nu har i haven, som forhåbentlig næste år vil springe ud i større omfang. Og vore fuglekasser rundt om i haven bliver også i øjeblikket taget i nærsyn af diverse fuglearter. Det er jo som altid dejligt at bemærke og være vidne til. Fuglesangen mærker man tager til i styrke, der høres solsortefløjt, bogfinke- og spurvesang dagen lang. Som tidligere nævnt regnede det kun en formiddag, og før denne dag havde jeg aftalt med min svenske ven og nabo, at han skulle vise mig et bestemt sted ved en sø, hvor der findes masser af planten porse. Som, for dem der ikke ved det, bruges til fremstilling af porsesnaps. Og på denne tid af året er det især plantens rakler, der er vigtig at fremskaffe, da den efter manges udsagn giver den bedste smag, når snapsen skal nydes. Så under og med paraplyen i hånden samt en gåtur på ca. 4 km fandt vi, hvad vi kom for og plukkede en pæn pose rakler, som for mange danskere er det rene " guld" da porseplanten ikke som i Sverige kun gror visse steder og derfor kan være svær for nogle at finde. Men den forholdsvis lette proces med at lave en porsesnaps af de små rakler er sat i gang og varer et par måneder, og kan man udholde at vente, så gerne en måned mere ud fra den opskrift, jeg anvender!
Må da lige nævne, at selv om det regnede, ødelagde det bestemt ikke indtrykket af de dejlige omgivelser, som naturen fremviste og kastede af sig rundt om søen, som også besøges jævnligt af mange motionister og naturelskere.
Lidt fysisk arbejde blev der også udført, som at isætte en dør til havepavillionen og malet blev den også samt facaden på vort gæstehus, ligeså fik haven sin forårs make-up, så den nu fremstår, som vi holder af at se den på denne årstid og ser frem til atter at skulle nyde sommerferien der sammen med familie og venner.
Skulle lysten til at lave sin egen porsesnaps tage over- så vil jeg anbefale, at gå ind på en af de mange-
Kryddersnapse hjemmesider, og find en af opskrifterne til brug herfor.
Ferie under Skandinaviens sol !
Denne overskrift af titlen til dette indlæg skal ses ud fra det faktum, at denne sommer indtil nu har levet op til, hvad der forstås og ønskes af denne dejlige årstid. Mange kan sikkert mindes de somre, hvor solen gemte sig bag tunge skyer, eller helt blev væk til fordel for regn og blæst, mange kan også mindes dage, hvor solen gerne skulle skinne i al sin glans, ved festlige lejligheder så som eks.vis. brylluper m.v, men vejrguderne ser sig ikke altid nødsaget til at tage disse bønner og ønsker i ed og så lade solen skinne, når vi mest ønsker det, men til ublid gunst har de sendt kaskader af vand ned over dem, der havde mest brug for det modsat
Derfor er det jo fantastisk skønt, at vi i denne sommer har haft et brag af en solbeskinnet periode, hvor især juli måned har været helt Mallorcansk og tilgodeset de mange, der netop i denne måned har ferieret, skolebørnene ikke at forglemme.
Jeg selv har sammen med familien tilbragt 1½ måned i vort svenske sommerhus, som var forbundet med kun meget lidt regn, en enkelt dag overøste himmelen os med hele 5 mm og senere hen
udløste et tordenvejr, som hørtes langt væk fra vort område hele 12 mm, som tilsmilede vores og naboernes vandhungrende frugtbuske, træer og blomstervældet, som dog næste dag med hjælp fra slange og vandhane måtte have kunstigt åndedræt grundet den manglende vandmængde i hele den varme periode.
