8. Tiden efter og i dag

The civil rights act

Marchen mod Washington, angrebene på frihedskæmperne, græsrodsarbejdet og mordet på præsident Kennedy, oktober 1963, førte til, at The Civil Rights Act kunne vedtages. Loven, der blev underskrevet at præsident Johnson i juli 1964 var skelsættende ved, at den forbød diskrimination baseret på race, religion, køn eller national oprindelse og forbød ulige krav for sorte og hvide borgere i forbindelse med, at borgere registrerede sig som vælgere. Loven forbød også raceadskillelse i skoler, på arbejdspladser og i offentlige boliger.

Afroamerikaneres rettigheder i dag

Selv om vedtagelsen af The Civil Rights Act var en kæmpe sejr for borgerrettighedsbevægelsen betød det dog ikke, at den afroamerikanske befolkning opnåede ligestilling med den hvide befolkning. Selv her 50 år senere, findes der stadig racisme i USA. Dette kommer bl. a. til udtryk med Black Lives Matter-bevægelsen, der startede i det afroamerikanske samfund i USA. Bevægelsen fører kampagner mod vold og strukturel racisme overfor sorte mennesker, politibrutalitet og racediskrimination i det amerikanske retssystem. Bevægelsen tog til i styrke efter en hvid politibetjents mord på den afroamerikanske mand George Floyd i 2020.