Økonomiske overvejelser

Vismandsspillet- Økonomi på en sjov måde

Hvad er spillet?
Vismandsspillet er et undervisningsspil, hvor man kan lege finansminister og styre dansk økonomi. Spillet viser, hvordan forskellige politiske beslutninger (fx at ændre skatter eller offentlige udgifter) påvirker ting som arbejdsløshed, statens budget og betalingsbalancen.

Eleverne kan eksperimentere med forskellige økonomiske værktøjer og se konsekvenserne direkte i spillets økonomiske kredsløb og analyser. På den måde bliver kompliceret økonomi gjort mere overskuelig.

Formålet med at arbejde med spillet

Formålet er at give eleverne en praktisk og visuel forståelse af, hvordan økonomiske beslutninger hænger sammen og påvirker samfundet. Spillet giver mulighed for at lege med økonomien, men også opdage, at man som politiker ikke altid kan få alle mål til at gå op på én gang.

Overordnet formål

At give eleverne en konkret og engagerende forståelse af, hvordan økonomiske beslutninger påvirker det økonomiske kredsløb og de samfundsøkonomiske mål.

Elevernes mål

Når eleverne har arbejdet med spillet, skal de kunne:

Forstå de vigtigste samfundsøkonomiske mål (arbejdsløshed, vækst, betalingsbalance, inflation).
Forklare hvordan ændringer i økonomiske værktøjer (fx skatter, offentlige udgifter) påvirker økonomien.
Diskutere, hvorfor det kan være svært for politikere at opnå alle mål på én gang.
Arbejde i grupper og præsentere deres resultater og valg.

Lærerens mål

Læreren kan med spillet hjælpe eleverne til at:

Omsætte teori om det økonomiske kredsløb til konkrete eksempler.
Skabe variation i undervisningen gennem en spilbaseret aktivitet.
Træne elevernes evne til at analysere og diskutere samfundsøkonomi på et niveau, der er tilpasset 8.-9. klasse.
Lægge vægt på, at økonomiske beslutninger altid indebærer prioriteringer og konsekvenser.

Forslag til aktiviteter

1. Økonomiske eksperimenter
Eleverne ændrer på fx indkomstskatten eller de offentlige udgifter. De undersøger, hvordan det påvirker arbejdsløshed, statens budget og betalingsbalancen.

2. Hvem styrer Danmark bedst?
Klassen deles i grupper, der får forskellige mål (fx lav arbejdsløshed, overskud på statens budget). Efter spillet præsenterer grupperne deres valg og resultater.

3. Analyse af økonomiske mål
Eleverne vælger to mål i “Analyse”-menuen (fx vækst og inflation) og diskuterer, om det er muligt at få begge til at blive gode på én gang.

4. Hvis jeg var finansminister
Eleverne styrer spillet ud fra en selvvalgt strategi (fx grøn vækst, mere velfærd eller lavere skat). De laver en kort præsentation og forklarer konsekvenserne af deres beslutninger.

Lærerens rolle gennem hele forløbet

At introducere spillet og sikre, at alle elever forstår værktøjerne.
At facilitere diskussioner og hjælpe eleverne med at se de økonomiske sammenhænge.
At samle op efter hver aktivitet og koble erfaringerne til faglige begreber (økonomisk kredsløb, samfundsøkonomiske mål, dilemmaer).

Aktivitet 1: Økonomiske eksperimenter

Varighed: 20-25 min
Formål: At træne eleverne i at se sammenhænge mellem politiske beslutninger og økonomiske konsekvenser.

Forløb:

Kort introduktion til spillets værktøjer (indkomstskat, offentlige udgifter).
Eleverne vælger ét værktøj og ændrer det (fx hæve/sænke skat).
De observerer effekterne på: arbejdsløshed, offentlig saldo, betalingsbalance.
Eleverne noterer deres resultater i en tabel (før/efter ændring).
Klassen samler op og sammenligner: Hvilke valg gav hvilke konsekvenser?

Elevmål:

At kunne aflæse og forstå spillets resultater.
At forklare, hvordan ændringer i økonomien påvirker samfundet.

Aktivitet 2: Hvem styrer Danmark bedst?

Varighed: 30-35 min
Formål: At give eleverne en oplevelse af politiske prioriteringer og konsekvenser.

Forløb:

Klassen deles i grupper på 3-4 elever.
Hver gruppe får ét økonomisk mål (fx lav arbejdsløshed, overskud på statens budget, stabil betalingsbalance).
Grupperne spiller og justerer indtil de opnår deres mål bedst muligt.
Hver gruppe fremlægger kort: Hvilke valg tog vi? Hvad lykkedes/ikke lykkedes?
Klassen diskuterer: Hvorfor kan man ikke få alle mål til at gå op samtidig?

Elevmål:

At kunne prioritere mellem forskellige økonomiske mål.
At kunne samarbejde og argumentere for valg.

Aktivitet 3: Analyse af økonomiske mål

Varighed: 20 min
Formål: At få eleverne til at tænke i dilemmaer og sammenhænge mellem forskellige mål.

Forløb:

Eleverne vælger to mål i ”Analyse”-menuen (fx vækst og inflation).
De kører en simulation og ser, hvordan det ene mål påvirker det andet.
Eleverne drøfter i par: Kan man få begge til at gå den “rigtige vej”?
Opsamling i plenum: Læreren fremhæver begrebet økonomiske dilemmaer.

Elevmål:

At kunne identificere konflikter mellem økonomiske mål.
At kunne forklare, hvorfor politiske beslutninger altid indebærer valg og afvejninger.

Aktivitet 4: Hvis jeg var finansminister?

Varighed: 30-40 min (afsluttende projekt)
Formål: At give eleverne en helhedsforståelse og lade dem anvende spillet kreativt.

Forløb:

Eleverne arbejder i grupper og vælger en strategi (fx grøn vækst, velfærdssamfund, lav skat, økonomisk vækst).
De justerer økonomien i spillet, indtil de mener, at deres strategi lykkes bedst muligt.
Grupperne udarbejder en kort præsentation (plakat, slides eller mundtligt oplæg):

Hvilke værktøjer brugte vi?
Hvad blev konsekvenserne?
Ville vi stå stærkt som finansminister?

Klassen afslutter med en fælles debat: Hvem har styret Danmark bedst?

Elevmål:

At kunne tage ansvar for en helhedsstrategi i økonomien.
At præsentere og argumentere for egne valg.
At forstå, hvordan forskellige politiske visioner skaber forskellige resultater.

Evaluering/ Afslutning

Arbejdet med Vismandsspillet har givet eleverne mulighed for at afprøve økonomiske beslutninger i praksis og se, hvordan de påvirker samfundsøkonomien. Eleverne har oplevet, at økonomi ikke kun handler om tal, men også om valg, prioriteringer og konsekvenser.

Gennem aktiviteterne har eleverne:

Opnået en bedre forståelse af det økonomiske kredsløb og de samfundsøkonomiske mål.
Oplevet, at politiske beslutninger altid indebærer dilemmaer.
Trænet samarbejde, analyse og mundtlig fremlæggelse.

Forløbet viser, at spilbaseret undervisning kan motivere eleverne og gøre komplekse sammenhænge lettere at forstå. Eleverne får både en faglig indsigt og en oplevelse af, hvordan man som politiker må prioritere mellem forskellige hensyn.

Som afslutning kan klassen diskutere følgende:

Hvilke mål synes I er vigtigst for Danmark at opnå?
Ville I selv have truffet de samme beslutninger som i spillet – hvorfor/hvorfor ikke?

Page updated

Google Sites

Report abuse