Det har i sandhed og uden overdrivelse været en sommerlig oplevelse hver dag at stå op til en solfyldt dag, hvor varmen gradvist steg til mellem 25 og 30 grader, måske lige i overkanten for ens velbefindende, altså de 30 grader, 22 til 25 grader passer mig bedre. Men der var dage, hvor varmen virkelig jog os i skyggen eller vi fattede vores badetøj og gik ned til søen ca. 400 m nedenfor vor basis. Og selv om vandet var dejligt varmt, skulle vi lige over det kendte gys, før vi kastede os i vandet, som altså hver gang er en skøn og dejlig oplevelse og ikke mindst for vores barnebarn på 4 år, der sammen med sine forældre holdt ferie hos os et par uger, og som bestemt under glade hyl og skrål nød at baske rundt i vandet båret op af sine svømmeluffer. Denne sø, som jeg tidligere har berettet om, indeholder et meget rent og klart vand og kan i sit store omfang bades i overalt.
Vores mellemste og ferierende barnebarn foran stenkolossen, som også kaldes for troldestenen.
Naturligvis skal der også afses tid til andet end driver- og badelivets glæder, så en udflugtstur til et sted, vi ikke havde været før blev foretaget, selv om solen simrede fra en skyfri himmel, men godt forsynet med kolde drinks i køleboxen kørte vi mod bestemmelsesstedet, som var os blevet fortalt skulle være en kæmpe rokkesten gemt inde i et skovområde og hvad næsten ellers, når der tænkes på de enorme skovområder, man ser overalt i Sverige.
Efter en del søgen fandt vi endelig stiområdet, som skulle føre os mod målet, hvor bilen blev parkeret. Efter en spadseretur på vel nær 2 km mødte vi så pludselig et større område med enorme stenmasser i alle størrelser og lod sig fremvise i mange naturskabte formationer, og der midt i denne granitmasse af stenblokke tronede vores udflugtsmål op, som et gigantisk monument fra istidens naturskabte tilblivelse i norden, som grundet denne periode i verdensnaturen har efterladt mange fantastiske naturscenerier, der historisk set giver os et lille indblik i, hvilken kraft og energi, der har ligget bag ved denne naturbegivenhed, som skete for mange tusinde år siden. For 15000 år siden menes hele Sverige at have været tildækket af is, som kaldes forntiden eller forhistoriske tid
Efter veloverstået forårsferie, kan jeg da vist godt kalde en god måneds ro og hygge i det svenske og skønne landskab, som vi for år tilbage fandt dette dejlige sommerhus iblandt!
Da vi ankom, var træerne kun i knop, men da forårsolen for alvor midt i april jog den lidt kolde luft på flugt, sprang knopperne ud, på træerne rundt om huset, som for de flestes vedkommende består af kirsebærtræer, og som billedet herover viser, fremstod, som det var, nemlig et årligt tilbagevendende smukt syn og blomstervælde.
Det dejlige til tider varme og livgivende aprilsvejr, som vi dette år i Danmark, som i Sverige, ja vel egentlig også forekom i det meste af Europa, og som, når man befinder sig blandt massevis af træer på denne måneds overgang til skønne maj, opleves en glæde ved at se diverse arter af fugle, som besøger og tager de ophængte fuglekasser i brug, som vi har foranstaltet ophængt rundt om i træerne. Svært at beskrive den oplevelse, der gives een en solbeskinnet maj morgen ved at stå og nyde denne intense stilhed i skoven bag os, der kun brydes af fuglenes sang, og ved at bemærke og se alt som grønnes, knopper der brydes og springer ud og blomsternes mangfoldige farver, der ses overalt, er så afgjort en fornemmelse af følelsesmæssig stor værdi.
Derfor forlader man heller ikke denne skønne "oase " blandt Sveriges mange smukke naturområder uden en hvis form for vemod, som hurtigt bliver til glæde vendt ved tanken om, at et snarligt og glædeligt gensyn er indenfor rækkevidde ved tanken om, at det så er sommerferien sammen med svigerbørn og børnebørn, der skal fejres og nydes med alt, hvad dette indebærer af sommerlivets glæder. Så bestemt savner vi ikke længere de mange og lange flyveture rundt i verden, men nøjes gerne og ganske sandt med " kun " at pakke bilen, finde færgen og vort svenske sommerhus, som findes et skønt sted ved en af landets større søer og tilligemed i et dejligt grønt og meget frodige område. Og skal det bemærkes! altid en oplevelse, at være iblandt !
