7. Syng for frihed (Nina Simone)

The Freedom singers

The Freedom Singers var en vokalgruppe, der turnerede rundt og sang ved forskellige demonstrationer og møder. Freedom Singers blandede talt og musikalsk kommunikation og ledede fællessang. At synge sammen gav demonstranter styrke til at deltage i demonstrationer og frihedsture - og til at udholde fængselsophold, verbale og fysiske overgreb, politihundeangreb og højtryksbrandslanger rettet mod dem. At synge disse sange forenede demonstranterne i deres fælles mål: frihed og lighed.

Fordi melodierne og teksterne var så velkendte for deres sorte amerikanske lyttere, var Freedom Singers i stand til at skabe metaforer, der relaterede til deres sag. Ved at ændre teksten i den traditionelle musik, hyldede Freedom Singers på den ene side fortiden og på den anden side den igangværende kamp. Og fordi folk var fortrolige med musikken, kunne de nemt lære den og "mundtligt overføre" det nye budskab.


Woke Up This Morning With My Mind Stayed On Freedom

En af de sange Freedom Singers var med til at udbrede, var sangen ‘Woke up this morning with my mind stayed on freedom’.

Tekst

||: Woke up this morning with my mind stayed on freedom :||

Hallelu (hallelu), Hallelu (hallelu), Hallelujah

||: I'm walking and talking with my mind stayed on freedom:||

Hallelu (hallelu), Hallelu (hallelu), Hallelujah

Sangen kan høres her i en a capella udgave med de oprindelige Freedom Singers

Her er en udgave med den amerikanske sanger, guitarist og menneskeretsforkæmper Odetta.

Nina Simone

Mange etablerede musikere engagerede sig i borgerretskampen, bl. a. ved at skrive sange, der var stærkt kritiske over for den afroamerikanske befolknings urimelige forhold. En af dem var sangeren og pianisten Nina Simone (1933-2003). Simone havde selv som sort kvinde oplevet racisme, da hun blev nægtet optagelse på musikkonservatoriet som klassisk pianist. I stedet fik hun en karriere som sanger, pianist og sangskriver og blev en markant stemme i kampen mod racisme.

‘I Wish I Knew How It Would Feel To Be Free’

Nina Simone’s fortolkning af sangen ”I Wish I knew How It Would Feel To Be Free” blev et af borgerretsbevægelsens meget populære ”lydspor” og er stadig den dag i dag en sang med stor betydning for den afroamerikanske befolknings kamp for frihed.

I wish I knew how it would feel to be free

I wish I could break all the chains holding me

I wish I could say all the things that I should say

Say 'em loud, say 'em clear

For the whole round world to hear


Hør Nina Simone synge I wish I knew how it would feel to be free