4. Borgerkrig og raceadskillelse

Slaveriet og Kristendommen

I 1800-tallets USA spillede tolkningen af den kristne religion en afgørende rolle for befolkningens holdning til, hvorvidt slaveri skulle være tilladt eller afskaffes. De fleste kristne amerikanere mente, at det, der stod i Bibelen skulle forstås bogstaveligt, og at slaveriet dermed var en kristen institution.

Heroverfor stod abolitionisterne (’afskafferne’), der ønskede en ophævelse af slaveriet. Abolitionisterne argumenterede med, at slaveriet var i modstrid med Bibelens generelle budskab om retfærdighed, barmhjertighed og tilgivelse. Abolitionisterne fremhævede særlige bibelpassager fx: ’Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem’ (Lukas 6,31).

Nordstater mod Sydstater

I takt med Nordstaternes industrialisering (jern- og kulindustri) indførte de enkelte stater forbud mod slaveri, hvilket flugtede med samtidens idealer om frihed og lighed. Men på sydens store plantager fortsatte slaveriet, fordi man var økonomisk afhængige af store mængder billig arbejdskraft til dyrkning af bomuld og tobak.

I perioden fra 1850 til 1861 blev forholdet mellem Nordstaterne og Sydstaterne mere og mere anspændt, og uenighed om slaveri var en af hovedårsagerne. I 1854 ledte slavespørgsmålet til dannelsen af Det Republikanske Parti, der ønskede at afskaffe slaveri i hele USA.

Den Amerikanske Borgerkrig

Ved præsidentvalget i 1860 vandt den Republikanske kandidat Abraham Lincoln. Af frygt for at Lincoln skulle forbyde slaveriet, løsrev South Carolina, Mississippi, Florida, Alabama, Georgia, Louisiana og Texas sig fra Den amerikanske føderation. I stedet dannede de d. 8. februar 1861 samarbejdet Confederate States of America (Amerikas Konfødererede Stater). Senere sluttede Arkansas, Tennessee, North Carolina og Virginia sig til dem.

Denne splittelse af USA kunne Lincoln og Nordstaterne ikke acceptere, og 12. april 1861 brød Den Amerikanske Borgerkrig ud. Den amerikanske borgerkrig varede fire år og blev den blodigste konflikt på amerikansk jord til dato. Mere end 600.000 mennesker mistede livet - 365.000 på Nordstaternes side, 260.000 på Sydstaternes.

Jim Crow og raceadskillelse

Nordstaterne vandt Borgerkrigen. Dette medførte indførelsen af en ny lov, der betød, at ”alle slaver i Sydstaterne nu var at regne for frie mænd”. Alligevel vedblev afroamerikanere med at være andenrangsborgere i Sydstaterne. De frigivne slaver blev holdt nede med det såkaldte Jim Crow system, der baserede sig på raceadskillelse (segregation), og som blev opretholdt gennem det princip, der kendes som 'Adskilt, men lige'.

Det betød, at raceopdelingen var en del af hverdagen i Sydstaterne. Skoler, restauranter, parker, bænke, biblioteker, hospitaler, fængsler, teatre, busser og tog osv. var alle opdelt i sorte og hvide afdelinger. Kendetegnende for systemet var, at afroamerikaneres faciliteter konsekvent var dårligere end hvide amerikaneres.