Kvalitativ metode

Hvad er kvalitativ metode?

Kvalitativ metode er en fællesbetegnelse for en række forskellige undersøgelsesmetoder som eksempelvis forskellige typer af interviews og deltagerobservationer. Kvalitativ metode er altså, når man lytter til folk eller observerer dem.
Med den kvalitative metode undersøger man, hvordan vi mennesker opfatter verden og for eksempel hvilke relationer der betyder noget for vores handlinger.Man forsøger at afdække mønstre i vores forståelser og praksisser og hvordan de hænger sammen med de situationer, de kommer frem i – eksempelvis om det er inden for familien, sammen med venner, til fest eller på arbejde – og hvilke dynamikker der er på spil. Herved opstår en kommunikationsproces mellem forsker og undersøgelsessubjekt - og forskeren betragter oftest ikke sit forskningsfelt som en genstand eller et objekt - som man ofte gør ved den kvantitative metode - men derimod som subjekt eller subjekter.
Dermed rummer den kvalitative tilgang muligheder for at opnå viden om forhold, der oftest er svære at kvantificere og måle med tal.Det er en helt anden form for udledning af sit materiale, end man laver, når man har kvantitative data, hvor man gerne undersøger årsagssammenhænge eller udbredelsen af noget.

Fordele/ulemper: kvalitative metode

Fordele:
- De åbne spørgsmål giver mere nuancerede svar
- Det er muligt at ændre sine spørgsmål under vejs, hvis respondenten svarer anderledes end forventet
- Metoden kan afdække komplekse problemstillinger
- Metoden giver en bedre helhedsforståelse af et emne

Ulemper:
- Den er mere ressourcekrævende
- Det er sværere at systematisere og analysere data
- Det er ikke altid repræsentative data
- Den sætter store krav til interviewteknik

Indsamling af data

Interviews

Interviewet som metode er meget udbredt inden for kvalitativ forskning.
Formålet med interviewet er at opnå en viden om specifikke personers meninger, holdninger og oplevelser. Interviewet forsøger at skabe en detaljeret og dybdegående indsigt i en begrænset mængde personers beretninger om bestemte begivenheder og situationer.
Interviews er samtaler – men de er styrede, og den ene deltager interviewer den anden eller de andre. Der er forskel på at snakke sammen og så at lave et interview. Et godt interview har et klart fokus, og derfor skal et interview planlægges. Planlægningen laves med en interviewguide.Formålet med en interviewguide er at opstille en oversigt over de relevante spørgsmål. Det skal være klart, hvilke emner, som vi ønsker interviewpersonens syn på og erfaringer med. Rækkefølgen er også vigtig.

Eksempel på interviewguide

Interviewguide-eksempel-VK.pdf

Deltagerobservation

Denne form for observation er kendetegnet ved, at man observerer en gruppe igennem en længere periode.
Formålet kan være at undersøge medlemmernes adfærd, samt den mening de tillægger deres handlinger og deres omgivelser. Derigennem kan der skabes en forståelse for alt det usagte – normer, værdier og uskrevne regler.Derfor er målet at nå så tæt som muligt på en oplevelse af gruppen ved at deltage i ritualer, dagligdag og det levede liv.
Metoden bygger således på, at forskeren på samme tid deltager i og observerer sociale interaktioner i den felt, der bliver studeret. Forskeren intervenerer ikke som forsker, men deltager så vidt muligt på lige fod med andre.Det specielle i deltagerobservation er bestræbelsen på hele tiden at være en insider og samtidig forhold sig refleksivt til situation som en outsider i felten. Denne vekselvirkning åbner for grundige og levende beskrivelser af felten, samtidig med at antropologen hele tiden forholder sig videnskabeligt til den indsamlede viden.

Det er vigtigt, at man ved præcist, hvad man vil observere på, inden man går i gang. Det kan man gøre ved at lave nogle kategorier, der er opstillet i et skema. Det er lige så vigtigt, at der er rigeligt med tomme felter, så man kan sætte nye kategorier ind i skemaet, hvis ikke de, der kommer forbi, passer ind i skemaet.
Eksempel på deltagerobservation:Et eksempel på deltagerobservation er den amerikanske sociolog Erving Goffmans studie af relationerne mellem patienter og medarbejdere på et psykiatrisk hospital fra 1950'erne. Goffman opholdt sig 'undercover' på hospitalet et helt år og afdækkede, hvordan patienterne blev institutionaliserede og kontrolleret af personalet, blandt andet gennem udpræget patientgørelse og fratagelse af egen identitet.

Bearbejdning af data

Kodning af data

Kodning af kvalitativ data er en proces hvor kvalitativ data, som f.eks. indsamles ved interviews eller observationer, opdeles i mindre, relevante dele og navngives. For at kunne arbejde med data er denne proces vigtig, da det vil overskueliggøre det samlede datasæt. F.eks. ved interviews får man store mængder data, der ofte transskriberes. Dette tekstkorpus skal nu kodes, så hver relevant udtalelse får et navn. At kode sit datamateriale skaber overblik over indholdet og strukturerer det, så det er lige til at gå til.

How to: Kodning af datasæt

1. Trin: kodning
1. koderunde - åben kodning (startkodelisten):- Fra tekst til nøgleord (i marginen)- Giver labels til dataindholdet- Formål: afdække tekstens indhold i fht. problemformuleringen- For at kunne afdække alt hvad der er relevant- Arbejd hurtigt gennem teksten og begræns antallet af koder
2. koderunde - lukket kodning (slutkodelisten):- Man kan enten have nogle foruddefinerede koder (ud fra teorien fx) eller man kan lade sig inspirere af de koder fra den åbne kodning- Her skal alt materiale kodes efter samme kodeliste (hvis man får en idé til en ny kode midt i kodningen, så skal man omkode det hele, så den nye kode appliceres på hele teksten)- Kan godt være identisk med startkodelisten (hvis man tog udgangspunkt i teori i den åbne kodning/gentager en undersøgelse)
2. Trin: Analyse og fortolkning
- Situationen efter kodningen: tekst fyldt med nøgleord - hva nu?- Displays er løsningen (grafisk fremstilling af mønstrene - hvilke sammenhænge og tendenser ser jeg i det kodet materiale)- Der kan komme mange analytiske displays inden det endelige foreligger
1. Konstruer det tomme display (med variable og analyseenheder)2. Udfyld displayet med tekstbidderne fra interviewet (tomhed er en oplysning om data og ikke en fejl/mangel ved data)3. Fortolk displayet (tæl, hvor ofte forekommer koden? Sammenlign koderne etc) 3. Trin: Formidling og vurdering
1. Formidlingsdisplay (selvforklarende, skal vise al data ét sted)2. Formidlingstekst3. Vurder egen analyse: alle laver uperfekte analyser, de skal bare være bevidste om det
Hvad skal man kommentere på?
Validitet:- Er der overenstemmelse ml koden og det bagvedliggende begreb?- Afspejler formidlingsdisplayet formidlingsdisplayet?
Reliabilitet: - Kan resultaterne testes/er kodelisten så eksplicit at man selv ville kunne kode det?
Generaliserbarhed: - Diskussion af analysens gyldighedsområde (bevidsthed om populationen og hvad der kan infereres derfra)

Google Sites

Report abuse