Porsesnaps lavet på porseplantens rakler!
Denne overskrift, som jeg fandt ved et besøg hos en kryddersnapse forhandler og afsluttede med i et tidligere indlæg om kryddersnapse, synes jeg så til gengæld skal danne starten og overskrift til dette blogindlæg, som ikke er tiltænkt som en anvisning i de ædle kryddersnapses tilvirkning og frembringelse, dertil henviser jeg på det fornemste til de mange krydderspecialister, der med deres mange bud på, hvordan de hver især mener, en eller anden velduftende krydderurt eller plante kan omsættes til en smagfuld kryddersnaps eller bjesk, som den også kan benævnes som.
Vendsyssel Historiske Museum's Have
Hjørring
Men som tilflytter til anden by og efter længere tids fratrædelse fra arbejdslivet kan behovet for finde nye tiltag og gøremål til at imødekomme tiloversblevne fritid med. Og det var netop set ud fra denne vinkel, at min og min hustrus mange vandreture i de smukke grønne områder i og omkring vores nyehjemby i det sønderjyske, hvor en frisk travetur rundt om søen, der bedst kendes under navnet " Haderslev Dam ", som mange vil kunne huske ud fra den tragiske bådulykke i 1959, hvor 57 mennesker omkom, da båden brød i brand. Men altså, ved at bevæge sig rundt langs veje og stier, der omkranser søen, undgår man ikke i de sommerlige måneder at bemærke den flora og fauna, der ses og omgiver en, og lysten til at botanisere yderligere forstærkes ved at se de mange arter af buske, urter, bær og planter, som naturen beriger os med, og som menneskene langt tilbage i tiden har gjort stor nytte af ved fremstilling af naturmedicin fra de helsevirkende urter, som bestemt også i vor tid anvendes til stor gavn for medicinalindustrien og videnskaben i visse sammenhænge og min lyst til at forsøge at lave en kryddersnaps til eget velbefindende.
Er man så heldig som jeg at bo tæt ved en stor og smuk park, kan man der betragte, i en velanlagt urtehave, mange slags forskellige krydderurter, hvoraf mange ved berøring dufter behageligt og velkendt. Denne mulighed for krydderurterentusiaster findes også rigtig mange steder i Danmark. Nemlig i de byer og egne, hvor der findes slotte, klostre og herregårde. Her kan man oftest finde større eller mindre urtehaver. Jeg selv husker fra min ungdomstid i Hjørring den smukke gamle museumshave, som jeg siden flere gange har besøgt. Den var tidligere præstegårdshave og urtehave med gamle lægeplanter. Her kan man gå på opdagelse blandt de mange dejlige urter eller med på en af de guidede rundvisninger, som tilbydes. Er man tæt på kongeåen findes der nærved en stor 5000 m2 have med ca. 1200 forskellige krydderurter, medicinplanter, snapseurter og farveplanter, så absolut noget for en hver smag. Haven tilbyder også gratis rundvisninger. Krydderhaven ligger i Plougstrup, Gredstedbro. Den første krydderurtehave jeg i sin tid besøgte, ja det ligger faktisk mange år tilbage, men det var på en escursionstur til Vitskøl Kloster, hvor besøget kun, husker jeg, skyldtes klosterets fornemme urtehave. Hver gang jeg befinder mig et sådant sted falder snakken og tankerne hurtigt hen på at kunne få lyst til, ud fra nogle af disse urter, at forsøge, at lave sin egen urtesnaps eller bjesk.
Vitskøl kloster's urtehave Foto : Visit@himmerland.dk
Jeg er jo som bekendt ud fra tidligere indlæg ofte på besøg i Sverige, hvor der findes krydderurter i rige mængder om og ved de store sø- og naturområder, som der forefindes overalt. Porse, Malurt o.s.v. findes i rigelige mængder, som bringer mig frem til et møde og hyggestund sammen med nogle svenske venner, hvor talen faldt på emnet krydderurter og porsesnaps hvilket afstedkom, at de selvsamme venner fortalte, at ved en sø nær deres bopæl fandtes porseplanter overalt. Nogle dage senere kom de med en stor buket af porseplanten til flere års forbrug og videre forarbejdning med forbehold og ret til selvsmagning næste gang vi ses!
Så min nye smagfulde hobby, og altså ikke bare tanken derom, er endt med, at jeg nu er begyndt at lave mine egne kryddersnapse ud fra div. opskrifter fra andre kryddersnapsehoppyanere,
hvoraf jeg gerne henviser til et par gode hjemmesider.-
Signe Hansen kryddersnapse.dk
Kryddersnapse.dk
Her ses nogle af mine kryddersnapse, som er sat til lagring!