Da 2012 blev til 2013 -
havde min familie og undertegnede forlængst besluttet inden da, at det kunne være hyggeligt, som så meget andet, at forlade sin bopæl med de trygge og varme rammer, som man færdes iblandt til dagligt, til i bogstaveligste forstand at overskride sine grænser og på den måde forlade sit hjemland, og derved på en ny og anden måde at opleve denne årets sidste aften, der med et enkelt timeslag forvandler sig på godt og ondt fra det gamle år til et nyt og forhåbentlig godt og lykkebringende fredfyldt år!
Mange familier tror jeg bestemt, har det lidt på samme måde. Det fremgår det jo helt klart af ved at betragte travlheden i lufthavne og banegårde, hvoraf mange, hvis de bliver spurgt, svarer, at de har pakket jul og nytåret ind og gemt det af vejen, for nogles vedkommende for første gang, og andre for anden eller flere ganges vedkommende. Flertallet, som trods alt hylder at fejre den fordumsforbundne og traditionelle højtid på, fatter jo nok ikke en "Nisse" deraf, men tider skifter som bekendt, og moderne tider forestår.
Globaliseringen har forlængst gjort det muligt at bevæge sig hurtigt og på flere måder rundt omkring i verden, som man får bekræftet ved at nærstudere rejsebureauernes kataloger, hvor det vrimler med gode tilbud vinter som sommer. Og mange mennesker orker simpelthen ikke at stå igennem December måneds hæsblæsende trængsel og alarm, men foretrækker eks.vis en jule- og nytårsferie under sydens sol.
Og netop det tror jeg, sammenholdt med, at julehøjtiden falder i sidste del af kalenderåret, gør, at mange forlader den kommercielle, mørke og på mange måder travle og stressende tid op mod julen, ved at søge til varmere og lysere himmelstrøg under rolige og afslappende former for de flestes vedkommende.
Det var nu godtnok ikke lige varmen og de lokkende hvide strande der var årsag til, at familien og jeg valgte at minimere nogle af de hyggelige juledage i julelampens skær, til fordel for at besøge vores sommerhus i Sverige, hvor sneen forlængst var faldet og lå som en knasende hvid dyne ved at gå på den, og det modsatte af varmen fornemmede man hurtigt var kulden. Men det skal siges, at vi lang tid forinden og med min udenlandske svigersøn som foregangsmand, havde fastlagt, hvis ellers vejret artede sig vel, at køre dertil, og som noget nyt fejre nytårets komme på denne måde.
At bevæge sig rundt i de svenske skove og de små byer uden for sæsonen ved vintertide er bestemt en modpol til sommerens langt mere aktive foretagsomheder, men så absolut en oplevelse værd. Ingen gadelys ses på lang afstand, så når mørket har sænket sig over os, er der virkelig bælgmørkt, og hvis man befinder sig et sted eller bevæger sig udenfor og lader blikket glide op mod himlen, kan man der under gunstige vejrforhold betragte en fantastisk nattehimmel med div. stjernebilleder og millioner af stjerner, som på ingen måde bliver spoleret af kunstigt lys fra vores omgivelser, men fremvises helt extraordinært på den oplyste himmel.
Ellers blev dagene brugt aktivt i form af vandreture i naturen, til kælketure med børnebørnene, og skiene blev også benyttet til stor moro for dem med videoen i hånden.
Selve nytårsaften er den eneste af den slags, jeg har oplevet stort set uden bulder og brag. En lidt underlig og speciel fornemmelse at befinde sig en nytårsaften i et svensk sommerhusområde, gemt mellem sø og skov, omgivet af mørke og stilhed, som kun denne nytårsrnat blev afbrudt af tre mindre affyrede raketter da vi skiftede 2012 ud til fordel for 2013
Og hvad kan man så sammenfatte ud af dette--Joooe, det var da bestemt en ny og anderledes måde at fejre årskiftet på, samværet med børn og børnebørn, og øvrige familie under hyggelige former foran den åbne pejs, hvor brændeknuderne ved ildens hjælp varmede og knitrede og fremdrog en lun og skøn atmosfære, som bidrog til, at hver dag hen mod årets sidste dag blev en hyggelig oplevelse, og denne den sidste dag og aften i det gamle år, blev på alle måder en anderledes rolig og bemærkelsværdig aften end det hidtil kendte ! men absolut også en dejlig oplevelse at være med til og erfare.
