2. Tidlig afroamerikansk musik

Work songs

Afroamerikanske arbejdssange udviklede sig under slaveriet men havde deres oprindelse i afrikanske sangtraditioner. Sangene hjalp til at arbejde i et fælles tempo men kunne også hjælpe slaverne til modstå strabadser og til at udtrykke vrede og frustration. I mange tilfælde blev arbejdssange brugt som en form for oprør og modstand.

Typisk for mange afroamerikanske arbejdssange er call-and-response, hvor en ”caller” synger en frase, og koret svarer enten ved at gentage eller med et omkvæd. Særligt for den afrikanske call-and-response tradition er, hvordan caller og kor overlapper. Derved opstår polyfoni, altså flere melodier på samme tid.

En afgørende komponent i call-response er improvisation. Forsangeren har frihed til at improvisere over melodien, mens koret normalt gentager sin grundlæggende melodilinje uden ændringer. Call-response indgår i mange former for afroamerikansk musik, fx soul, rhythm’n blues, funk og gospel.

Spirituals

Mens de slavegjorte afrikanere var i Afrika, havde musik været centralt i deres liv som led i vigtige livsbegivenheder og daglige aktiviteter. Men de europæiske kolonister i Nordamerika tog afstand fra de slavegjortes afrikansk-prægede musikalske ritualer, fordi de anså dem for at være afgudsdyrkende og vilde. Som følge heraf blev det mange steder forbudt de slavegjorte at forsamles og spille og synge, og dette måtte derfor foregå i hemmelighed.

I stedet introducerede slaveejerne de slavegjorte til kristendommen. Og de blev fascineret af de bibelske historier, der indeholdt paralleller til deres eget liv. Historierne blev til sange, ’spirituals’, om bibelske personer som Daniel, Moses og Joshua. Da kristendommen tog fat i slavebefolkningen, tjente spirituals som en måde at udtrykke den nye tro på, såvel som dens sorger og håb, og ofte med en dobbeltbetydning.

Mange spirituals har kristne salmer som udgangspunkt men med et markant afrikansk udtryk. Rytmisk er de karakteristiske ved en fast stærk puls, synkoper, trioliserede underdelinger (ligesom i ”swing”) og betoninger på 2 og 4. Sangligt er de karakteristiske ved at indeholde improvisation og ”blå” toner. Ligesom i work songs indeholder de typisk call-response.

Afroamerikanske kirkegængere deltager i fællessang. © Ken Thompson

Oh Mary, don’t you weep, don’t you mourn

'Oh Mary don't you mourn' tager udgangspunkt i den bibelske fortælling om Maria og hendes bøn til Jesus om at vække hendes bror Lazarus fra de døde. Samtidig refererer den til historien om Moses, der fik Det Døde Hav til at skille sig, hvorefter det igen samledes og druknede Faraos hær. Kodede budskaber om håb og modstand.

Well if I could, I surely would,
Stand on the rock where Moses stood,
Pharoh's army got drownded,
Oh Mary don't you weep.

Hør The Swan Silvertones synge Oh Mary

Hør Rune H. & The Gospel Brothers synge Oh Mary

Didn’t it Rain

”Didn’t it Rain” er inspireret af fortællingen om Noas ark, det skib som Gud befaler Noa at bygge til sig selv og sine dyr for at undgå Syndfloden.

Teksten siger:

Didn't it rain, children
Talk 'bout rain, oh, my Lord
Didn't it rain, didn't it rain, didn't it rain oh my Lord
Didn't it rain?
It rained 40 days, 40 nights without stopping
Noah was glad when the rain stopped dropping
Knock at the window, a knock at the door
Crying brother Noah can't you take one more
Noah cried no, you're full of sin
God’s got the key and you can't get in

Hør Rune H. & The Gospel Brothers synge Didn’t it Rain

Hør og se Sister Rosetta Tharpe synge og spille Didn’t it Rain i Manchester, UK, maj 1964