Foto: LH.5 jan. 2011
Hvorfor nu denne overskrift? Såmænd, fordi jeg blandt mine bøger en dag fandt nogle hengemte ark og kopier på forskellige kryddersnapse og fandt, ved at indlemme dem i min blog, at det kunne være af interesse for eventuelle andre potentielle læsere at berette om og viderebringe og derved skabe grobund for selv at lave sin egen kryddersnaps, som også kendes under navnet bjesk. Jeg selv ynder da ved diverse lejligheder at smage på, hvad planter og urter frembringer af smag, når de over en lagringstid tilføres snapsen. Overskriften på mine tilvejefundne opskrifter bærer navnet: Signes Klitbjesker, frit efter Signe Hansen, Hirtshals.
Porse!
Foto: G.StavnsboKrydderurter til lagring
Planten Kvan!
Foto: G.Stavnsbo.
Malurt !
Toppene i blomst plukkes i juli-aug.
De friske eller tørrede toppe
dækkes med snaps!
Trækker højst 1 døgn, hvorefter den filtreres.
Lagringstid. Jo længere-jo bedre!
og derefter fortyndes godt!
Porse !
Bladene plukkes juli-aug.
De friske eller tørrede blade dækkes med snaps!
Trækker 8 dage hvorefter den filtreres.
God som ny, men også god som lagret.
Som ny skal den ikke fortyndes,
men lagret fortyndes den efter smag!
Perikum !
Blomsterne plukkes juli-aug.
Friske eller tørrede blomster dækkes med snaps!
Trækketid 5-8 dage hvorefter den filtreres.
God som ny, men også god som lagret.
Som ny skal den ikke fortyndes, men lagret
fortyndes den efter smag!
Blåbær !
Bærrene plukkes aug.-sept.
De friske bær dækkes med snaps.
trækketid 2-3 mdr. hvorefter den filtreres.
Lagringstid.....jo længere jo bedre!
Fortyndes efter smag.
Tilsæt evt. lidt sukker!
Enebær !
½ modne og ½ grønne bær plukkes sept.- dec.
Bærrene tørres, og stødes let og dækkes med snaps.
Trækketid 14 dage til 1 mdr. hvorefter den filtreres.
Lagringstid.....jo længere jo bedre!
Fortyndes efter smag.
Bærrene kan bruges igen.
Et glas sherry i ½ fl.bjesk er godt !
Rønnebær !
Bærrene plukkes godt modne i okt.
Læg bærrene i fryseren et par dage,
tø dem op og dæk dem med snaps.
Lagringstid.....jo længere jo bedre!
Fortyndes godt!
Frosten giver sødme.
Trækketid. 1 mdr. hvorefter den filtreres.
Slåen!
Bærrene plukkes godt modne i okt.
Læg bærrene i fryseren et par dage, tø dem op
og dæk dem med snaps.
Frosten giver sødme.
Trækketid. 3 mdr. hvorefter den filtreres
Lagringstid.....jo længere jo bedre!
Fortyndes efter smag.
Tilsæt evt. lidt sukker.
Timian !
Blomster og blade plukkes juli-aug.
En buket sættes på en fl. snaps.
Trækker en uge, hvorefter den filtreres.
Lagringstid.....jo længere jo bedre!
Fortynding 1-2 snapseglas pr.½ fl.
eller efter smag.
God at blande med andre!
Brombær !
Bærrene plukkes aug.-sept.
De friske bær dækkes med snaps.
Trækker 2 mdr. hvorefter den filtreres.
Lagringstid.....mindst 3 mdr.
Fortynding efter smag.
Røllike !
Blomsterne plukkes i juli- aug.
De skylles, tørres og dækkes med snaps.
Trækker 5-8 dage hvorefter den filtreres.
Lagringstid.....jo længere jo bedre.
Forttynding 1-2 snapseglas pr.½ flaske
eller efter smag
Perikon !
Blomsterne plukkes juli-aug.
Friske eller tørrede blomster
dækkes med snaps.
Trækker 5-8 dage
hvorefter den filtreres.
God som ny, men også god lagret.
Som ny skal den ikke fortyndes
lagret fortyndes den efter smag.
Tormentil/ Blodrod !
Roden graves op
hen på sommeren.
Roden renses, skæres i skiver
og dækkes med snaps.
Trækker 8 dage,
hvorefter den filtreres.
Lagringstid.....jo længere jo bedre.
Fortynding 1-2 snapseglas pr. ½ fl.
eller efter smag.
Roden kan bruges igen.
Der skal blot hældes snaps over.