I min interesse for at "forske" lidt i den hellige Birgitte af Vadstena har jeg flere gange stødt på navnet Alvastra, uden dog at hæfte mig mere ved det, men så læste jeg på et tidspunkt, at Birgitte skulle have boet og levet der i en kortere periode sammen med sin mand Ulf.
Så det vakte min nysgerrighed for at se og vide noget mere om dette ægteskab mellem Birgitte og hendes mand, især om hvem hendes mand egentlig var?. Der findes, såvidt jeg kan fornemme,.ikke ret meget historisk materiale, som kan berette noget mere om denne person. Men jeg har kunnet finde frem til, at han var søn af Ridderen Gudmar Gudmarsson og hans mor hed Margreta Ulfsdotter, som boede på gården Ulvåsa i Østergötland.
I 1316 tallet indgik den unge og endnu umyndige 18 årige Ulf ægteskab med den purunge og ikke helt uvillige 13 årige Birgitte Birgesdotter. Efter den kirkelige handling og vielse bosætter de sig også på Ulvåsa, som havde format til at være et gods i Ekebyborna sogn, hvor hun i de omkring de ca. 20 år, de bor der føder hele 8 børn delt mellem 4 piger og 4 drenge, samt lever sandsynligvis et lykkeligt og problemfrit liv der.
I året 1320 bliver Ulf udnævnt til ridder og tildeles også titlen lagmand i Närke, som han varetager i perioden 1328-1330. 9 år senere altså i året 1339 bliver han også udnævnt som rigsråd 41 år gammel.
Både Birgitte og Ulf var meget troende, og sammen foretog de flere rejser til kendte hellige steder, som i året 1340 til Norge for at bese Olof den helliges grav i Nidaros. Året efter foretog de en længere rejse, som strakte sig over ca. 2 år, til byen Santiago de Compostela i Spanien, hvor de besøgte St. Jakobs grav.
I året 1344 begiver de sig på hjemrejsen, og under denne bliver Ulf alvorligt syg og efter den lange og strabasserende rejse hjem til Sverige, flyttede de til Alvastra kloster og bosatte sig der. Ulf kom sig dog aldrig over sin sygdom, og året efter døde han i klosteret, hvor han også blev begravet.
Efter hans død levede Birgitte i streng askese sammen med de yngste af børnene i Alvastra, og her modtog og nedskrev hun nogle af sine 700 åbenbaringer.
Klosterets kirkerum. Bag muren til venstre findes Ulf Gudmarsson,s gravsten.
Der var skuespil om aftenen,derfor trappen som ses
Da jeg er så heldig ofte at feriere i landsdelen Østergötland i Sverige, og ikke har så forfærdelig langt til Alvastra, besluttede jeg, på et tidspunkt af seneste ferie, at ville besøge stedet, hvor disse historiske begivenheder har fundet sted! En dejlig solskinsdag kørte vi ad snoede veje mod en lidt større by, som hedder Ødeshøj, hvor vi gjorde ophold tæt på byens kirke, som vi naturligvis besøgte, og som vi altid gør, når muligheden herfor er tilstede.... Kirken var i sin tid blevet anlagt på om ikke en bakke, så dog en stigning midt i byen, hvorfra kirken med sit tårn ser flot og indbydende ud, og som kan ses fra flere vinkler, uanset hvor man befinder sig i byen. Kirkens interiør var ikke prangende, men ganske almindeligt i sin udformning, som er typisk for sognekirker af den størrelse, men som altid med de nuancer og forskelle, der deler dem, er det altid interessant og givende at besøge disse ofte meget gamle og smukke kirker.
Emil fra Katthult.