6. Protest gennem ikke-vold og sang (Martin Luther King)

Martin Luther King*

Martin Luther King var en ung præst i Montgomery, der blev leder af busboykotten. Dette gjorde King til den åndelige lederskikkelse for den amerikanske borgerrettighedsbevægelse.

King førte an i adskillige marcher og kampagner mod sociale uretfærdigheder for afroamerikanere og deres mangel på grundlæggende rettigheder som f.eks. retten til at stemme ved de forskellige valg. Med sin opfordring til fredelig protest uden vold var King i stand til at inspirere millioner af både sorte og hvide i kampen for lighed. Strategien med ikke-vold baserede King på kristendommens budskab om næstekærlighed.

Martin Luther King ved en pressekonference, 1963

*Martin Luther King modtog i 1964 Nobels fredspris for sin ikkevoldelige kamp for frihed. Martin Luther King blev skudt og dræbt den 4. april 1968 på en hotelbalkon. Gerningsmanden var en tidligere dømt mand med et racistisk motiveret had til King. Efter mordet på King udbrød der voldelige optøjer i en lang række amerikanske byer. Tredje mandag i januar er hvert år helligdag i USA til minde om Martin Luther King.

Hårdhændede reaktioner

Borgerretsbevægelsens ikkevoldelige protester blev mødt med hårdhændede reaktioner fra politi og myndigheder. I foråret 1963 blev byen Birmingham i Alabama – en af de byer hvor raceadskillelsen og racismen var værst – blev de fredelige demonstranter tævet med knipler, bidt af hunde og spulet med brandslanger. Mange blev anholdt og sat bag tremmer i store grupper. Aktionerne foregik for rullende kameraer, og de voldsomme TV-billeder fik et flertal af amerikanerne til at tage parti for demonstranterne og kritisere politiet.

Marchen i Washington

Begivenhederne i Birmingham gav for alvor Borgerrettighedsbevægelsen vind i sejlene. Kampen for ligestilling havde udviklet sig til en folkelig bevægelse, der også kunne inspirere mange hvide til at støtte afroamerikanernes sag. Kampen kulminerede ved den berømte "March on Washington for Jobs and Freedom" d. 28. august 1963 i Washington med en kvart million deltagere. Her holdt Martin Luther King sin mest berømte og gribende tale – ’I have a Dream’.

Talen slutter med disse ord: “When we let freedom ring……. from every state and every city, we will be able to speed up that day when all of God’s children, black men and white men, Jews and Gentiles, Protestants and Catholics, will be able to join hands and sing in the words of the old spiritual, Free at last, free at last. Thank God Almighty, we are free at last.”


Demonstranter der deltager i marchen i Washington, 1963

Hør Martin Luther King's 'I have a Dream' tale i denne video. Citatet om "Free at last" kommer helt til sidst.


Free at Last

||: Free at last, free at last, thank God almighty I’m free at last :||

On my knees when the light passed by

Thank God almighty I'm free at last

Thought my soul would rise and fly

Thank God almighty I'm free at last


Hør Free at last med R.H. & The Gospel Brothers