Kryddersnapsen blev i middelalderens klostre anvendt som helbredende drik. Brændevinen var i sig selv stimulerende, men også de urter, der blev tilsat, blev anset for helbredende for forskellige sygdomme.
Endnu drikkes kryddersnaps eller bjesk af nogle på grund af den helbredende virkning, men for de fleste er den nu blot et nydelsesmiddel.
For Signe Hansen, Hirtshals Bjeskens dronning! har det været lidt af begge dele. Hun har lavet bjesk siden 1940 og har omkring fyrre af dem, mange af urterne til sine bjesker finder hun i klitterne ved Hirtshals. Og med opskrifterne over disse linier, er der rig mulighed for at afprøve og tilvirke nogle af dem, og efter veludført fabrikation i en nydelsesstund lade sig imponere over, hvad disse bær og urter kan bibringe af smag og behag!
Hvis man, som jeg selv har prøvet besøger byen og medbringer sin egen fl. klar BRØNDUM SNAPS, kan man ved også at besøge Hirtshals Museum få den blandet til en Bjesk efter eget ønske mod et mindre vederlag. Jeg valgte de to førstnævnte Bjesker herunder. Museet er absolut en oplevelse at besøge, og der kan man som gæst, få et godt indblik i afdelingen for Signe Hansens mange velsmagende Bjesker.
(Vær obs på åbningstidpunkter)
NB! Hvilken snaps bør man anvende for tilberedning af Kryddersnapse, der anbefales fra flere sider kommenfri snaps, eks.vis den klare Svendborg snaps, som også normalt er den billigste, samt den nye Brøndum snaps klar, som kun indeholder en mindre del af tilsatte smagstoffer.
Opskrift på en Hirtshals Bjesk !
1 del Porse
1 " Røllike
1 " Enebær
1 " Perikon
½ " Blodrod
http://www.culinary-denmark.com/omraade/nordjylland/hirtshals-bjesk#
Opskrift på en Ægte Vendsyssel Bjesk !
1 del Porse
1 " Enebær
1 " Malurt.
Opskrift på en Museumsbjesk !
6 dele Blodrod
3 " vild Timian
1 " Porse.
Opskrift på en Klitbjesk !
1 Del Røllike
1 " Porse
1 " Perikon
Vær go' ved dine gæster, lad dem smage dine Bjesker!
Af gode grunde besøger jeg nogle gange om året Sverige, som sammenlignet med Danmark, har en hel del flere og i rigt mål af diverse brugbare urter til fremstilling af bl. a. kryddersnapse. Efter at have læst om porsesnapsens lyksaligheder, som jeg godt nok kendte i forvejen, men kun, som nyder af dens smag ved diverse selskabelige lejligheder! Men hvorom alting er, som sagt så gjort, og ved at læse om porseplantens cyklus, til hvornår dens rakler udvikles, som begynder tidligt om foråret til og med maj måned, raklerne, som er plantens nyudsprungne skud, skal plukkes inden de åbner sig helt op. Og da jeg netop, som altid på dette tidspunkt, befinder mig på vort område i Sverige, kontaktede jeg min svenske nabo, som kunne berette om en af de utallige søer, som findes overalt og tæt på vores sommerhus, hvor omtalte porse findes. Og med ham som guide begav vi os af sted til omtalte sø, hvor vi fandt et større område med porse, hvorpå omtalte rakler hængte i massevis lige til med fingrene at trække af planten, som den på ingen måde tager skade af! Og med en pæn fyldt pose med de omtalte rakler forlod vi atter søen, som tillige med naturen og terrænet omkring sig, udgør et meget benyttet løbe- og konditionsmæssigt område.
Hjemme i Danmark igen blev raklerne renset og tørret, derefter fratog jeg en pæn håndfuld, som blev puttet i en flaske, der svarer til at kunne påfyldes med indholdet af 70 cl. spiritus. Opskriften følger som nedenfor beskrevet!:
Tag en pæn håndfuld rakler ca. 1 dl. og kom dem i ovennævnte flaske størrelse,
Fyld flasken el.- glasset op med klar brøndum snaps el.- vodka,
Skru låget på og lad den trække i 1 uge, (længere trækketid giver en stærkere essens)
Raklerne vil flyde ovenpå, men falder langsom til bunds,
Efter endt trækketid, sies raklerne fra gennem et kaffefilter! og hældes derefter på karaffel el. anden pænere flaske.-
Lad nu snapsen lagre mindst 1 måned inden den skal nydes, den bliver bedre jo længere tid der går!
Fornemmes smagen, at være for stærk, så prøv med en fortynding 1-3.
Porseplanten vokser ved søer, i hede, moser, og visse kyststeder.
Den findes bedst i Nord- og Vestjylland.