Diskursanalyse

Hvad er en diskurs?

Ordet diskurs kommer af fransk discourse 'samtale’.Diskurs er en sammenhængende kæde af udsagn, fx i samtaler, fortællinger, udredninger, argumenter og taler.
Indenfor sociologien er diskurs en institutionelt funderet måde at tænke på; en social ramme der definerer, hvad der kan siges om et givet emne. Der kan eksistere flere diskurser omkring det samme emne mellem forskellige sociale grupperinger.
Diskursteori har den grundantagelse, at virkeligheden skabes af den måde, som man tænker og taler om den på. Det er et udtryk for en stor grad af magt at kunne definere diskursen - og i diskursteorien sidestilles det med at definere virkeligheden. Der foregår således en stadig kamp om at have den herskende (hegemoniske) diskurs, der skal beskrive verden.Kampen om ordenes betydning er vigtig, fordi der - ifølge diskursteorien - ikke eksisterer en objektiv virkelighed eller sandhed. Virkeligheden er socialt konstrueret gennem sproget, og derfor bliver det meget vigtigt, hvem der har magten til at konstruere vores forståelse.

Eksempel: forskellige diskurser

Et eksempel kan være, hvordan vi forstår fattigdom - nedenfor ses to forskellige diskurser, der konkurrerer om at bestemme vores opfattelse af fattigdom. Diskursen omkring det, at være fattig, er netop noget, der har ændret sig løbende gennem historien - tilstanden er den samme, men vi forstår den på forskellige måder alt afhængigt af, hvilket samfund - og hvilken tid - vi lever i.

How to: diskursanalyse

Når man foretager en diskursanalyse, så undersøger man hvilken virkelighed, som afsenderen forsøger at skabe gennem sit sprogbrug - og herefter hvilke konsekvenser denne virkelighedsopfattelse har.
1. TekstgennemgangHer undersøger du forskellige dele af teksten, f.eks.:
- Nodalpunkter: det nøglebegreb, der står som helt centralt i diskursen, og som binder resten af diskursen sammen. F.eks. vil en religiøs diskurs ofte have Gud som nodalpunkt, hvor en liberalistisk diskurs vil have individets frihed som nodalpunkt.
- Flydende betegnere: de begreber, der skal indholdsbestemmes i en særlig retning, fordi de er afgørende for den diskurs, man forsøger at skabe - de er ikke på forhånd klart defineret, men er i konteksten indlysende gode, og noget som alle gerne vil identificere sig med (f.eks. "frihed" eller "solidaritet")
- Ækvivalenskæder: de begreber, der knyttes til nodalpunktet, og som er med til at indholdsbestemme det - f.eks. kunne nodalpunktet indvandring i en DF-diskurs have følgende ækvivalenskæde: fanatisme, udemokratisk, middelalderlig
- Ligheds-, forskelsdiskurs eller antagonistisk diskurs: forholdet ml A og B italesættes i diskursen enten som noget, der er ens, noget der blot er forskelligt, eller noget der er direkte modsætningsfyldt (antagonistisk)
- Narrativer: et typisk narrativ kunne være, at der har været en harmonisk tilstand, så ødelægges harmonien, hvilket efterfølges af drama/konflikt. Her træder helten så til og fjerner truslen, hvorefter harmonien genoprettes. I et sådan narrativ vil afsenderen ofte være helten, der også udpeger sin skurk.

2. Menings- og handlingshorisontenHer tydeliggør du, hvilke konsekvenser en given diskurs vil få.
- Først sammenfatter du selve tekstanalysen og viser hvilken meningshorisont, diskursen har. Meningshorisonten er den forståelse af verden, der skabes af diskursen.
- Dernæst udleder du handlingshorisonten. Handlingshorisonten er de handlinger, som diskursen tillader/ikke tillader aktørerne at foretage.For alt efter hvordan man forstår en given sag, så vil der være handlemuligheder som er oplagte og andre som ikke vil være acceptable.Hvis man f.eks. opfatter indvandring som et problem, så vil det ikke være acceptabelt at give indvandrere bedre vilkår, da man vil være nervøs for, at det vil bevirke en større indvandring. Tværtimod vil det være acceptabelt at stramme vilkårene, for at sikre færre indvandrere.Handlemulighederne vil til gengæld være omvendte, hvis man opfatter indvandring som en gevinst for samfundet - her vil det ikke være en mulighed f.eks. at opstille grænsebomme o.lign.
Det er meget vigtigt at få den sidste del af analysen med, fordi det er den, der viser os konsekvenserne ved de forskellige diskurser, og dermed det der er med til at afdække magtforhold.

Et eksempel fra den virkelige verden

I artiklen From Alliance to Security Community: NATO, Russia and the Power of Identity af Williams & Neumann foretages en diskursanalyse af forholdet mellem NATO og Rusland. NATO, oprindelig en Vestlig forsvarsalliance, har skulle gentænke sig selv og sin eksistensberettigelse efter kold krigs ophør. Der er således etableret et nyt narrativ, der skifter fokus fra NATO som garant for sikkerheden for medlemslandene til NATO som garant for samlet vestlig civilisation.Den italesættelse/narrativ giver Rusland 2 muligheder: Enten kan de acceptere en NATO-udvidelse mod Øst, hvilket i den NATO-etablerede diskurs, vil få dem til at fremstå civiliseret og europæisk. Eller de kan stille sig som modstandere af NATO-udvidelse og fremstå uciviliserede, ueuropæiske og stærkt nationalistiske. Såfremt Rusland ikke ønsker at fremstå således i deres udenrigspolitik, så giver denne nye diskurs dem ikke mulighed for at modsætte sig en øst-udvidelse i NATO. Det er den type magt diskurser kan have.

Guide til diskursanalysen

Poststrukturalisten Foucault

Teoretisk baggrund: Poststrukturalisme

Analyseformen, diskursanalyse, er den metode, der bruges inden for poststrukturalismen. Ifølge poststrukturalismen beskriver sproget ikke en objektiv verden – det er derimod med til at skabe vores virkelighedsopfattelse (via diskurser: ‘måden man taler om noget på’). Vi kan altså kun se verden gennem diskurserne (de strukturerer vores viden om verden), og derfor er det vigtigt at analysere diskurserne, for at demaskere de magtforhold, der eksisterer i samfundet.

Google Sites

Report abuse